Robotteknologien savner kvinderne

Printervenlig version

It-branchen og kvinderne har brug for hinanden, når fremtidens teknologi skal opfindes, mener både branchen, forskere og it-bloggeren Dorthe Toft. Samtidig er der sikre jobs og god løn med uddannelser inden for hårde naturfag som robotteknologi, datalogi og fysik. FORUM ser nærmere på, hvordan man får kvinderne til at søge ind og fastholde dem på uddannelserne.

Erhvervslivet og specielt it-branchen holdt spændt vejret, da den nye årgang af studerende strømmede ind på universiteterne i starten af september. Med Videnskabsministeriet i ryggen har branchen kørt kampagner for at rekruttere flere kvinder til it-fag og de "hårde" naturfag som robotteknologi, datalogi og fysik.

Men de blev slemt skuffede. Kun få og endda endnu færre kvinder end sidste år begyndte på it-fag og de "hårde" naturfag. Erhvervslivet mener, det er skidt for fremtidens velfærdssamfund, at vi ikke udnytter alle ressourcer. Men hvorfor kan Microsofts Digigirlz program, IBM's EX.I.T.E camps og IT-vests Futurepeople web-portal ikke overbevise pigerne om, at it er fremtiden?

Det er et hold europæiske forskere ved at undersøge i EU-projektet IRIS, hvor Danmark er et af de EU-lande, der ligger i bunden mht. pigernes andel på de såkaldte STM studier (science, technology, mathematics). IRIS-projektet undersøger derfor mange forskellige faktorer, der formodes at have indflydelse på de unges studievalg, såsom ungdomskultur og selvudvikling; interesser og selvtillid; fagenes indhold samt undervisningsmetoder både i folkeskolen og på universitetet.

-Det her problem er komplekst og befinder sig på mange forskellige niveauer, understreger Henriette Tolstrup Holmegaard fra Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet, den danske partner i IRIS. Hun er i gang med et ph.d.-projekt, hvor hun følger en gruppe unge i deres sidste år på gymnasiet og de første år på deres studier.


Hvem vil du være, når du bliver stor?

Ifølge IRIS' projektbeskrivelse drejer det sig i dag ikke om, HVAD du gerne vil være, men HVEM du gerne vil være, når du bliver stor.

-Der er nogen, der synes, at naturvidenskab faktisk er meget sjovt, men som alligevel ikke tænker, det er noget, de skal beskæftige sig med på længere sigt. De oplever, at en naturvidenskabelig uddannelse ikke giver tilstrækkelig mulighed for selvudvikling, forklarer Henriette Tolstrup Holmegaard og fortsætter:

-Fravalget af naturvidenskab handler også om, hvad det er for en type adgangsbillet, man får til det videre liv. Der er flere, der siger: "Hvad så, når jeg bliver færdig, skal jeg så stå i et laboratorium alene uden at have noget med andre at gøre - det kan jeg faktisk ikke forestille mig". De søger noget selvudviklende, som kan være i faget, men også rækker uden for faget. Har man noget med nogle andre mennesker at gøre? Føler man, at det vil udvikle én som person? Føler man, at den viden man får, kan bruges i andre sammenhænge? Flere af de unge, som jeg følger, oplever, at den viden, de vil få i naturvidenskab, vil være afgrænset til selve faget og arbejdsfeltet, og at oplevelsen vil være anderledes, hvis de læser f.eks. pædagogik, dansk eller samfundsvidenskabelige fag. Her oplever de, at man får nogle kompetencer, som ikke kun kan bruges på studiet eller arbejdet. Og det er med til, at de vælger naturvidenskaben fra.


Datakoder er som at skrive noveller

IT-journalisten Dorte Toft forsøger netop i sit medieprojekt Lykkelig i nørdland, der består af en bog, en blog, en videokonkurrence og en facebook-test at gøre naturvidenskab og it mere relevant og nærværende for unge piger.

I bogen, som også hedder Lykkelig i nørdland, refererer hun til forskning og artikler om emnet, men bogens kerne er interviews med en række danske kvinder, der har valgt de "hårde" uddannelser og opnået en strålende karriere.

24-årige Sidsel Jensen læser f.eks. datalogi og sammenligner det at skrive koder med at skrive noveller, og bliver jævnligt ringet op af en headhunter, der tilbyder hende et godt betalt job. Og 29-årige Anne-Sofie Nielsen er senior softwareudvikler hos Kapow Technologies og mor til 3 børn. Hun arbejder 32 timer om ugen for at få tid til familien.

