Nøgenhed, billeder og idealer i naturismen

Printervenlig version

I naturistforeningerne hersker et ideal om aseksualitet og familierekreation. Samtidig vrimler det næsten udelukkende med nøgne, unge kvinder i naturistforeningernes blade. Og det står i stor kontrast til virkelighedens store overtal af mænd på naturisternes campingpladser. Sociolog Stine Josefine Frederiksen har undersøgt, hvilke normer og motiver der er på spil, når mennesker mødes for at være nøgne sammen.

Læs mere

Forfatterens speciale Normer for nøgensamvær - En undersøgelse af naturisme med fokus på køn (2006) kan lånes i Kvinfos bibliotek

 

Naturisme i Danmark

Der findes syv naturistcampingpladser beliggende i skøn natur og to landsdækkende foreninger.

Traditionelt har man skullet være et heteroseksuelt par for at blive optaget i Dansk Naturist Union, hvor medlemskabet giver adgang til pladserne. Unionen blev stiftet i 1953, en tid, da naturismen bredte sig i Europa.

I 2000 blev foreningen Danske Naturister stiftet. Foreningen råder ikke over nogen pladser, men er åben for alle og arrangerer naturistsvømning over hele landet.

Der er tilsammen 1700 medlemmer i de to foreninger, men mange naturister har dobbeltmedlemskab.

Iklædt ikke meget mere end min båndoptager har jeg gennem de seneste to år besøgt naturisternes campingpladser, ungdoms- og familielejre, strande og svømmehaller. Alle steder er jeg blevet budt hjerteligt velkommen.

Nogle naturister har været nøgenbadere i årevis, inden de bliver foreningsmedlemmer. For andre er det absolut første gang, de viser sig nøgne foran andre mennesker. For nogen er det blevet en livsstil. De bor måske fra maj til oktober fast på pladsen i deres campingvogn eller hytte, eller kommer med deres telt hver weekend. For andre igen udgør naturismen en badekultur: De bader nøgne i kurbade, til naturist-svømning eller på stranden. Nogle praktiserer udelukkende naturisme som ferieform, fx på en uges sommerlejr for familier om året. Meget tyder også på, at der er en stor gruppe personer, som fortrinsvis dyrker naturisme på udlandsrejser for ikke at blive genkendt herhjemme.

Det er ikke nogen hemmelighed, at flere offentlige strande er scene for seksuelt frisindede aktiviteter. Men man skal ikke forveksle sommerens cruising og udendørssex med det regelstyrede samvær på naturistforeningernes pladser. Her er mantraet, at nøgenheden ikke er seksuel. Som Minna på 40 år fra Tysmosen forklarer:
- Her på pladsen har vi en regel om, at seksuel adfærd er bandlyst. Det er ikke en regel, man får oplyst, når man tjekker ind, men det fornemmer man hurtigt.

En mandlig naturist giver ligeledes udtryk for, at samværet er blottet for erotisk betydning, når han bedyrer:
- Jeg registrerer ikke kroppe, kun ansigter, faktisk kan jeg ikke fortælle dig om en forbipasserende kvinde har tøj på eller ej.

Foreningsnaturister insisterer således på, at naturisme er det mest usexede, der findes. Samtidig bliver det seksuelle potentiale tydeligt aktuelt i foreningernes direkte af-seksualiserende regler, som eksempelvis skriftligt erektions-forbud og uskrevne regler om ikke at danse nøgen eller "gå for tæt".

Naturisme er både et socialt og et seksuelt fænomen. I min bog Nøgen naturligvis! En bog om naturisme i Danmark uddyber jeg de sociale aspekter, men vil her se nærmere på naturisme særligt som et seksuelt fænomen for mænd. Det er blandt andet udelukkende mænd, der bortvises fra pladser og svømmehaller for at udvise seksuel adfærd. Det indikerer, at de oftere ankommer med seksuelle forventninger. Og hvis man ser på kønsrepræsentationerne i naturisternes medier, er det ikke så overraskende.


