Ny film vender myten om den ulykkelige luder på hovedet

Printervenlig version

-Vi har en gængs opfattelse af prostituerede som kvinder, der skal reddes. Men hvorfor har vi brug for den forestilling? Og behøver prostitution altid at være et problem? Det er nogle af de provokerende spørgsmål, som danske Tine Byrckel forsøger at stille i sit manuskript til den franske film Elles, der med Juliette Binoche i hovedrollen netop har haft premiere i Paris.

Faktaboks

Tine Byrckel, f. 1960, er bosat i Paris, og er skribent for Dagbladet Information, psykoanalytiker og debuterende manuskriptforfatter til filmen Elles

_____________

Elles (fransk film)
Instruktør: Malgorzata Szumowska
Manuskript: Malgorzata Szumowska, Tine Byrckel
Produktion: Slot Machine
Medvirkende: Juliette Binoche, Anaïs Demoustier, Joanna Kulig

Elles havde verdenspremiere på Toronto Filmfestivalen i september 2011 og premiere i Frankrig d. 1.2. 2012.
Elles er udtaget til Panorama-serien ved Berlin Film Festival, d. 9.-12. februar 2012.
Filmen forventes at få dansk premiere i september 2012.

Elles er en fiktiv fortælling om Elle-journalisten Anne, Juliette Binoche, der er i gang med at skrive en artikel om prostitution blandt unge, studerende kvinder. Under sin research møder hun to unge kvinder, der med deres selvstændighed og personlige styrke forstyrrer hendes politisk korrekte verdensbillede og privilegerede livsstil i en grad, hvor hun begynder at stille alvorlige, eksistentielle spørgsmål til sin egen seksualitet og moral. Se Memento Films pressemateriale til Elles

Se interview med Juliette Binoche fra Toronto festivalen.

- Jeg havde ikke lyst til at lave en film, der kun handlede om pigerne. Det ender for let i voyeurisme. En voyeurisme, hvor man får en nydelse, man ikke ved, at man får. Men det gør man jo. Vi nyder at se kvinder blive myrdet og voldtaget hver eneste aften. Så kan vi have vores politiske korrekthed samtidig. Vi synes, at det er frygteligt, men vi ser det hver aften. Der er altid en voyeuristisk nydelse ved at se film og specielt film om sex.

Sådan starter min samtale en kold februarformiddag med Tine Byrckel, Paris-korrespondent for Dagbladet Information, psykoanalytiker og nu debuterende manuskriptforfatter til filmen Elles, der handler om prostitution blandt unge, studerende kvinder i Paris. En film, der med sin næsten dokumentaristiske tilgang til emnet, sætter spørgsmålstegn ved dobbeltsynet på sex og prostitution i vores kultur.

Elles, der er instrueret af den polske instruktør Malgorzata Szumowska, har netop haft premiere i Frankrig, og her i februar er den udtaget til Panoramaserien ved filmfestivalen i Berlin. Den har Juliette Binoche i hovedrollen som freelancejournalist ved det franske modemagasin Elle, der har sat sig for at skrive en artikel om unge kvinder og prostitution. Hun begiver sig derfor ud på research til en historie, hun regner med har skrevet sig selv på forhånd, men jo mere tid hun tilbringer sammen med de to unge sexarbejdende kvinder, der danner grundlag for artiklen, des flere spørgsmål begynder hun at stille til sit eget liv, tankesæt og ikke mindst seksualitet. For det hun troede ville være en klassisk fortælling om udnyttelse og lidelse, viser sig ikke at være så forudsigelig igen.

Netop uforudsigeligheden er en vigtig brik i plottet, for Tine Byrckel vil gerne rokke ved de gængse grundforestillinger om prostitution. Forestillingerne om den prostituerede som et offer, der altid bliver udnyttet og udsat for vold. Forestillinger, der er blevet gentaget så mange gange, at de er gået hen og blevet en uimodsagt sandhed. Forestillinger vi alle finder fascination i.

- 'Nu skal vi have en historie om prostitution', siger man. 'Fedt', siger redaktøren, for sex sælger altid. Også på forsiden af Elle - og Information og Liberation. Sex er en god historie. Men vil vi egentlig have noget at vide? Eller vil vi bare have vores fordomme bekræftet? Journalister taler måske med fem forskellige piger og så bliver de to mest interessante historier udvalgt. Men hvorfor er de to de mest interessante? Det kan netop være, at de tre andre har sagt, at de har det fint nok, men så vælger de de to, der lider, for det var den historie, de gik ud og ledte efter.

