Tal med dine børn - før sexindustrien gør det!

Printervenlig version

Mediebilleder presser danske børn, så de bliver utilfredse med egen krop, fortæller organisationen Sex og Samfund. Tendensen er tilsvarende i England, viser en britisk forskningsrapport bestilt af Indenrigsministeriet, og diskussionen om kommercialisering og seksualisering af børn er nu kommet ind i den britiske valgkamp, ført af den konservative leder David Cameron. Samtidig hævder den britiske forfatter Natasha Walter i bogen Living Dolls:The Return of Sexism, at den feministiske revolution står stille og er truet af opblomstringen af en sexisme, der bliver solgt som forklædt 'empowerment'.

Natasha Walter: Living Dolls: The Return of Sexism, Virago Press, 2010.
Udkommer på dansk på Forlaget Liva.

Linda Papadopoulos:
Sexualisation of Young People. London: Crown copyright, 2010

Susanne V. Knudsen og Anette Dina Sørensen: Unge, køn og pornografi i Norden. NIKK/Nordisk Ministerråd, 2006

Sex og Samfund

"Da vi tidligere talte om 'empowerment', var det ikke en ung kvinde i g-streng, der vrider sig omkring en stripperstang, som straks poppede op i vores bevidsthed, men derimod kvinders forsøg på at opnå reel politisk og økonomisk ligestilling" - Natasha Walter i Living Dolls: The Return of Sexism

Da hun blev kendt med sin bog The New Feminism for godt 10 år siden, var hun ellers overbevist om, at sexismen var ved at uddø. Men det seneste årtis udvikling har rystet hende i en sådan grad, at hun er faret i blækhuset igen. I Living Dolls: The Return of Sexismpunkterer hun myten om, at når kvinder optræder vokset, plastikopereret og halvafklædt, er det et udtryk for den ultimative kvindefrigørelse. Bogen er skrevet på et omfattende materiale af forskningsprojekter, undersøgelser, observationer, reportager og interviews, og her argumenterer hun for, at sex-, skønheds- og underholdningsindustrien tilbyder en meget begrænset definition af kvindelig seksualitet, som indskrænker andre aspekter af unge kvinders livsvalg.

Når piger og dukker fusionerer

Det, der har rystet hende mest er, hvor tidligt disse påvirkninger sætter ind. Det er ikke længere nok at lege med dukker, nu bliver piger også selv ansporet til at være sexede, sminkede dukker, når de leger sig ind i filmuniverser og merchandise:

"De fremragende marketingstrategier formår at fusionere dukken og den levende pige på en måde, der var utænkelig for en generation siden. Denne mærkelige sammensmeltning af dukke og pige kan fortsætte lang tid efter barndommen. Mange unge kvinder stræber efter en dukkes liv, når de lægger barndommen bag sig, blot for at påbegynde et pleje-, slankekure- og shoppingsprojekt for at opnå det blegede, voksede, tonede udseende, som en barbie- eller bratzdukke har. De ser kvinder i romantiske komedier med en overdreven femininitet, og de kendte, de læser om i mode- og sladderblade, er ofte kvinder, som er kendte for at have valgt en ekstrem disciplinering fra straffende diæter til plastikkirurgi for at opnå en 'airbrushed' perfektion".

Walters bekymring bliver delt af en ny rapport fra det britiske indenrigsministerium skrevet af psykolog Dr. Linda Papadopoulos med titlen Sexualisation of Young People. Linda Papadopoulos har samlet en omfattende international forskning på området og talt med en række eksperter. Hun konkluderer, at den overdrevne seksualisering af unge kvinder truer deres seksualitet, selvværd og fremtidsmuligheder. Grænserne bliver hele tiden rykket. 

Det, som før var utænkeligt, bliver bredt accepteret inden for relativ kort tid. Kosmetisk kirurgi har fx flyttet sig fra at være et primært medicinsk felt til at være en del af en mainstream kultur. Tilsvarende er udbredelsen af pornografi. Så hvad vi for ganske kort tid siden anså som niche praksis, for eksempel fjernelse af kønshår, er nu blevet et krav.

Netop mainstreaming af pornografien, peger flere på, er en af de faktorer, der er medvirkende til denne udvikling: Porno er blevet mainstream, og det har medført, at pornoens kønsbilleder, personfremstilling og scenarier er gledet over i musik-, mode-, skønheds- og spilbranchen - områder, der er centrale i ungdomskulturen. En konklusion, som rapporten Unge, køn og pornografi i Norden (Nordisk Ministerråd 2006) også drog tilbage i 2006.

Linda Papadopoulos refererer, at en undersøgelse viser, at en overvejende procentdel af musikvideoer indeholder seksuelt betonede billeder. En tilsvarende undersøgelse af spil viser, at hovedparten af de mandlige karakterer er aggressive, mens over halvdelen af de kvindelige karakterer bliver fremstillet seksuelt, endda ofte halvnøgne.