Pin-ups ved skovsøen

undefined

Det første naturistblad, Sol og Sundhed, så dagens lys i 1937. En optælling af tusindvis af fotos fra 1937-1967 viser en markant overrepræsentation af unge smukke kvinder i magasinet. Bladet fortæller således to diametralt modsatte historier: Artiklerne forklarer, at naturisme ikke er erotisk. Samtidig er der yderst få reportagefotos fra pladserne. Det visuelle niveau er domineret af billeder af unge kvindelige modeller, og erotiske digte illustreres af nøgenfotos af helt unge piger på ca. 10 år.

I Sol og Sundhed skrives kvinden ind i et erotisk univers. Ved hjælp af kendte mytologiske billedfortællinger med figurer som nymfer og huldren iscenesættes hun som forførende og fristende. Kvinden er oftest fotograferet alene, mens manden næsten altid er fotograferet i samvær med andre. Men mændene er aldrig centrum for gruppebilleder. Ofte står manden ude i siden af billedet med siden eller ryggen til, mens han kigger på kvinden i billedet. Automatisk følger tilskuerens blik mandens blikretning mod det kvindelige objekt, der kigger ned eller væk uden genstand.

Kvinden er primært vist i passive poseringer, sat til skue på en piedestal og ofte afbildet nær en bæk eller skovsø, der spejler hendes underliv. Manden vises primært in action, ofte af sportslig eller krigerisk karakter. Magtforholdet og statusen er sat i hans favør, som stående, høj og magtfuld. Hun som liggende, lav og underdanig.


Porno før frigivelsen

I et historisk perspektiv er det interessant, hvordan et blad fyldt med nøgenfotografier kunne passere datidens censur mod billedpornografi. Bladets nøgenbilleder blev da også politianmeldt flere gange, men tekstens fokus på sundhed reddede foretagendet. Trods den meget beskedne mængde tekst - fotos fyldte i gennemsnit 92 % af siderne i Sol og Sundhed - var "tekstpropagandaen for nøgenkultur-bevægelsen", som politiet i 1940 omtalte det, af stor betydning for at legitimere bladene.

I 1938 fik redaktøren dog en advarsel fra rigsadvokaten om, "At der ikke paa Forsiden maatte anbringes nøgne Mandfolk med Front mod Beskueren". Hvorvidt denne gamle indskærpelse er årsagen til, at 80% af forsiderne i bladets levetid blev dedikeret til kvinder og piger, står hen i det uvisse. Men også inde i bladet finder man en kæmpe kønsforskel, når man tæller nøgenfotografierne op. Fra 1937 til 1967 var der samlet afbildet 60 % kvinder, 19 % piger, 16 % mænd og kun 5 % nøgne drenge.

At bladene, modsat udgiverens erklærede intentioner, havde en pornografisk funktion, vidner en politisag fra 1934 om. Her blev en kioskejer dømt, "Eftersom de i vinduet udstillede fotografier og illustrerede hæfter havde den virkning, at der om morgenen fandtes pletter på vinduet: "Frmtl. menneskeligt Sperma (Onani)." (Politiets afd. 4, 361/40).

At Sol og Sundhed tjente et erotisk formål antydes også ved, at bladet ophørte med at udkomme efter pornografiens frigivelse, selv om nudismen og naturismen blomstrede i disse år.


Få tissemænd

Sol og Sundhed blev lavet af mænd. 90% af skribenterne på bladet var mænd, og redaktionen bestod i gennemsnit af 93% mandlige medlemmer. Man kan spekulere over, hvordan den redaktionelle kønsfordeling hænger sammen med den tilsyneladende penisforskrækkelse i bladets billeder: Mens kvinder og piger konsekvent er fotograferet fra vinkler, hvor begge deres bryster og kønsorgan er synlige, afbildes mænd og drenge fra siden eller med ryggen til. Der er altså meget få synlige mandlige kønsorganer, hvilket kan afspejle politiforbuddet fra 1938, eller at der simpelthen var mere salg i blottede kvindelige kønsorganer. En ting kan konstateres: I sine velmagtsdage før billedpornografiens frigivelse udkom bladet i et oplag på 30.000 eksemplarer!

undefined

Alle disse fotografier tegner et billede af den typiske naturist som en ung smuk kvinde - men virkeligheden var en anden, som man kan læse i et nummer af Sol og Sundhed fra 1955: "Vil du hverve proselytter? (...) Vi må huske på, at det stadig er et begrænset antal unge, der læser SOL OG SUNDHED, eller som i det hele har forbindelse med naturistbevægelsen (...)"

