Syge og socialt udsatte: Nu også med køn

Printervenlig version

Kvinder bliver tvangsbehandlet, mens mænd i højere grad bliver straffet. Kvinder bliver derimod straffet for at have relationer på døgnbehandlingsinstitutionerne, mens mændene ikke i samme omfang bliver straffet for det. Konferencen Kønsmainstreaming - udfordringer og muligheder på social- og sundhedsområdet, der blev afholdt den 16. november, har set nærmere på, hvilken rolle køn spiller i forhold til behandlingssystemet af socialt udsatte.

Læs mere: 

Den nordiske konference Kønsmainstreaming - udfordringer og muligheder på social- og sundhedsområdet blev afholdt den 16. november 2010 på Professions-højskolen Metropol i København som et samarbejde mellem KABS VIDEN og KVINFO. Læs mere om konferencen i KVINFOs kalender
 
Læs også artiklen Hvad svenskerne gør, er altid det rigtige fra samme konference i FORUM

Da 60-årige Mogens Hansen i 2006 fik konstateret kræft, havde han behov for information om sygdommen og behandlingen. Men den information, han fik, var ubrugelig. For Mogens Hansen havde brystkræft - og al tilgængelig informationsmateriale var rettet mod kvinder.

"På min medicin står endda, at jeg kan få menstruationssmerter og blødninger. Hvad kan jeg bruge det til?" sagde han til Avisen.dk, der dengang skrev om sagen.

Mogens Hansen er et godt eksempel på, hvorfor professionelle på social- og sundhedsområdet skal tænke køn ind i deres arbejde. Myten om at kun kvinder får brystkræft kan få alvorlige konsekvenser, hvis de, der skal behandle de kræftramte, ikke har blik for mænds behov.

Lige som det står skidt til med samfundets indsats overfor socialt udsatte, hvis den hviler på en forestilling om, at hjemløse eller misbrugere primært er mænd - og derfor ikke har blik for kvinders behov.

Det var budskabet på en konference om kønsmainstreaming på social- og sundhedsområdet for nylig. Et tema, der - trods lovkrav - ikke fylder meget i landskabet, når kvaliteten af velfærds- og behandlingsdanmark er til debat. Og det er et problem. For når det offentlige planlægger indsatser over for syge eller socialt udsatte borgere, handler det om at målrette indsatsen efter målgruppen – og i målgruppen findes både kvinder og mænd.

- Det er statistisk bevist, at kønnene agerer og reagerer forskelligt. Så indsatsen virker bedre, når køn tænkes med, som det lød fra Jacob Jensen, afdelingschef i ligestillingsafdelingen, der indledte konferencen.

Men hvad ved vi egentlig om køn på social- og sundhedsområdet? Det gav flere forskere et bud på under konferencen.


Kend et køn

Når professionelle på social- og sundhedsområdet er på arbejde, møder de ofte mennesker i krise - uanset om det er misbrugere eller fysisk - eller psykisk syge.

- De fleste kan jonglere mellem det mandlige og kvindelige - men ikke de allermest usikre individer. De vælger det mest karikerede udtryk for deres kønsrolle som overlevelsesstrategi. En stor del af mænd med misbrugsproblemer vælger også at indtage anabolske steoider. De vælger at fylde. Kvinder vælger ikke at fylde både i psykisk og fysisk forstand, fortæller læge og psykiater Birgit Petterson om sin erfaring efter mange års arbejde med psykiske lidelser, herunder især spiseforstyrrelser.

Kønsforskellene ses også i andre former for misbrug, hvor mænds adfærd er mere voldsom og udadrettet end kvinders. Mængden af det, der indtages, er større hos mænd, fortalte Birgit Petterson. Og når psykisk syge vil tage livet af sig selv, træder kønnet også i karakter. Det er mænd, der står bag de mest voldsomme selvmord som at kaste sig ud foran et tog eller at hænge eller skyde sig.

- Meget tyder på, at mænd er mere aggressive end kvinder. Man regner med, at det har noget med testeteron at gøre. Omvendt ser vi også piger, de vilde piger, der efterligner mænds adfærd og er i konflikt med det klassiske billede af, hvordan piger skal opføre sig, sagde hun.


Unge med forskelle

De 'vilde piger' er præcist lige så aggressive og udadrettede som de 'vilde drenge'. De slås lige så meget, hidser sig op og har lige så mange magtkampe som drengene. Det viser ny forskning blandt teenagere, der misbruger rusmidler.

- Så vi skal passe på med stereotyperne. Piger kan være aggressive og voldelige, og drenge kan føle sig dumme og utilstrækkelige, sagde Mads Uffe Pedersen, lektor, ph.d. og cand.psych. fra Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet, der står bag teenage-undersøgelsen.

Den viser, at der er mange ligheder mellem unge mænd og kvinder, der har et problematisk forbrug af rusmidler. Men den viser også forskelle. Pigerne har fx flere konflikter med familien end drengene, og de oplever ikke, at de får støtte hjemmefra - især fra stedfædre. Den støtte oplever drengene derimod - fra både mor, far og stedfar. Pigerne har det dårligere psykisk og bliver oftere mobbet end drenge. Mobberne er andre piger. Det får dem til at tage sove- og nervemedicin, som er et typisk pigestof, der går forud for brug af amfetamin, kokain og ecstasy. Drengene starter i stedet med hash.