Med Elles vil Tine Byrckel gerne fortælle den alternative historie. En historie, hvor prostitution er et aktivt valg, der giver to unge kvinder, der ikke har andre muligheder for at betale en universitetsuddannelse, kontrol over deres eget liv. En provokerende præmis, der både har skabt debat og mødt modstand.

 

Prostitutionen betaler for uddannelse

Egentlig var det filmproducenten Marianne Slot, der havde ideen til at lave en film om prostitution blandt studerende i Frankrig. Hun kontaktede Tine Byrckel, som bor i Paris, og foreslog hende at begynde at skrive manuskriptet.

Problematikken havde allerede været oppe at vende i de franske medier gentagne gange. Unge kvinder prostituerer sig for at have råd til at tage en videregående uddannelse. I Frankrig er der ingen SU eller andre støttemidler, og uddannelses- og leveomkostningerne er så høje, at et almindeligt studiejob ikke kan dække dem. Hvis ikke man har en familie, der kan betale, har man meget få muligheder. Alligevel bliver forholdene ikke ændret.

- De her piger klarer sig, fordi de på den her måde kan tjene mange penge på kort tid og dermed også leve op til de standarder, der er for, hvordan man ser ud, hvilke tasker man har, at man kan tage med på en weekend her eller en skiferie der, som er en del af det sociale liv omkring skolerne, pointerer Tine Byrckel.

Begge filmens unge kvinder befinder sig i samme situation. De er intelligente og ambitiøse men ubemidlede. Den ene kommer fra den franske underklasse, den anden er en polsk pige, der netop er kommet til Frankrig for at studere økonomi. De er begge troværdige, men ingen af dem er virkelige. Da Tine Byrckel begyndte manuskriptarbejdet, lukkede hun øjnene og prøvede at forestille sig, hvordan pigernes liv ville være.

Senere foretog hun en del research baseret på samtaler med piger i branchen. Her blev hun blot bekræftet i det, hun havde forestillet sig; de var viljestærke, bevidste og kræsne.

- De vælger virkelig mændene ud, så det er nogen, de er tiltrukket af. Det er ikke en lidelsesting. De har meget hurtigt faste kunder, og det er en del af det, der er meget forstyrrende for de flestes syn, for det må man slet ikke sige. I deres egen selvforståelse er det, de gør, ikke skrækkeligt, forklarer hun.

 

Fordomme og forbudsdebat

De tre kvinder bag Elles mødte første gang modstand mod filmens præmis, da de skulle finde finansiering til at gå i gang med at filme. De komiteer i Frankrig, der skulle bedømme filmens manuskript, består kun af mænd. De kunne ikke se filmens relevans.

- Producenten (Marianne Slot, red.) fortalte mig, at hun aldrig havde tænkt over ordet 'sexisme' før. Men det er et faktum, at der næsten kun sidder mænd i komiteerne. De kunne ikke engang se, at filmen var interessant. Hvorfor skal vi tale om det? Det er da ikke en god historie?

Jeg tror, at noget af det mændene virkelig ikke har kunnet lide ved at læse det her manuskript, er, at pigerne i en hvis forstand udnytter mændene, mener Tine Byrckel.

Elles fandt sin finansiering ad anden vej, men Tine Byrckel er fortsat med at møde de samme fordomme. Hvordan kan hun fortælle en historie, hvor de prostituerede ikke er stakler, som skal reddes? Og hvad hvis de tager skade, selvom de ikke selv er bevidste om det?

At kvinderne også besidder både magt og frihed i transaktionen var og er et kontroversielt synspunkt at komme ud med. Det, at de kan være velovervejede og udnytte situationen til deres egen fordel.

Det er ikke et livsvalg, Tine Byrckel synes, at andre skal blande sig i. Diskussionen om forbud og prostitutionslovgivning mister hurtigt nuancerne og bliver formynderisk.

