Topleder: Kønskvoter har styrket Norges konkurrence- dygtighed

Printervenlig version

Jan Asker er stærkt imod al kvotering i det private erhvervsliv, men mener, at kønskvoter er det bedste, der er sket for Norges globale konkurrencedygtighed. KVINFOs Webmagasin møder Jan Asker, administrerende direktør i Finansnæringens Arbeidsgiverforening.

Faktaboks

Se KVINFOs tema om køn og ledelse

Læs også andre artikler om kvoter i KVINFOs Webmagasin

En gang om måneden lander et fly fra Oslo i Københavns Lufthavn med en af norsk erhvervslivs tunge drenge ombord. Jan Sverre Asker, 58 år, hanker op i kufferten og tager mod city i den danske hovedstad til møder og andet, man gør, når man er administrerende direktør i Finansnæringens Arbeidsgiverforening i Norge på business i Danmark.

For få år siden var det et job, der bød på en hel del ensartethed.

Norsk erhvervslivs topposter var besat med personer med tissemænd. I tal var det ni ud af 10. Nu er billedet blevet mere nuanceret. Norge har fået en lov, der siger, at fire ud af 10 medlemmer af en bestyrelse i en virksomhed skal være kvinder. Det har smittet af overalt. I bestyrelserne, på ledelsesniveau og på uddannelserne. Så når Jan Asker i dag er på arbejde, møder han rigtig mange kvinder. Og han har svært ved at få armene ned.

"Med kvinderne i bestyrelseslokalerne og på topposter i erhvervslivet er norsk erhvervsliv blevet meget mere konkurrencedygtig på et globalt plan," siger han.

Et udsagn, man bør lægge mærke til. For det kommer fra en mand, der er lodret imod kvoter.

 

De borgerliges lov

Jan Asker lader sig synke ned i en blød stol og rører i kaffekoppen. Det er fredag i januar, og den velklædte mand med briller og fnugfrit jakkesæt har et hul i kalenderen. På Hotel Radisson på Vesterbrogade er der stille. Nu og da glider en elevatordør sagte op, og ud glider andre mænd i jakkesæt.

De fleste af dem hylder sikkert det frie markeds princip: Markedet er markedet. Det er derfor, Jan Asker ikke kan lide kvoter.

"Jeg er principielt skeptisk over for de allerfleste typer tvang eller påbud ved lov. De fleste markeder regulerer sig selv i forhold til udbud og efterspørgsel. Sådan bør det også være med arbejdskraft og kompetencer," siger han.

Derfor var norsk erhvervsliv mildt sagt også temmelig skeptisk, da det norske parlament Stortinget i 2003 vedtog en kønskvoteringslov, der påbød 40 procent obligatoriske kvinder i en bestyrelse, fortæller han.

En lov, der blev født under en borgerlig regering (Høyre, Kristelig Folkeparti og Venstre), og hvor den politiske drivkraft også kom fra den borgerlige fløj, i særdeles fra den daværende konservative handels- og industriminister Ansgar Gabrielsen (Høyre).

Ministeren kunne dengang læse i internationale tidsskifter, hvordan bestyrelser fik både bedre resultater og dermed højere værdiskabelse i virksomheder, når de satsede på mangfoldighed. Hvilket stod skarpt i kontrast til de sølle ét-cifrede procent kvindeandele i bestyrelseslokalerne hjemme i Norge, fortalte han for fire år siden i et interview til KVINFOs Webmagasin.

Og da han var holdt op med at tro på, at norsk erhvervsliv selv ville gøre noget ved situationen - hvad erhvervsfolk havde sagt i mere end et årti - tog han sagen i egen hånd med forslaget om kønskvotering ved lov.

På det bagtæppe funderer Jan Asker nu over det åbenlyse dilemma: Hvordan kan man - som han - være imod tvang og statslig indblanding på det frie marked, og så samtidig være glad for kønskvotering i bestyrelser? For Asker handler det om det lille ord "men...".