Pigerne har også lavere selvtillid end drenge, og markant flere piger end drenge har skadet sig selv eller forsøgt selvmord.

- Hvorimod flere drenge 'kan det hele', selvom deres liv viser, at de ikke kan, sagde Mads Uffe Pedersen.

Og så er pigerne underlagt langt mere forældrekontrol end drengene. Det er ikke kun et teenagefænomen. Kontrol og tvang er nemlig et udpræget kvindefænomen på hele misbrugsområdet - lige fra kvindernes mandlige partnere, der stritter imod, at deres kærester og koner skal i døgnbehandling, til myndighedernes brug af tvangsbehandling af misbrugere, der næsten kun anvendes overfor det ene køn. Nemlig kvinder.


Kvinder tvinges, mænd straffes

Mads Uffe Pedersen kom til at tænke på tvangsbehandling af misbrugere, da han for nyligt hørte om en ny medicinskhistorisk bog om det berømte neurokirurgiske indgreb: Det hvide snit. Danmark havde verdensrekord i det hvide snit, der blev praktiseret mellem 1939 og 1983. Og kvinder udgjorde 70 % af de danskere, der fik det hvide snit. Altid med en såkaldt klinisk begrundelse.

- Det ender ofte i kliniske begrundelser for kvinder, sagde han tørt på konferencen - med henvisning til, at behandlingsapparatet fx bruger graviditet eller forsørgelse af børn som begrundelse for, at man urintester kvindelige misbrugere markant mere end mandlige misbrugere. Eller at man tvangsbehandler langt flere kvinder end mænd.

Til gengæld slipper kvinderne for lovens lange arm. Det gør mændene ikke. Flere mænd end kvinder i misbrug sigtes og dømmes.

- Tvang er kvinder. Straf er mænd, sagde Mads Uffe Pedersen.


Passer misbrugstal for kvinder?

Det vågne øje på kvinderne i misbrug udøves ikke kun af systemet. Det udøves også af partnere til kvinderne. Mens mænd får støtte hjemmefra til at gå i behandling, dropper mange kvinder behandlingen på grund af kæresten derhjemme, som er utilfreds. Kvinderne udøver også selv en form for kontrol. Mange kvinder afstår fra at søge behandling, fordi de er bange, hvis de har børn eller er gravide. De frygter, hvad det vil betyde for deres kontakt til deres børn.

Derfor tvivler Mads Uffe Pedersen også på det officielle danske misbrugstal, som siger, at 70 % af misbrugerne i Danmark er mænd, mens 30 % er kvinder.

- Det tal bygger på, hvem der kommer i behandling. Måske ser billedet sådan ud, fordi kvinderne ikke kunne drømme om at søge behandling? Jeg tror, det er et konstrueret billede. Og at kønsfordelingen i virkeligheden er 50/50, sagde han.

Men en del kvinder kommer alligevel i behandling. Når de gør det, er kønnet langt fra aflivet. For behandlingssystemet er præget af to væsentlige ting: Der er en overvægt af mænd, så kvindelige klienter bliver en minoritet i et ellers kønsneutralt gruppebehandlingsforløb. Og behandlingen er tilrettelagt efter et mandligt paradigme.


Forbud mod relationer skader kvinders behandlingsmuligheder

Når mænd går i behandling er de ofte motiveret af, hvad der virker, og de spørger ind til metoder, fortalte Mads Uffe Pedersen.

Kvinder har lavere forventninger til, hvad behandlingen kan gøre for dem, og de spørger ind til relationer.

Mens metoder har højstatus i behandlingsverdenen, har relationer lavstatus. Mange døgnbehandlingsinstitutioner har helt enkelt forbud mod relationer. Og opstår der relationer, får kvinderne oftere end mænd skylden for at bryde reglerne ved eksempelvis at være 'flirtende'.

Den beskyldning kan være svær at sætte sig op imod, når man er to kvinder og 15 mænd i et behandlingsforløb, fordi døgninstitutionernes klientel består af 2/3 mænd.

Kønsfordelingen kan også være svær at håndtere, hvis man er en kvindelig misbruger med mandlige overgreb i bagagen. 60 % af kvinderne i Mads Uffe Pedersens forskningsmateriale har været udsat for overgreb og 48 % et seksuelt overgreb.

Succesraterne for at få kvinder til at gennemføre et behandlingsforløb taler deres eget sprog: Tal fra fem døgninstitutioner viser nemlig, at den højeste kvindelige gennemførselsprocent i behandlingen findes på steder, hvor der er ligelig kønsfordeling, og hvor relationer er tilladt. Her gennemførte 55 % af kvinderne behandlingen. Hvorimod tallet kun var 19 % på steder, der forbyder relationer og kun har et fåtal kvinder.


Vi mangler viden om mænd og misbrug

- Den hårde model hersker: Input, behandling, output. Og det vil kun blive værre de kommende fem år på grund af nedskæringer i kommunerne. Vi vil se endnu mere evidensbaseret behandling, som skal være så kort som mulig, sagde Mads Uffe Pedersen.

Han rundede sit oplæg af med en opsang: Hvorfor skal al fokus på køn i misbrug handle om kvinder? Hvad ved vi om mænd i misbrug? Eller om mænd i det hele taget?

Det spørgsmål blev sparket ud til konferencedeltagerne, og det blev konstateret, at inden for misbrugsbehandling mangler der stadig et vidensbaseret kønsperspektiv.