Voldtægt version 2.0

Printervenlig version

Overalt i Norden moderniserer politikerne i disse år voldtægtslovgivningen. Nye tiders seksuel selvbestemmelse og kønsfrihed er på vej ind. Men ikke alle forandringer er lige populære.

FAKTABOKS

Reformer af voldtægtslovgivningen i Norden

2000: Norge reformerer sin lov
Formål: At styrke børns og kvinders værn mod seksuelle overgreb.
- Grov uagtsom voldtægt gøres strafbart.
- Flere overgreb skal bedømmes som "voldtægt" - og man nedtoner voldskravet. Truende adfærd, der bruges som middel til at skaffe sig seksuel omgang, skal dømmes efter voldtægtsparagraffen (før var det kun trusler, der fremkaldte frygt for liv og sundhed). Seksuel omgang med nogen, der er bevidstløs eller ikke kan modsætte sig handlingen af andre grunde, straffes som voldtægt - og som særlig grov voldtægt med højere straf til følge.
- Voldtægt begået af flere i fællesskab eller på en særlig smertefuld og krænkende måde er en skærpende omstændighed.

2005: Sverige reformerer sin lov
Formål: At forstærke og tydeliggøre ethvert menneskes ret til personlig og seksuel integritet og seksuel selvbestemmelse.
- Begrebet "sexuellt umgänge" erstattes med "sexuell hand¬ling", da det gamle begreb leder tankerne hen på frivillighed og gensidighed.
- Lovens voldtægtsbestemmelse udvides i kraft af, at tvangskravet sættes lavere. Man kan blive dømt for voldtægt, hvis man fremtvinger en seksuel handling gennem mishandling, ved at bruge vold som betegnes som personvold eller gennem trusler. Graden af trusler kræver ikke længere, at truslerne er mod liv og sundhed.
- Voldtægtsdefinitionen udvides, så den også omfatter situationer, hvor man udnytter en persons hjælpeløse fysiske eller psykiske tilstand for eksempel en syg, beruset eller handicappet person.
- Voldtægt begået af flere end en person er en skærpende omstændighed.

2007: Island reformerer sin lov
Formål: At øge kvinders og børns retsbeskyttelse.
- Voldtægtsbegrebet udvides, så overgreb, der tidligere blev straffet som seksuel udnyttelse, nu defineres som voldtægt. Det gælder, når man udnytter en anden persons sindssygdom eller mentale retardering for at skaffe sig samleje eller anden kønslig omgængelse, eller når personen er i sådan tilstand at han er ude af stand til at modsætte sig handlingen eller forstå dens betydning.
- Det er en skærpende omstændighed, hvis gerningsmanden udøver grov vold, offeret er under 18 år, eller når voldtægten bliver begået på en særdeles smertefuld eller sårende måde.

2010: Sverige foreslår nye reformer
- Voldtægtsbestemmelsen skal udvides, så flere tilfælde af seksuel udnyttelse bliver bedømt som voldtægt.
- Indførsel af en helt ny og samtykkebaseret forbrydelse: "Sexuellt övergrepp"

2011: Finland justerer sin lov
Voldtægtslovgivningen ændres, så det at udnytte en persons forsvarsløse tilstand til samleje nu defineres som voldtægt. Tidligere var det kun når gerningsmanden selv havde bragt offeret i en sådan tilstand gennem eksempelvis medicin eller stoffer.

2012: Danmark forventes at fremlægge forslag til en lovreform
Justitsministeriet har bedt Straffelovrådet om at se lovgivningen igennem. Rådet skal blandt andet overveje, om Danmark skal indføre uagtsom voldtægt som i Norge, og om det skal straffes som voldtægt, når man udnytter en persons svækkede tilstand (eksempelvis ved indtagelse af alkohol og narkotika) til at skaffe sig samleje.

Yderligere fakta:
Få voldtægtsanmeldelser fører til en retssag:

Sverige: 13 procent af alle anmeldte voldtægter fører til en dom.
(Kilde: National Council for Crime Prevention (BRÅ), 2007).

Norge: Cirka 80 procent af alle anmeldte voldtægter henlægges af politiet.
(Kilde: Voldtektsutvalget under Justis- og politidepartementet , 2008).

Danmark: 7 ud af 10 anmeldelser af voldtægt fører ikke til en retssag.
(Kilde: Det Kriminalpræventive Råd, 2011).

Finland: 15 procent af alle voldtægtsanmeldelser fører til voldtægtstiltale.
(Kilde: National Research Institute of Legal Policy, 2008).

Artiklen er oprindelig publiceret i NIKK-magasin, der udkom 6. december 2011.

