Vikingesæd hitter i USA

Printervenlig version

Når dansk donorsæd markedsføres i USA, spilles der både på arven fra de mandige og robuste vikingers erobringstrang og på en moderne stereotyp om følsomme, flotte mænd fra det civiliserede Skandinavien.

Relaterede links

Scandinavian Cryobanks website


In English
Read this article in English:
Sperm with personality

Dane er en blond, høj og atletisk ung mand. Han er udadvendt, har humor, er maskulint bygget og kunne lyde som et spændende indslag ved enhver singlefest. Men Dane er nu ikke interesseret i en date. Til gengæld er hans sæd til salg.

Verdens største sædbank, Cryos, har hovedsæde i Aarhus. Pga. interessen for dansk sæd på det langt større marked i USA, har de nu også etableret datterselskabet Scandinavian Cryobank på Manhattan i New York. Virksomheden har effektivt slået sig fast på det amerikanske sædmarked, og skandinavisk sæd kan i dag købes direkte fra kontoret i New York eller "downloades" på hjemmesiden www.scandinaviancryobank.com.

Sæddonation og ny reproduktionsteknologi er et veldokumenteret og centralt kønspolitisk emne. Senest er der på den danske politiske arena blevet åbnet op for lesbiskes adgang til kunstig befrugtning, samtidig med at donorbørns rettigheder diskuteres i forhold til sæddonorernes krav på anonymitet.

Som en lang række kønsforskere har påpeget, udgør normer for køn og seksualitet rammerne for vore forestillinger om forplantning. Den amerikanske antropolog Emily Martin har f.eks. vist, hvordan et heteroseksuelt patriarkalsk paradigme reproduceres i fortællinger om befrugtning i videnskabelige tekster, mens sociologen Lisa Jean Moore, har analyseret, hvorledes reproduktion genfortælles inden for kønsstereotype rammer i børnelitteratur.

Moore har desuden i en række opsigtsvækkende artikler sammen med Matthew Schmidt argumenteret for, hvordan dominerende forestillinger om maskulinitet kommer til udtryk i sædbankernes markedsføring. Sæden repræsenterer ikke bare biologiske celler, men "rigtige" mænd. Den maskuliniseres i en sådan grad, at sæddonorerne fremstilles som supermænd - i underforstået kontrast til andre mænd, hvis sædkvalitet ikke er helt så god.


Sæd med personlighed

Inden for denne fortælling om maskulinitet fremstilles den mikroskopiske sædcelle ikke bare som et produkt, der skal bruges til at skabe et barn, men snarere som en kriger, der med fare for liv og lemmer kæmper sig frem til ægget.

Dette gælder ikke kun for sædbankernes reklamer. De danske kønsforskere Nina Lykke og Mette Bryld påpeger f.eks. i deres analyse af Lennart Nilssons Kærlighedens mirakel, hvordan dokumentarfilmen skildrer ægget i mere eller mindre passiv venten på den eneste ene. Med andre ord en heteroseksuel romantisk forestilling, hvor forløsningen kommer, når den ultimative (og naturligt udmattede) kriger kommer først i mål og erobrer den ventende æggeprinsesse.

Med slogans som "Tillykke! Det blev en viking" og "Du må hellere bygge en solid seng", ledsaget af billeder af smukke blonde børn med blå øjne, spiller Scandinavian Cryobank samtidig på en særlig forestilling om skandinaver i den amerikanske kontekst - på stereotypen om de civiliserede, flotte og intelligente nordiske mænd og deres børn.


Sædturisme

Også i Europa er Scandinavian Cryobank blevet kendt som en vigtig sædbank. Pga. en ændring i svensk lovgivning, som umuliggør sæddonorers anonymitet, kan Danmark ligefrem prale med at tiltrække sædturister fra Sverige.

I England har man set sig nødsaget til at importere sæd fra Danmark. Det har resulteret i avisoverskrifter som "The Vikings are back for Britain's women" og har pustet liv i spekulationer om de engelske mænds tilsyneladende meget ringe sædkvalitet.