Når kroppen skal fikses

Herhjemme oplever organisationen Sex og Samfund et stigende antal henvendelser fra børn og unge, der er utilfredse med deres krop, og foretog for nylig en undersøgelse blandt 1.100 børn i aldersgruppen 10-18 år, der viste, at 28 % var utilfredse med deres krop. Line Anne Roien fra Sex og Samfund er derfor ikke i tvivl om, at det massive fokus på den rigtige krop påvirker de unge:

- Særligt i forhold til det massive medietilbud de unge møder, er der et meget snævert billede af, hvordan en krop skal være og se ud. Og man kan have en formodning om, at det også påvirker de unge. I hvert fald er der en tendens til, at unge er usikre og utilfredse med deres krop. I dag taler færre unge med deres forældre om ting relateret til sex i modsætning til for 20 år siden, så der er flere unge, der bliver efterladt i et tomrum.

Sex og Samfund har i år valgt at fokusere på kroppen i deres undervisningsmateriale med billeder af mere almindelige kroppe, for børnene kender næsten kun nøgne kroppe fra porno og modelbilleder: 

- Når vi kigger på undervisningsmaterialer fra nu og 20 år tilbage, så er det meget tydeligt, at vi viser meget færre billeder af kroppe og mange flere tegninger, end vi gjorde tidligere. Tidligere var det ikke unormalt, at man viste almindelige fotografier, også af folk der havde samleje, men det gør man ikke i dag. Den tendens ønsker vi at bryde, så elever får mulighed for at se, hvordan kroppe rent faktisk ser ud, når de ikke er blevet retoucheret og gjort lækre som i bladene", siger Line Anne Roien.

- Vi får henvendelser fra piger, der spørger: 'Mine kønslæber ser sådan og sådan ud, er det normalt, er det noget, man kan gøre noget ved? Jeg synes, de er ulækre'. Et stigende antal af henvendelser går specifikt på de kvindelige kønsorganer og kønslæber, end vi har set tidligere. På samme måde får vi langt flere spørgsmål om intimbarbering, end vi har gjort tidligere, fortæller Line Anne Roien.

 

En stigning i antallet af operationer der formindsker skamlæberne medførte i 2006 et forbud i Danmark, da det kan ligestilles med omskæring, men danske klinikker melder om 14årige, der får lavet 'brasiliansk voksning' hvor man fjerner alt hår fra underlivet.

Den store illusion om empowerment 

Natasha Walker refererer i sin bog til "kropsprojektet", som hun kalder nutidens idé om selvudvikling, og som begynder i 8-9 års alderen med endeløs pleje, slankekure og shopping:

"Det, der gør disse budskaber specielt attraktive for unge kvinder, er, at de konstant refererer til spørgsmålet om 'empowerment' og muligheder. Modeeksperter fortæller pigerne: 'Vi skal vise dig, hvordan du bliver stjerne i dit eget show'... Gennem vores kultur bliver det hele tiden indikeret, at kvinders vej til selvtilfredshed uundgåeligt ligger i at perfektionere deres kroppe. Nødvendigheden her ligger i at forbedre sig selv, ikke gennem intellektuel eller følelsesmæssig udvikling, men gennem fysisk at ændre sig selv. Den form for mediedækning opmuntrer unge piger til at tro, at et godt udseende, frem for et godt job, er centralt for et godt liv".
- Natasha Walkers, Living Dolls

I bogen priser Walter frigørelsens fremskridt - at det er blevet tilladt for kvinder at have og udtrykke en seksualitet, men samtidig påpeger hun, at den nuværende fremherskende idé om kvindelig seksualitet er sat ind i en meget snæver ramme, hvor kvinder primært er et objekt for mandens begær.

Bevægelsen fra seksuel frigørelse tilbage til seksualobjekt er også ifølge Papadopoulos' undersøgelse skadelig for kvinders selvværd: "Objektgørelsen bliver internaliseret i piger og kvinder, som i stigende grad ser sig selv fra et løsrevet tredje persons synspunkt: 'Hvordan ser andre mig?', snarere end 'Hvad føler jeg?' "

Ifølge Papadopoulos rapport leder det til overvågning af kroppen og kontrol, der kan resultere i skam, fordi kroppen ikke lever op til den standard, som man på baggrund af mediebillederne har sat for sig selv. Kropsskam er stærkt forbundet med kropsutilfredshed, og det er en anerkendt risikofaktor for lavt selvværd, depression og spiseforstyrrelser, dokumenterer Papadopoulos. I rapporten påpeger hun, at "selvom seksuel objektgørelse kun er én form for kønsundertrykkelse, er det en, der fører til - og måske muliggør - en række andre former for undertrykkelse, lige fra diskrimination ved ansættelsessamtaler og seksuel vold til også at banalisere kvinders arbejde og resultater".

Illusionen om det frie valg

Walter er træt af, at alle forsøg på at rejse en diskussion om seksualisering af unge kvinder bliver affejet med, at det er deres eget valg: "Retorikken om det frie valg har måske floreret i denne generation, men på mange måder er udbuddet af de kvindelige karakterer og rollemodeller, der er tilgængelige for unge piger indskrænket. Seksualiserede billeder af unge kvinder truer med at presse alle andre slags billeder af kvinder ud, gennem populærkulturen." Her nævner hun eksempelvis kvindelige politikere, der altid får kommenteret deres udseende, og hvis de er for fremfusende, bliver der sat spørgsmål ved deres kvindelighed.