Forestil dig, at du er i byen med nogle gode venner. I drikker jer fulde, og du bliver halvt bevidstløs af den megen alkohol. Derfor prajer dine venner en taxa, og da I når frem til dit hjem, får de dig indenfor og lagt i seng, mens taxaen venter. Dine venner har ikke nogen nøgle til at låse døren med udefra, så de lader den være ulåst, og de går tilbage til taxaen. Da de efterfølgende selv er blevet kørt hjem, vender taxachaufføren tilbage til din bopæl, går selv indenfor i dit hjem og begår et seksuelt overgreb på dig.

Sådan var situationen for en islandsk kvinde, hvis gerningsmand, taxachaufføren, blev straffet med 18 måneders fængsel i 2002. Ikke for voldtægt, der kunne udløse en maksimumstraf på 16 år. Men for seksuel udnyttelse af sit offers svækkede tilstand - en mildere paragraf, som kunne give op til seks års fængsel.

Var overgrebet sket i dag, ville taxachaufføren givetvis være blevet både dømt for voldtægt og have fået en hårdere dom. Island reviderede nemlig sin seksualforbrydelseslovgivning i 2007. Blandt ændringerne er et udvidet voldtægtsbegreb, der gør op med tidligere tiders juridiske krav om, at en "voldtægt" skal indebære vold eller trusler om vold. I dag dækker "voldtægt" også over overgreb, hvor en gerningsmand bruger andre midler til at opnå sex: For eksempel, hvis han eller hun udnytter en sovende, bevidstløs eller beruset person - eller en persons mentale handicap.

Ændringen kom som en reaktion på to årtiers kritik i offentligheden af alt for milde domme i sager om seksualforbrydelser, fortæller Ragnheiður Bragadóttir, professor på det juridiske fakultet på Háskóli Islands. Hun stod bag det lovforberedende arbejde med den nye voldtægtslovgivning.

- Man var kort sagt utilfreds med retstilstanden her i Island. Det var den utilfredshed, man forsøgte at imødekomme med den nye lovgivning, siger Ragnheiður Bragadóttir.

Lovændringen har haft effekt, viser en undersøgelse, Bragadóttir siden har lavet af strafniveauet i voldtægtssager, efter at loven blev lavet om.

- Strafudmålingen for voldtægt, når der bruges andre midler end vold, er nu på samme niveau som strafudmålingen for voldtægt, hvor der anvendes mild vold eller trusler om vold, siger hun.

De hårdeste domme er fortsat voldtægt, hvor der bruges grov vold.

 

En nordisk trend

Island står langt fra alene med ønsket om at revidere straffelovens syn på voldtægt. Gennem de seneste 10 år har alle de nordiske lande moderniseret - eller er i gang med at modernisere - deres voldtægtslovgivninger.

Norge var først på banen, da landet i 2000 lavede sin voldtægtslovgivning markant om. Især et nyt begreb, uagtsom voldtægt, vakte opsigt.

Sverige reformerede sin lov i 2005 og lægger nu op til at forandre den yderligere, fordi de seks år gamle ændringer ifølge et ekspertudvalg i Justitsministeriet ikke har haft den ønskede effekt i (rets)praksis: At sætte borgernes kønsfrihed og seksuelle selvbestemmelse i højsædet.

Finland har i sommeren 2011 udvidet sit voldtægtsbegreb, så det regnes som voldtægt at udnytte en persons forsvarsløse tilstand. Flere ændringer vil muligvis følge, når det finske retspolitiske institut færdiggør en udredning af strafpraksis i voldtægtssager.

Og i Danmark barsler man med forslag til en reform af dansk voldtægtslovgivning, der ventes klar i sommeren 2012.

Norden står altså midt i en rivende moderniseringsproces, når det gælder voldtægt i lovens forstand. Det handler om at få opgraderet straffeloven, så den "afspejler et nutidigt menneske- og samfundssyn," som der står i det danske Justitsministeriums kommissorium til Straffelovrådet.

Og det er der stærkt brug for, mener kritikere.

 

International kritik

Det store problem på området er, at langt de fleste voldtægter aldrig når frem til en domstol. Enten fordi offeret ikke anmelder dem til politiet. Eller fordi politiet og anklagemyndigheden henlægger sagerne, når de anmeldes.

I tal er det cirka 70 - 80 procent af alle nordiske politianmeldelser for voldtægt, der bliver henlagt (se fakta, red.).

Dertil kommer de såkaldte mørketal. Altså voldtægter, der slet ikke bliver anmeldt. De tilfælde er i sagens natur svære at opgøre, men forskning, som blandt andet baserer sig på data fra forskellige voldtægtscentre i Norden, viser, at mørketallet er enormt. Fra 75 procent i Danmark til svimlende 90 procent i Finland ifølge forskellige studier.