 

Et tiltrængt systemskifte

"Alle kunne se gennem 90'erne, at der var et stort behov for forandring i Norge. Staten gik ind i store virksomheder, og erhvervslivet var præget af store statsejede andele," siger Jan Asker - med henvisning til blandt andet den alvorlige økonomiske krise, der ramte Norge i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne.

En krise, der betød, at den norske stat måtte gå ind i nøglesektorer som den konkurs-truede finansielle sektor, men også oliesektoren, for at rette kursen op. Der måtte nye boller på suppen, også på ledelsesniveau, hvis Norge skulle klare sig og sikre vækst og velfærd i en mere og mere globaliseret verden.

Tog man på det tidspunkt et helikopterblik på de norske bestyrelser, ville man se følgende mønster: De var kendetegnet ved en lang række mænd, der hver især sad med utroligt mange bestyrelsesposter.

Samtidig var et generationsskifte så småt på vej, fortæller Asker. Mens toppositionerne i norsk erhvervsliv havde været domineret af mænd i generationer, stod der nu unge på spring, der opfattede det som naturligt, at både mænd og kvinder spiller en rolle i alle dele af arbejdslivet. Mens den tanke efterhånden slog igennem på de fleste andre områder i samfundet, var erhvervslivet lidt tungere i optrækket.

"Når man får en høj uddannelse, stiller man selvklart krav om bestyrelsesposter, lederstillinger og de positioner, som naturligt skal følge med. Det skete bare ikke i erhvervslivet. Der skete intet. Og hvis der ingenting sker, må der andre virkemidler til end snak," siger Jan Asker.

Virkemidlet kom i Norges tilfælde til at hedde lovbestemt kønskvotering.


Jo flere egenskaber, jo bedre

Da loven først var vedtaget, forstummede de kritiske røster så småt - også fra erhvervslivet.

"Det gik meget bedre, end kritikerne havde troet. Der var god tid til at forberede sig. Man skal også huske på, at der rundt omkring i organisationerne og erhvervslivet allerede sad dygtige kvinder, som var klar til tage ansvaret. Der var bølger og diskussioner, ja, men ingen problemer i sidste ende. Norsk erhvervsliv er jo egentlig bare vældig, vældig moderne i sin tankegang," siger Jan Asker.

Han var overrasket over, at debatten lagde sig så hurtigt.

"Det stod hurtigt klart, at loven virkede. Der var så mange dygtige kvinder, der pludselig kom frem. Det kunne alle se. Og så er vi ved den store pointe: Det er gået fantastisk godt. Selvom jeg ikke bryder mig om kvotering, må jeg sige, at kvoteringsloven har givet fine resultater," siger han.

Men hvad er det så for resultater, loven har givet? Kan man konkret aflæse den nye kønssammensætning på bundlinjen i virksomhederne og samfundsøkonomien?

"Det er alt for forenklet at sige: Nu tager vi og ser på de økonomiske resultater i nogle år, før og efter loven. Sådan fungerer det ikke. Der er utroligt mange faktorer, der spiller ind - økonomien i år er ikke den samme som økonomien næste år. Hverken dansk eller norsk økonomi kan du måle på den måde. Men har loven gjort gavn? Mit svar er ubetinget ja," siger Jans Asker.

Han uddyber:

"Resultatet er mange flotte, bæredygtige og konkurrencestærke virksomheder med gode økonomiske præstationer. Flere egenskaber i bestyrelseslokalerne og ledelsen giver bedre resultater."

Det vigtigste her er ikke køn, mener Asker. Men mangfoldighed. Et begreb, der set med Askers briller er opskriften på moderne virksomhedsledelse.

"Jeg har været tæt inde på livet af store finanskoncerner, som tænker mangfoldighed i den forstand, at vi skal have både en økonom, en sociolog og en præst i ledelsesgruppen. Altså en sammensat ledelse. Det er yderst fornuftigt, mener jeg, fordi ledelsen dermed afspejler både samfundet og den kundegruppe, man har," siger han.

 

Kulturskifte kræver tilvænning

Den norske kvoteringslov har givet genlyd i hele verden. Internationale aviser og magasiner som The Economist og Wall Street Journal har kastet sig over de norske kønskvoter. Ikke alle med lige stor begejstring.