 

"Den voldsomme seksualiserede kultur rundt om os bliver tolereret og endda hyldet, fordi den hviler på en illusion om lighed. Siden idéen om, at kvinder og mænd nu er ligestillede gennem alle aspekter af samfundet, har sat sig fat, bliver det opfattet som uproblematisk, at kvinder ustandseligt bliver opmuntret til at prioritere deres seksuelle tiltrækning. Antagelsen er, at det er et frit valg, foretaget af kvinder, der på alle andre måder er lige med mænd."

Men hvordan kan det være, dette ikke er blevet debatteret mere? Ifølge både Walter og Papadopoulos er der en tendens til at afskrive åbenlyst sexistiske tilfælde som enkeltstående, og enhver kritik bliver afvist som snerperi. Papadopoulos beskriver det således:

"En sexistisk sangtekst, en dukke i fuld make-up og fiskenets strømper, et pubertetsbarn med push-up bh for at få drengenes opmærksomhed - disse eksempler på seksualisering i aktion kan synes harmløse, og isoleret set, så er de det måske også. Men pointen er, at det ikke er isolerede tilfælde. De sker sammen, og de sker for yngre og yngre børn, og i mange tilfælde bliver de ikke afbalanceret af vejledning fra en ansvarlig, velinformeret voksen. Og fordi, det er samspillet mellem disse forskellige sociale vink, der er relevant, bliver det, når man ser enhver af disse isoleret, tilbagevist som moralsk panik, med hentydning til at folk skal slappe af og udvise større humoristisk sans. Desværre er det under forklædning af at have humor og være fordomsfri, at alle de vigtige debatter, vi er nødt til at have, bliver undgået".

Debatten er startet

Meget tyder dog på, at debatten er startet i England. Living Dolls er allerede to måneder efter udgivelse blevet solgt til adskillige lande, og alle de store dagblade og BBC har taget emnet op i interviews med Walter, debatter mellem eksperter, som igen har affødt læserdebatter og hundredevis af blogindlæg. Debatindlæggene spænder fra 16-årige, der føler sig klemt i denne seksualiserede kultur, til intellektuelle der efterlyser, at Walter inddrager et klasse-perspektiv, da de mener, det kun er et problem, der eksisterer i arbejderklassen. Nogle kritiserer bogen for at være for journalistisk og ikke-videnskabelig, mens andre derimod mener, at hun netop rammer og sammenfatter tendenser, de selv observerer. 

Men ikke kun blandt almindelige folk raser debatten. Politikere og forskellige faglige instanser er også bekymrede for børnene. De konservatives leder David Cameron har gjort emnet til et af hovedpunkterne i sin valgkamp, og lancerede i februar en plan "for at hjælpe familier med at beskytte børn mod for tidlig seksualisering og overdreven kommercialisering". Planen indeholder forslag, som vil gøre det nemmere for forældre at klage over usømmelig markedsføring, de vil indføre strammere regulering af annoncering og marketinginitiativer rettet mod unge. Og hvis selskaberne ikke markedsfører med ansvarlighed i forhold til børn og unge, skal konsekvensen være, at det pågældende selskab skal udelukkes fra fremtidige kontrakter med staten. 

David Camerons plan bliver hilst velkommen af regeringens minister på børneområdet, Ed Balls, der påpeger, at hans regering har haft sørgsmålet om kommercialisering og seksualisering af børn på dagsordenen i flere år, og henviser desuden til Papadopoulos' rapport, som er bestilt af regeringen, og som kommer med en række lignende anbefalinger.

I en kommentar til denne rapport udtaler The Children's Society - en organisation, der varetager børns interesser, at de ved fra deres forskning, at kommercielt pres på for tidlig seksualisering og umoralsk annoncering, er skadelig for børns velbefindende, og refererer til en undersøgelse, de har lavet med 7000 børn mellem 10-15 år, der viser, at det aspekt af livet, der gør dem mest ulykkelige, er deres udseende. 

Forbrugerorganisationen Consumer Focus, som bl.a. har fået WHSmith [britisk boghandlerkæde, red.] til at fjerne playboy-logoet fra deres papirvarer til børn, har meldt ud, at bombardementet af seksuelle billeder, som børn ikke forstår, kan blive ubehagelige og skræmmende for dem, og at dristigt legetøj og udfordrende tøj har den uønskede effekt at gøre dem for bekendte med sex for tidligt, hvilket kan give en række problemer, når de vokser op, inklusive spiseforstyrrelse og lavt selvværd.

I England er der altså politiske initiativer på vej, og Natasha Walter har også tænkt sig at fortsætte debatten for at bygge videre på det, kvindebevægelsen allerede har opnået. Med reference til stormagasinernes indretning af etager med pink dukke-universer, siger hun: "Vi er kommet så langt allerede. For vores døtres skyld, så behøver elevatoren ikke at stoppe på dukke-etagen".