De tal har vakt international opsigt. For tre år siden udgav menneskerettighedsorganisationen Amnesty International en næsten 200 sider lang rapport om voldtægt i Norden, der rettede en sønderlemmende kritik mod retstilstanden i de nordiske lande, der ellers opfattes som pionerer på ligestillingsområdet.

- Det er chokerende, at stort set alle regeringer - i det 21. århundrede med så megen ligestillingslovgivning - undlader at beskytte kvinder og at sikre, at deres gerningsmænd bliver stillet til regnskab for deres forbrydelser, sagde Widney Brown, Senior Director i Amnesty Internationals afdeling for international lov og politik.

Rapporten gik ikke ubemærket hen - hverken i medierne eller hos de nordiske justitsministre, der senere havde den på dagsordenen til et fælles nordisk møde. I Danmark førte Amnestys kritik til, at den daværende justitsminister Brian Mikkelsen satte Straffelovrådet i gang med at finkæmme den danske lovgivning.

Men hvorfor når så mange voldtægtssager ikke frem til domstolene? Netop det spørgsmål er i årevis blevet vendt, drejet, udforsket og heftigt debatteret både i forskningen og i offentligheden.

Svaret er ikke enkelt. Forskning peger eksempelvis på, at politiet spiller en væsentlig rolle.

 

Politi og voldtægter

Den norske overlæge Helle Nesvold har i sin doktorgrad i medicin set på sagsforløbet i 354 voldtægtssager - helt fra start, hvor den forurettede henvender sig til et voldtægtscenter, til sagens udfald i retten.

Hun konkluderer, at politiet langt fra altid indhenter det tekniske/medicinske bevismateriale som biologiske spor eller dokumentation for fysiske skader, der styrker bevisbyrden i en sag, og derfor i mange tilfælde kan være afgørende for, om den holder i retten.

Hvornår politiet indhenter bevismateriale, afhænger af faktorer som årstiden, offerets alder og ofrets rusmiddelbrug.

Et offer under 20 år gav stor sandsynlighed for, at politiet ville bestille dokumentation og analyser. Et offer med et rusmiddelproblem betød det modsatte. Og når en voldtægt blev anmeldt i de sidste fire måneder i et kalenderår, hvor budgettet var stramt, var der mindre sandsynlighed for, at politiet indhentede dokumentation og analyser, da politiet selv skal betale for det.

Politifolks egne holdninger til voldtægt kan også spille ind på, hvornår en anmeldelse opfattes som en "rigtig" voldtægt.

Det viste et dansk speciale fra 2005. Her interviewede Ann Maskell og Tenna Roepstorff Poulsen fra henholdsvis Sociologi ved Københavns Universitet og Psykologi ved Roskilde Universitetscenter en række politifolk og gennemgik de sidste 20 års offentliggjorte voldtægtsdomme i Danmark.

Konklusionen var, at der i systemet hersker en opfattelse af, at en "rigtig" voldtægt er en overfaldsvoldtægt. Det vil sige en voldtægt, hvor offer og gerningsmand ikke kender hinanden. Og det er et problem, mente forskerne, fordi langt størstedelen af voldtægter, der begås, ikke er overfaldsvoldtægter, men derimod kontaktvoldtægter, hvor man eksempel har mødt hinanden på en bar. Forskerne mødte også holdninger, der placerer et medansvar for overgrebet hos offeret. For eksempel blev det i en sag fremhævet, at kvinden havde købt en øl til manden tidligere på aftenen.

- Det, der afgør, om betjentene mener, at der er tale om en voldtægt, er i høj grad, hvad kvinden har gjort forinden. I sager med kontaktvoldtægter fokuseres der i langt overvejende grad på kvinden og ikke på manden, mens der i sager med overfaldsvoldtægter hovedsageligt fokuseres på manden, siger sociolog Ann Maskell til den danske avis Information.

 

Staten og samtykket

Et af de nordiske lande, hvor bølgerne om voldtægt og voldtægtslovgivning går højt, er i Sverige.

Den svenske voldtægtslovgivning kom på hele verdens læber i 2010, da Wikileaks-stifteren Julian Assange blev politianmeldt af to svenske kvinder. Han nægtede sig skyldig - og kaldte Sverige for "feministernes Saudi-Arabien". Også i Sverige blev sagen diskuteret. Den gav næring til en voldtægtsdebat, der i flere år har optaget svenskerne. Spørgsmålet, der især er til debat, handler om begrebet "samtykke".

Da den svenske lovgivning blev lavet om i 2005, var formålet at tydeliggøre, at en voldtægt er et overgreb på menneskets seksuelle integritet.