- Det er jo virkelig interessant, hvis vi nu skal begynde at lovgive ud fra, at folk lider uden deres eget vidende. Det er da mod vores frihedsidealer. Er du klar over, hvor patriarkalsk, det er? At sige at man ved mere om et andet menneskes lidelse, end han eller hun selv gør?

I Tine Byrckels optik er prostitution kun et problem i det øjeblik, der sker en frihedsbegrænsning for kvinderne, f.eks. i forbindelse med trafficking og alfonseri. Hvis samfundet har et problem med, at kvinder prostituerer sig af nød, må samfundet gå ind og løse sit eget problem.

- Hvis de prostituerede er ofre, må vi gå ind og stille spørgsmålet på et helt andet plan. I stedet for at være moralsk forargede eller forbyde prostitution, må vi sørge for, at der er SU eller andre muligheder. I Danmark er der jo SU, så hvis nogen går ind og vælger det alligevel, skal vi så blande os i det?

Personligt hører jeg til den generation og tradition blandt feminister, der synes, at det er en vigtig rettighed, at kvinder selv kan bestemme over deres krop. Alle 'skadelighedsargumenterne' ligner for meget dem, folk kom med mod den fri abort. At man kommer til at fortryde længe efter, og at det sætter dybe psykiske spor - det var alt sammen argumenter for, at kvinder ikke selv skulle bestemme over deres egen krop, pointerer hun.

 

Den uregerlige seksualitet

Juliette Binoche har ikke let ved at skrive sin artikel i filmen. Hun kæmper. Hun kan ikke finde ordene, der beskriver de to unge kvinder. På mange måder er hun ligesom dig og mig, der ser filmen. Hun er bevæbnet med sine forudfattede meninger, og hun leder efter offervinklen. Imens lever hun sit parisiske middelklasseliv, hvor hun sætter tårnhøje krav til sig selv og hele tiden halser neurotisk efter sin egen forestilling om perfektion. Lidt som de fleste andre moderne storbykvinder.

Langsomt begynder hendes krop dog at reagere på de historier, hun hører. Den vågner op og forstyrrer hendes intellektuelle forestillinger.

- Hun kommer til sit arbejde med sin almindelige feminisme og er sikker på, at det er enormt skadeligt for dem. Så jeg ville gerne se hende blive forstyrret i sine grundholdninger. Jeg ville også gerne se, hvordan det at høre om seksualitet rører ved ens egen seksualitet. Hun bliver ramt på kroppen af det. Hun har også nogle ting, hun godt kunne tænke sig at udleve. Seksualiteten handler tit om magtforhold. Han tager dig, eller du tager ham. Det folk tænder på, deres grundlæggende fantasmer, er som regel noget, de ikke lige kan lave om på. Derfor er seksualiteten stadig skamfuld, selvom alle roder rundt med den inde i soveværelset. Det kan godt være, at det er en leg, men for den enkelte er der virkelig noget på spil, siger Tine Byrckel.

Måske derfor er det kendetegnende for alle filmens mænd, at de leder efter et frirum. De køber adgang til et sted, hvor deres seksualitet kan udfolde sig ukompliceret. Tine Byrckel indrømmer gerne, at det er psykoanalytikeren i hende, der insisterer på seksualiteten som en uregerlig størrelse. Vi kan ikke styre, hvad der tænder os. Vi kan ikke styre, at vi bliver tændt. At vi ikke kan holde os væk, men enten nyder vores sikre voyeurposition hjemme i sofaen foran fjernsynet eller udlever vores fantasier med en partner, der måske, måske ikke, tager sig betalt for sine ydelser.
Seksualiteten er en del af vores identitet, som vi altid har med os, også i prostitutionsdebatten.

- Jeg synes, at vi skal passe meget på den seksuelle frihed. Seksualitet er ofte noget, der ikke er så prinsesseagtigt og rosenrødt. Der er mange ting, der er langt mere problematiske, f.eks. netop den prinsesseagtige forestilling. Der er masser af ting at diskutere der. Men seksualiteten er ikke sådan en sød, lille ting, som vi kan holde inden for ægteskabet og så forbyde, at der er nogen, der går rundt i lakstøvler udenfor. Så bliver vi bare stokneurotiske. Vi skal holde op med at være så moraliserende. Jeg håber da, at filmen får folk til at tænke lidt dybere i sig selv over, hvad de tænker om prostitution, slutter Tine Byrckel.

Se video