Scandinavian Cryobanks succes har også vakt opmærksomhed - og en vis bekymring - i nordamerikanske medier. Til trods for, at forbrugerens økonomiske magt typisk sættes i centrum i USA, får skandinavernes sæddonation kritik for at være med til at skabe såkaldte "designerbørn". Virksomhedens etniske retorik er derfor kommet i mediernes kritiske søgelys. Hvad sker der f.eks., spørger man, hvis vi pludselig har børn, der cykler rundt i Detroit og ligner de små lyshårede purke i Aarhus?

Ansporet af kritikken har Scandinavian Cryobank lanceret en ny hjemmeside. Vikinge-retorikken får stadig plads, men nu er billederne af de blonde skandinaviske børn suppleret med fotografier af afrikansk- og asiatisk-udseeende børn. Vi får også at vide, at den potentielle køber ikke selv nødvendigvis skal have skandinavisk blod i årerne. Vikingemetaforen er
tilsyneladende gået hen og blevet multikulturel. Eller er den?

 


Sund skandinavisk tolerance

"Tillykke! Det blev en viking", lyder overskriften over billedet af et sort barn med krusede lokker. Vikingemetaforikken bruges her kløgtigt og strategisk inden for en nordamerikansk multikulturel diskurs. Med tråde tilbage til fordums erobringstogter kommer vikingen til at stå for en naturlig opdagetrang og moderne interesse for omverdenen.

Godt nok er vikingerne kendt for deres råstyrke og brutale fremfærd. Men de havde også en forkærlighed for udendørsliv, som ifølge denne fortælling var den faktiske årsag til, at de erobrede England, Grønland, Island og det meste af det nordlige Europa. Nutidens viking er af en langt mere fredelig støbning. Sædbankens "new-wave vikinger" er såmænd bare nysgerrige børn, som udforsker og udfordrer deres nærmiljø.

Den positive multikulturelle fortælling går igen i virksomhedens understregning af, at deres kunder kommer fra mange forskellige steder, er af forskellig race og etnisk tilhørsforhold, og at man også tager imod homoseksuelle par. Dog har ingen af donorerne en afrikansk baggrund, ligesom de alle erklærer, at de aldrig har haft et homoseksuelt forhold.

Sædbankens erklærede åbenhed spiller derimod på associationer til det tolerante Skandinavien, ligesom produktet kædes sammen med et andet skandinavisk kendetegn: Kvalitet, kvalitet og atter kvalitet. Det understreges bl.a. med et link til svenske Playsams smagfuldt designede legetøj. Den overordnede kulturelle henvisning, "Vi er skandinaviske", udgør således et positivt bagtæppe for Scandinavian Cryobank som et firma, der sætter kundens behov i centrum: Det brændende ønske om at få et barn.

Med fokuseringen på de skandinaviske karakteristiska lover firmaet et helt igennem sundt produkt: Et nysgerrigt barn, som også er et udendørsmenneske, fredselskende og stædig. Her spiller referencerne til vikingerne en central rolle i den strategiske branding af produktet. Samtidig bruger firmaet den multikulturelle retorik, eksemplificeret ved det sorte barn, til at legitimere brugen af vikingemetaforen.

Vi kan med den franske filosof Jean Baudrillard hævde, at produktet bevæger sig væk fra en bestemt nytteværdi, og det er i stedet den symbolske værdi, som kommer til udtryk. Mere end noget andet kan vi forvente, at den sæd vi køber, præcis som de gamle vikinger er et robust kvalitetsprodukt, som kan levere varen og erobre ægget. Og her kan Scandinavian Cryobank smukt henvise til de donorbørn, som er et resultat af virksomhedens virke.

At vi får stillet i udsigt, at vi - som nye forældre - vil forelske os i disse små vikinger, bidrager naturligvis kun til den romantiske fremstilling, og vi indsluses i drømmen om et nuttet barn, som måske sågar har en sød lille opstoppertud.