Men det formål bliver ikke opfyldt godt nok i praksis, mener kritikere. Det viser eksempelvis en dom fra 2005, der vakte opsigt i Sverige. En 15-årig pige var stukket af fra et behandlingshjem og havde gået træt og sulten rundt, da hun blev samlet op af tre mænd på centralstationen i Stockholm. De tog hende med hjem og havde sex med hende, hvorefter hun anmeldte dem for voldtægt. Mændene blev frikendt, fordi dommerne ikke fandt det bevist, at de havde slået eller truet pigen.

- Det står enhver frit for at udnytte nogen, hvis man gør det uden at true eller slå - også selvom gerningsmanden har både hørt og forstået, at der ikke var samtykke til sex, siger Madeleine Leijonhufvud, professor i strafferet ved Stockholms Universitet.

Hun ønsker derfor en ændring af loven, så strafbarheden i en voldtægt bliver frakoblet kravet om vold eller trusler, men istedet fokuserer på, at det er krænkelsen af samtykket, der er hovedforbrydelsen.

Andre er skeptiske. Petter Asp, professor i strafferet på Stockholms Universitet, er enig i, at samtykket står helt centralt, når man skal vurdere, hvad der bør anses for at være et overgreb. Men han mener, at et samtykke-baseret voldtægtsbegreb kan give store fortolkningsproblemer. For hvor går grænsen i et samtykke?

- Hvis jeg holder en pistol mod dit hoved og siger: "Hav sex med mig," vil de fleste være enige om, at der ikke var et samtykke fra dig. Men hvad, hvis du siger ja til sex, efter at jeg har sagt: "Hvis du gør det, bliver jeg hos dig"? Skal samtykket være den eneste rekvisit i lovgivningen, kræver det, at man får formuleret præcist, hvad man mener med det, og at man tydeligt giver udtryk for det i lovgivningen, siger Petter Asp.

Andre frygter, at en samtykkebaseret voldtægtslov vil bringe den tiltaltes retssikkerhed i fare, fordi det bliver op til den anklagede at bevise, at der fandtes et samtykke. Også konsekvenserne for den forurettede bekymrer: - Den skuffelse og frustration hos offeret, som en nedlagt forundersøgelse eller et tiltalefrafald ville føre til, skal man heller ikke se bort fra, lyder det fra Sveriges advokatsamfund.

Det argument køber Madeleine Leijonhufvud ikke. Hun sammenligner det med dengang, voldtægt i ægteskabet blev kriminaliseret. Skulle den lov vedtages i dag, ville ingen næppe forkaste den med argumentet om, at den var for besværlig at fortolke eller for frustrerende for offeret, hvis sagen blev henlagt.

- Det handler jo om at markere, at man værner om den seksuelle integritet, siger Leijonhufvud.

 

Voldtægtslov afspejler værdier

De, der følger området, er ikke overraskede over debatten. Voldtægt er en klassiker inden for kriminologien; en forbrydelse, der har hersket stærke meninger og vidt forskellig lovgivning om lige siden antikken og Det Gamle Testamentes tid, siger Terttu Utriainen, professor i strafferet ved Laplands Universitet, Finland, som forsker i historisk voldtægtslovgivning.

- Voldtægt er et mønstereksempel på, hvordan samfundsstrukturen og samfundsværdierne former både lovgivningen og attituderne gennem historien. Vi har reageret vidt forskelligt på voldtægt. Fra dødsstraf til ingen straf, siger Terttu Utriainen.

Hun er heller ikke overrasket over, at alle de nordiske lande i disse år er i gang med at skrue på deres voldtægtslovgivninger. Familiestrukturen i et samfund har historisk set haft stor indflydelse på voldtægtslovgivningen. Engang opfattede man voldtægt af en kvinde som en forbrydelse mod mandens ejendomsret. Ligesom voldtægt i ægteskabet ikke altid har været strafbart - og stadig ikke er det nogle steder i verden.

Så når det juridiske blik i dag zoomer ind på kønsfrihed og selvbestemmelse, hænger det tæt sammen med de store samfundsomvæltninger, der kom i kølvandet på 1960'erne og 70'erne, hvor både familiestrukturer og kønsligestillingen har slået en historisk kolbøtte. Det er efterdønningerne af den kolbøtte, der løber igennem nordisk strafferet nu.

- I Norden har vi haft en historisk periode på mere end et århundrede, hvor voldtægt er blevet opfattet og defineret som en voldsforbrydelse mod kroppen. Derfor har nordisk strafferet og retspraksis på området koncentreret sig om det fysiske. Det ændrer sig nu, fordi samfundet ændrer sig. Vi er begyndt at opfatte voldtægt som en forbrydelse, der ikke kun handler om vold mod kroppen, men i høj grad også mod den frie vilje og selvbestemmelsesretten. Det er den tendens, der kendetegner reformerne af voldtægtslovningerne her i det 21. århundrede, siger Terttu Utriainen.