Thailandske ladyboys bliver ansat som stewardesser
Et stort thailandsk flyselskab rækker nu hånden ud til de mange transseksuelle, der ofte har svært ved at blive ansat. Direktøren for PC Air, Peter Chan, er fortaler for, at transseksuelle eller ladyboys, som de kaldes i thailand, skal have de samme muligheder som alle andre. Som det er i dag oplever de ofte diskrimination og kan kun få arbejde som dansere eller prostituerede. Chan ønsker samtidig at udvide firmaets inkluderende politik, så man også hjælper handicappede og folk over 60 år med at få arbejde. Flyselskabet fortæller selv, at de kun har fået positiv respons på de nye ansatte.