I bogen fortæller robotteknologen, it-direktøren og astrofysikeren også levende om deres arbejde og viser, hvordan naturvidenskab hænger sammen med andre aspekter af livet. De fortæller om de fordele, deres job giver dem, som f.eks. at kunne stille betingelser til en arbejdsgiver. Derudover fortæller de om inspirerende lærere og interesser, der førte dem til studiet, og om de barrierer og fordomme de har mødt undervejs. Men kvinderne fortæller også om deres privatliv; børn, mænd og fritidsaktiviteter.

De ligner - trods titlen - ikke nørder, men ganske almindelige unge kvinder, der lever et almindeligt, eller endda ret spændende liv. Og med disse rollemodeller håber Dorte Toft at kunne inspirere unge kvinder, for rollemodeller er vigtige:

-Ved den seneste nobelprisuddeling var der to kvinder iblandt, der nævnte Madame Curie som deres inspiration. Det er jo lang tid siden, vi har haft sådan nogle strålende høje idealer, fyrtårn, der kan få piger til at se, hvor meget man kan ændre verden. Hvis man bevidst kunne gå efter at få fortalt pigerne - og drengene, hvordan nogle af de her kvinder - og andre - har ændret verden ved at opfinde og forske, så bliver det mere nærværende end bare at sige: 'vi skal have øget antallet af ph.d.'er inden for naturvidenskab'. Hvis man kunne prøve virkelig at pege på nogen, der har gjort en forskel, mener Dorte Toft.


Nytænkning af undervisningen

Det er også skolens og universiteternes opgave, at gøre naturvidenskab tilstrækkeligt relevant for de unge piger, og her er der plads til forbedring, mener Henriette Tolstrup Holmegaard. Ifølge hende er det ikke nok med erhvervslivets og universiteternes charmeoffensiver, uddannelserne skal også nytænkes:

-Den måde, de studerende betydningsbeskriver naturvidenskab på, handler om at lære udenad frem for at forstå. Jeg kan se på dem, der starter på de naturvidenskabelige universitetsuddannelser, at noget af det, de møder, er en masse grundfag: matematik og fysik, uden at stå med hænderne i det selv.

-Spørgsmålet er, om man skal have al grundviden, før man får lov til at lege med alle tingene selv. Der er en tradition og en indforstået logik om, at sådan er naturvidenskab, man skal have al grundviden i orden, før man kan forstå, hvordan verden er, understreger Henriette Tolstrup Holmegaard.

- Der er andre steder i verden, hvor man arbejder mere problemfokuseret, og hvor de studerende selv får lov til at gøre ting i laboratorierne, de ikke forstår alle elementerne i. Det giver i hvert fald en motivation til, at man selv føler, at man er med til at skabe ny viden, og ligner mere det job de senere får eller den forskning, der bliver udviklet. For naturvidenskab er ikke fastlåst og udenadslære, det behøver det i hvert fald ikke at være. Det er mere en undervisningskultur, end det er en naturlov. Universiteterne kunne i den forbindelse måske gøre noget for at tilrettelægge undervisningen, så den blev mere attraktiv for både piger og drenge.

Det gælder også de unges første møde med naturfag i gymnasium og folkeskole, hvor både Holmegaard og Toft peger på, at det er et problem, at der mangler lærere, der har fysik eller natur og teknik som hovedfag. For en lærer, der brænder for sit fag, kan levere en mere spændende undervisning, end en der ikke har det som interessefelt eller specialisering.

Og netop børns interessemønstre bliver dannet i 10-14 års alderen, så natur og teknik undervisningen i folkeskolen kan have en stor betydning for elevernes videre interesse, viser IRIS-projektets engelske partneres forskning på Kent College.

Dorte Toft ville oprindelig have rettet sit Lykkelig i nørdland-projekt mod de unge kvinder, men flere fik hende overbevist om, at det var for sent at nå dem, når de skulle til at træffe et uddannelsesvalg. Derfor valgte hun at henvende sig til de voksne, forældre og lærere, som også påvirker pigernes valg.

