Sex and the City-stjerne skal spille Gloria Steinem i Lovelace-film
Sarah Jessica Parker skal overtage rollen som Gloria Steinem i filmen om den første rigtig store pornostjerne, Linda Lovelace, der blev berømt i filmen Deep Throat. Men kan Sex and The City-ikonet overhovedet spille en af vor tids største feminister? Det spørgsmål flyver i disse dage rundt på nettet, og mange er dybt utilfredse med valget. Sarah Jessica Parker er blevet et ikon og forbillede for mange for at repræsentere alt andet end den moderne hårdtarbejdende kvinde. En blogger skriver endda, at valget af Parker er det værste, der er sket for feminismen siden Sarah Palin.
Gloria Steinem optræder i filmen, fordi hun i 1980 skrev en artikel i MS Magazine, hvor hun kastede et kritisk syn på Lovelaces relation til sin mand. Lovelace gik senere ud og fortalte, at det var manden, der havde fået hende ind i porno mod hendes vilje, og hun blev en del af bevægelsen mod pornografi med støtte fra Steinem.