En følsom viking i Hugo Boss

Scandinavian Cryobanks sæd sælges ikke bare som biologiske celler. Her har vi at gøre med individuelle og omhyggeligt udvalgte unge mænd: Adam, Agge, Boie, Dagh, Ebbe, Emil, Gorm, Otto, Oluf, Karl og Hugo - alle har de fået navne med fire bogstaver, i nogles tilfælde med associationer til nordisk mytologi.

Ud over at gennemgå en række helbredsundersøgelser og præsentere sit stamtræ tre generationer tilbage, skal hver donor give en meget udførlig beskrivelse af sig selv. Vi kan f.eks. om en af mændene læse, at hans morfar var i modstandsbevægelsen, og at mormor er verdens bedste kok.

Også Cryobanks personale kommenterer den enkelte donor. Deres indtryk præsenteres som en slags neutral og troværdig baggrundsviden, der supplerer donorernes beskrivelser af sig selv. Vi ved f.eks. fra Ingis egen beskrivelse, at han er 180 cm høj og har grønbrune øjne og mørkebrunt hår. Sædbankens personale kan derudover fortælle, at Ingi ser godt ud - tilsyneladende som en blanding af Antonio Banderas og Johnny Depp. Og han er ikke den eneste. Dagh, for eksempel, er ikke bare udadvendt og glad: Personalet kunne sagtens forestille sig ham som Hugo Boss-model.

Hver sæddonor beskrives med en lang række konventionelle koder. De er generelt maskuline, flotte og intelligente, men derudover er de også venlige, smilende, udadvendte og velafbalancerede unge mænd, der har taget eller er i gang med en uddannelse. Følsomme vikinger, fristes man til at sige.

De personlige beskrivelser spiller en central rolle i udvælgelsen. Således fortæller direktør Ole Schou i et interview med Jyllands-Posten, at en af donorernes helt særlige popularitet i USA måtte tilskrives det faktum, at han afsluttede beskrivelsen af sig selv med ordene "God bless America".

Fremstillingen af hver enkelt donor adskiller sig på visse punkter ikke væsentligt fra andre selvfremstillinger på internettet, som f.eks. datingsider. Dog har man hos Scandinavian Cryobank mulighed for at få mere information om den fremtidige biologiske far, og frem for alt fremstår informationerne som objektive fakta.


Den naturlige udvælgelse

Ifølge Ole Schou udvælger køberen den donor, hvis sæd efter alt at dømme bedst kan skabe et barn, som ligner køberen selv. Det er helt naturligt, siger Schou i interviewet med Jyllands-Posten, og derfor er det også muligt at købe et babybillede af donorerne. På den måde adskiller køb af sæd sig altså ikke væsentligt fra den kemi, der opstår mellem mennesker i "den virkelige verden", forklarer sædbankdirektøren. En fortolkning, der er med til at naturliggøre salg og køb af sæd på internettet.

Køberne vælger altså angiveligt den donor, som bedst repræsenterer dem selv. Nu er der måske ikke så mange, som enten selv ligner en undertøjsmodel eller danner par med en Antonio Banderas-lookalike, men tanken er da opsigtsvækkende. Her har de amerikanske kunder ikke bare fået muligheden for at finde en donor, der ligner dem selv, men for at "shoppe" op.

Hvad betyder det, når sæd bliver et produkt, som finder mulige købere med internettet som platform? Hvor man i Danmark må stole på, at lægen er opmærksom og udvælger den bedste sæddonor, kan man i USA læse vidt og bredt om sit fremtidige afkoms genetiske materiale. Og som markedsføringen af den skandinaviske sæds særlige fortrin i USA vidner om, er det besnærende historier, som fortælles under overskriften "Made in Denmark". Er der noget at sige til, at dansk eksport hitter i USA?

Charlotte Kroløkke er ph.d. i kommunikation og kønsstudier og adjunkt ved Center for Kulturstudier, Syddansk Universitet.
Karen Foss er Regents Professor ved Department of Communication and Journalism, University of New Mexico.