I det hele taget vil hun gerne råbe forældrene op og få dem til at tænke over, hvordan de møder deres pigebørn og drengebørn. For eksempel at overveje om strutskørt og silkesko er optimal påklædning til at udforske verden, naturen, og blive nysgerrig. Og være bevidst om, at man har ligeså høje forventninger til sin datters præstationer i matematik som til sin søns. Og for lærernes vedkommende, at de forventer ligeså meget af pigerne som drengene. Ellers frygter hun, "vi får en horde af skrivende, dansende og ridende småpiger, der måske har et eller andet talent, som forældrene ikke har været med til at dyrke".


Kvindeidealer fra medierne

Men børn bliver ikke kun påvirket af skolen, de bliver i mindst ligeså høj grad påvirket af medierne, og her glimrer naturvidenskab ved sit fravær. I det hele taget er naturvidenskab ikke eksisterende i det offentlige rum, ifølge Dorte Toft.

Hun påpeger, at DRs eneste videnskabsprogram Viden Om er blevet beskåret kraftigt over en årrække. Samtidig har børneprogrammet Store Nørd bevæget sig over i ekstrem-sports genren, og retter sig nu i langt højere grad mod drengene end pigerne.

Videnskabsjournalist og neurobiolog Lone Frank er en af de rollemodeller, der optræder i Dorte Tofts bog Lykkelig i nørdland. Hun påpeger, at udover at mediernes dækning af naturvidenskab er marginal, er der et problem med de kvindelige rollemodeller TV udsætter de unge for. Lone Frank siger:

"De interessante kvinder, som de unge piger kan se i medierne i dag, laver heller ikke noget med naturvidenskab og teknologi. Kvinderne, som medierne giver ordet, har typisk stjernestatus inden for underholdning eller mode, eller også er det kvinder med en cand.mag.-uddannelse eller en præst. Medierne burde opspore og opdyrke nogle naturvidenskabelige intellektuelle".

Der er også langt mellem de kvindelige rollemodeller som naturvidenskabelige eksperter i fiktionsserierne, og endnu værre står det til med de populære realityshows og musikvideoer, siger livsstilseksperten Christine Feldthaus i bogen:

"Et fragment af tidsånden er jo, at unge piger og kvinder synes at skulle udleve frisindet til den yderste grænse, i hvert fald hvis man skal tro på de pigeroller, der ses i mediernes ungdomsprægede udsendelser som for eksempel Paradise Hotel, Ung rejs-programmer, MTV's og Boogies musikvideoer. De unge piger synes at være utroligt optaget af at være seksuelt attraktive på et niveau, hvor det virker som om alt åndsliv er gået i stå. Herlighedsværdien - hele selvværdet - er lig med at være attraktive for mænd".

Den kønsmæssige forskel i selvtillid er også på dagsordenen i IRIS-projektet. Dertil fremhæver Dorte Toft pigernes lavere selvtillid, der spiller ind, når de skal vælge et studium, som ifølge hende har en aura af at være svært. Hun henviser i bogen til en række forskningsstudier, der viser, at piger generelt undervurderer deres egen intelligens, mens drengene overvurderer deres og ligeledes, at forældrene gør det samme med hhv. deres pige- og drengebørn.


Det skæve arbejdsmiljø

Forskning viser også, at kvinder bliver undervurderet ude på arbejdspladserne. Deloitte og Touche har for nylig offentliggjort en undersøgelse fra it-branchen i USA, der konkluderer, at kvinderne ikke når til tops, og at det skyldes, at it-branchen ganske enkelt anser kvinderne for at værre mindre kompetente end mændene, samt at der forekommer en del kønsdiskrimination i branchen.

Samme konklusion drager Karen Davies fra Arbetslivsinstitutet i Malmö og Chris Mathius fra Copenhagen Business School i rapporten Gender Inequality in the IT Sector in Sweden and Ireland fra 2005. For selvom kvinder og mænd kommer ind i it-branchen med samme uddannelse og interesse for teknik, bliver kvinders kompetencer over tid mindre tekniske, fordi de bliver sluset over i fx projektledelse, kommunikation og salg, mens programmering bliver overladt til mændene.

Ifølge undersøgelsen skyldes det, at cheferne mener, at kvinderne er mindre dedikerede til de tekniske udfordringer, og at virksomhederne generelt er dårlige til at kombinere en work/life balance politik med en karriereudviklende strategi for deres medarbejdere.