Fordi de norske virksomheder blev tvunget til at erstatte siddende mandlige bestyrelsesmedlemmer med de påkrævede 40 procent kvinder, fik man kvinder ind, der ellers aldrig ville have kvalificeret sig til en bestyrelsespost, lød det for eksempel sidste år i en artikel i The Economist.

I Danmark skrev aviserne om norske rekrutteringsproblemer, der betød, at danske kvinder blev hentet ind i norske bestyrelser for at opfylde den lovpligtige kønskvote. Underforstået: Der var ikke nok kvalificerede norske kvinder.

Jan Asker mener ikke, der var mangel på dygtige norske kvinder. Tværtimod har tendensen i Norge i en årrække været, at flere kvinder end mænd tager en høj uddannelse. Han tror, at startproblemerne skyldtes kulturskiftet: Kvinder skulle vænne sig til de nye karrieretilstande.

"Mænd har været underlagt et større pres end kvinder forstået sådan, at det forventes, at du som mand vil gøre karriere og vil højere op på rangstigen. Det er ligesom indbygget i mænds professionelle karrierer og har været det i mange, mange år. Men sådan har det ikke været for kvinder. Det er en vigtig pointe. Derfor er det heller ikke mærkeligt, at kvinder, der først for nyligt har fået muligheden for at komme til tops og er blevet integreret i karrieresystemet, skal vænne sig til det," siger han.

Af samme grund begyndte Norges store virksomheder, koncerner og selskaber at køre udviklingsprogrammer for kvinder, da kvoteringsloven trådte i kraft. Næringslivets Hovedorganisasjon (Norges svar på Dansk Industri) startede med lederprojektet Female Future. Et koncept, der hurtigt blev kopieret af andre. Formålet var at udvikle kvinder til at tage skridtet mod en lederposition. Eller rettere: At tiltrække dem, som Asker siger.

 

Sundt og naturligt

Da kvinderne kom ind i bestyrelserne, røg flere mænd naturligvis ud. Også mænd, der var både dygtige, kompetente og erfarne. Mænd mistede med andre ord deres job.

"Ja, der er nogen, der har tabt på det her. Men det er faktisk ikke et tema i Norge. Det, der betyder noget er, at der er kommet en sund konkurrence. Mænd og kvinder må i dag kæmpe om positionerne i bestyrelseslokalerne og på lederposterne," siger Asker.

Konkurrencen er sund for hele erhvervslivet. Den virksomhed, der skal vælge et lederteam eller en bestyrelse, har helt enkelt fået en langt større talentmasse at vælge ud fra, mener han. Derfor forstår han ikke den skepsis, der præger debatter om kønskvoter og kvinder i ledelse, der foregår andre steder. Som for eksempel i Danmark.

"For os i Norge er alt dette med ligestilling og mangfoldighed i erhvervslivet blevet noget helt naturligt. Så jeg bliver altid lidt overrasket, når jeg møder debatter som i Danmark - med den aggression og det tankesæt. Så er det som at blive sat nogle år tilbage i tiden. Selvom der nok er mange danskere, der bliver vrede over, jeg siger det," siger Jan Asker.

Med kvindernes indtog i bestyrelseslokalerne er Norges ligestillingsproblemer dog langt fra løste. Jan Asker er de senere år blevet stærkt optaget af drenges vilkår i Norge. Det bekymrer ham, at drenge falder ud af uddannelsessystemet. Men også andre temaer som mænds og drenges sundhed eller indvandrerdrenge- og fædre optager ham.

Asker sad i Norges regeringsnedsatte mandepanel for få år siden og er i sin fritid aktiv i et ressourcecenter for mænd.

"Ligestilling er stadig noget, vi mest forbinder med kvinder. Men mænd har også ligestillingsproblematikker. I min bog handler ligestilling om alle," siger Asker.

Hvem ved. Hvis drengene fortsætter nedturen i uddannelsessystemet i et sådant omfang, at det truer mangfoldigheden i toppen af norsk erhvervsliv, kan der i fremtiden måske igen blive brug for en kvoteringslov.