Sol og Sundhed viser næsten ingen billeder af personer over 30. Ikke før i 1941 dukker det første billede af en ældre mand op. Paradoksalt nok dedikeres et særnummer i 1957 til naturist-ungdommen, uden at bringe artikler skrevet af unge, selv om det handler om dem. Teksten "Gør noget for naturistungdommen" ledsages af fotos af teenage-piger fotograferet med ældre mænd på deres bedsteforældres alder.


Ikke så meget nyt under solen

Dansk Naturist Union udsender i dag fire gange årligt medlemsbladet Nyt under Solen. I kontrast til Sol og Sundheds mange professionelle pin-up modeller, udtrykker billedvalget i Nyt under Solen ikke en kommerciel strategi. Her er flere reportagefoto og mere humor, eksempelvis en stor nøgen kvinde på en havetraktor. Der vises i perioden 1989 til 2003 langt flere ældre, almindeligt udseende og tykke personer på billederne, ligesom der også bliver plads til helt andre motiver som hytter, naturbilleder og folk med tøj på.

Bladet har også gennemsnitligt færre fotos per side (42% mod 92% i det gamle). Der er altså faktisk fokus på medlemsinfo, og vi ser langt flere fotos af mænd, nu også passive, poserende eller med børn. Kønsfordelingen har ved første øjekast udlignet sig betydeligt, når man tæller "tøjfoto" med (kun 10% flere kvinder). Men kvinderne får igen pokalen i konkurrencen om flest nøgenfotos. Og foto af drengebørn skal man stadig lede længe efter. Drengebørn lægger kun krop og kønsorganer til en tredjedel så mange fotos som piger. Og nøgne kvinder udgør stadig det mest hyppige forsidemotiv, selvom andelen af mænd er godt med.

Inde i medlemsbladet vrimler det med mandlige kønsorganer i stort set samme omfang som kvindelige. Men på omslaget af Nyt under Solen er der ofte et ben, en bog eller et surfbræt, der dækker for organet. Kameraet har en ærværdig distance til mændene, mens det zoomer mere respektløst ind på kvinderne. Kvinder ses up-front med spredte ben, også på forsiden.

Kvinderne kigger stadig væk (uden objekt), eller smilende ind i kameraet med et flirtende blik. Ofte understøtter teksten kameraets blik. Under et foto af en ung kvinde kan man eksempelvis læse, at "Hun er dejlig".

I modsætning til Sol og Sundhed udgør kvinder ca. en tredjedel af redaktionen og skribenterne i Nyt under Solen i perioden 1989-2003. Men kønsstereotyperne er i vid udstrækning de samme som i den gamle fortælling om kvinder som passive objekter for mandligt begær. Forklaringen kan være, at heteroseksuelle mænd har mere indflydelse på billedvalget, at der er en større respekt omkring selve mandekønnet, eller at der er en generel frygt for at objektgøre mænd og drenge som mål for kvinders og homoseksuelle mænds begær.

Kønsrepræsentationerne i Nyt under Solen afspejler, at naturistblade indskriver sig i en kulturel tradition, der indvirker på valg af motiv og måden at tage billeder på, hvor kvinder underlægges "det mandlige blik".


Flest kvinder - men kun på billeder

Danske Naturister markedsfører naturistrejser fra selskabet Rassol Travel. Kataloget fra 2005 består af en blanding af opsatte modelfotos og reportagelignende billeder fra rejsemålene. På forsiden ses en ung slank kvindelig model skue ud over en naturistplads. Inde i bladet er unge smukke kvinder også i overtal. Kataloget indeholder i alt 17 gruppefotos af blandet køn, 5 gruppefotos kun med kvinder - og ingen gruppefoto med udelukkende mænd.

