Ny forskning viser, at kvinder parkerer bedre end mænd
Nu er der slut med at sige, at mænd er bedre til at parkere bilen end kvinder. Ny forskning gør nemlig op med en meget velcementeret stereotyp om kvinders evner bag et ret og giver kvindelige bilister et klap på skulderen. Britiske forskere har undersøgt 2500 parkeringer og fandt frem til, at kvinder måske er lidt længere tid om at parkere bilen, men til gengæld er kvaliteten højere. De finder bedre pladser og er mere omhyggelige med at placere bilen ordentligt. Det er dog de færreste kvindelige bilister, der tror på, at deres evner overstiger de mandlige bilisters. Kun 18 % af kvinderne mente, at de var bedre end mandlige bilister generelt, men 28 % mente dog, at de var bedre end deres partnere.