Samtidig kunne forskeren Chris Mathius observere, at det er svært at ændre netop denne arbejdskultur i Danmark, fordi kønsdebatten er så lukket og anses for gammeldags i modsætning til f.eks. Sverige.

Dorte Toft har samme erfaring og refererer til en international undersøgelse Upgem fra 2008, der viser, at for kvindelige fysikere i Danmark er det arbejdsmiljøet og ikke udfordringen med at få karriere og privatliv til at hænge sammen, der får kvinderne til at forlade institutterne.

-Det var specielt de danske fysikere, der sagde, at de var udsat for mest kønschikane. Det er så lavstatus at tale om ligestilling herhjemme. Man har fået det latterliggjort så meget. En højtplaceret kvinde, der går ud og tillader sig at snakke om køn, hun må have en eventyrlig selvtillid. Det er der meget få, der gør. Langt de fleste siger 'det har aldrig betydet noget for mig', og det kan godt være sandheden, men måske har de ikke rigtig kigget rundt på kollegaerne, siger Dorte Toft.


Tvivlsomme it-hybridfag

Tendensen til, at kvinder i IT-branchen bliver sluset over i de mere marginale faglige områder, risikerer at blive yderligere forstærket af de såkaldte hybriduddannelser, som ellers skal forsøge at lokke kvinderne til. Uddannelser som 'IT og design' og 'IT og kommunikation', og Henriette Tolstrup Holmegaard opfordrer til, at man er opmærksom på problematikken:

-Det er problematisk at tro, at hvis man sætter en ny etikette på et studie, så løser det problemet med køn. Det kan godt være, at der kommer nogle kvinder, hvis man kalder det noget med design, men det handler jo ikke kun om at få dem ind, det handler også om at fastholde dem, og det handler om at inkludere. Det betyder selvfølgelig ikke, at alle nye uddannelser er "etikette-uddannelser", og der er sikkert gennemtænkte tværfaglige uddannelser, der formår at inkludere både kvinder og mænd. Men det rejser spørgsmålet om en ny etikette og måske et nyt indhold gør uddannelsen til en andenrangsudddannelse a la, vi har det rigtige fag, og så har vi etikette-faget. For hvad er det for positioner, man giver de kvindelige studerende adgang til, og hvorfor kan man ikke gøre det på en anden måde, så alle studerende bliver inkluderede?


Penge, indflydelse og frihed

Ifølge Dorte Toft er der flere grunde til, at få kvinderne ind i it-branchen, for kvinderne går ved deres fravalg glip af muligheden for sikre job, bedre lønninger og mulighed for indflydelse på fremtidens produkter. Hun har beregnet, at en person, der har kvalificeret sig på højt niveau inden for teknik og arbejder i den private sektor, har en livsindkomst, der er 2,7 millioner højere end en person, der har en kandidatgrad i humaniora og arbejder i den offentlige sektor. Og så er der brug for kvinders tilgang til teknologi.

-Vi skal i gang med at udvikle hjælperobotter, der er fornuftige, og her er jeg helt sikker på, at kvinderne specielt kan bidrage med noget, på grund af kvinders meget store opmærksomhed over for, at noget fungerer mennesker imellem. Du kommer til at skulle være meget koncentreret om, at tingene fungerer robotter imellem - og mennesker og robotter imellem, hvis det ikke skal gå galt.

-En anden klassisk kvindelig dyd som design, er der også brug for. Noget af det mest skræmmende har jo vist sig at være de der robotter, der minder om mennesker, så vi skal et helt andet sted hen, og give dem et udseende, der gør, at man opfatter dem som hjælpere, men ikke er for humanoide", siger Dorte Toft og understreger, at naturvidenskab og teknik er vigtig fordi:

-For at overleve som velfærdssamfund skal der produceres, der skal opfindes, du må have noget, du kan eksportere. Der er det gode gamle ordsprog: Man kan ikke leve af at klippe hinandens hår, underholde hinanden eller 'terapeutisere' hinanden. Du må have en opfindelse, som Danmark kan gøre bedre end alle andre lande. Vi har brug for alle hjerner inden for de områder. Man siger, at alle de største globale problemer skal løses via opfindelser, det nytter ikke bare at skrive om dem i fine kronikker i aviserne, skrive bøger eller tale om dem, du må ud og opfinde noget.