Feminist-punkband går ind i valgkampen mod Putin
Kvindepunkbandet Pussy Riot er gået ind i den russiske præsidentvalgkamp, hvor de udfordrer Vladimir Putins kandidatur, korruption og statens mediemonopol. De 8 musikere, der er erklærede feminister, optræder anonymt med deres aggressive sange, og de dukker op de mest overraskende steder. Senest har de bl.a. rullet en tribune frem på Den Røde Plads foran Kreml i Moskva, hvor de sang "Revolte i Rusland - Putin er blevet bange". Det blev en kort performance, inden myndighederne slæbte gruppen væk, skriver The Guardian. Pussy Riot siger selv, at de er inspireret af 1990'ernes "riot grrrl"-bevægelse.