I rejsekataloget er der ingen synlige mandlige kønsorganer, og børns kønsorganer er retoucheret væk. Til gengæld er tre kvinder afbildet med synlige kønsdele. Fotografen har endvidere gjort sig umage med at fotografere kvinderne fra en vinkel, der synliggør begge deres bryster, også selv om det betyder, at kvinderne på to af billederne har hovedet drejet unaturligt 180 grader bort fra taleretningen. Kataloget er ikke som sådan pornografisk, men skaber en fortælling om, at veninder, mødre og døtre udgør den typiske naturistrejsende. Ud fra mine studier af naturistforeningerne tvivler jeg meget på, at det forholder sig sådan.

Flere af naturisterne reflekterer over kønsrepræsentationer i medierne generelt. F.eks. siger Knud:
- Jeg tænker tit på, når jeg ser film og tv, at det er mærkeligt, at det altid er pigerne, der er nøgne. Manden er altid skjult eller delvist skjult. Pigerne kan man sagtens vise i fuld figur.

Det er derfor tankevækkende, at ingen af naturisterne forholder sig til den skæve kønsfordeling i deres egne blade og medier, når de seksuelle undertoner i naturistpublikationerne er så tydelige. Jeg vil påstå, at det kan være temmelig svært for kvinder at tro på dogmet om aseksualitet, når naturistbladene bugner med fotos af kvinder i pin up-genren. Disse billeders karakter skaber en rimelig forventning om, at man som kvinde vil blive iagttaget og måske endda fotograferet med samme mandlige blik, som karakteriserer disse medier.

I lyset af dette er det interessant at se på kønsfordelingen, når det gælder det faktiske naturistliv på foreningernes pladser og i svømmehaller. Også her er kønsskævheden iøjnefaldende: Der er langt flere nøgne mænd end kvinder.


Mistænkelige mænd

Siden den første kreds af nudister samledes i Hellas-logen i Tyskland i 1903, med tre kvindelige og 23 mandlige medlemmer, har mændene været i overtal. Også herhjemme har mænd fra første færd vist størst interesse for at besøge pladserne. På Solbakken ved Issefjorden forsøger foreningen derfor gennem deres vedtægter at tilstræbe, at "forholdstallet" mellem mandlige og kvindelige medlemmer ikke overstiger 5:4. På pladsen ses alligevel langt flere mænd, og foreningens kvindelige sekretær skriver til mig: "Vi har flere ældre enlige mænd, men vi gør meget ud af at profilere os som en familiecampingplads."

Uligheden skyldes, at mændene i medlemspar ofte også benytter deres medlemskab til at komme på pladsen uden deres koner. Reglen om 5:4 er i vedtægterne formuleret kønsneutralt, men Knud på 70, der har siddet i bestyrelsen i 27 år, siger:
- Vi har denne bestemmelse for at sikre os, at det ikke kun er besynderlige enlige mænd, der besøger stedet for at se på damer.

Der er talrige eksempler på, at naturisterne er mistænksomme over for de enlige mænds ærinde, særligt hvis de er nye. Minna fortæller:
- Der bliver holdt godt øje med nye. Er de naturister eller har de en skjult dagsorden? Vi er på mærkerne, hvis dagsgæster glor for meget, stiller sig op eller viser interesse for pladsens børn, så ryger de ud.

Enlige kvinder giver til gengæld ikke anledning til bekymring. Der er en sammenhæng mellem antallet af kvinder i bestyrelsen og kønsfordelingen på pladserne og til arrangementerne. Hvor der er kvinder i toppen, er der også flere kvindelige deltagere. Men ingen af de foreninger, jeg har talt med, arbejder på at få flere kvinder med i bestyrelsesarbejdet. For at tiltrække flere kvinder benytter de sig i stedet af differentierede priser, initiativer for børnefamilier og adgang forbeholdt medlemmer. I Hellas-badet sparer kvinder eksempelvis 15 kroner på indgangsbilletten.


Enlige mænd skaber moralsk panik

Også i svømmehallen, hvor der arrangeres naturistsvømning af private foreninger, er medlemmerne generelt enige om, at kønsfordelingen er helt skæv - om end der til kurbadsaftener med massage, aroma- og dampbade ses langt flere kvinder end på de gængse svømmeaftener.

Knud og hans kone, der har været naturister siden 1970'erne, benytter sig ikke af tilbuddet om naturistsvømning:
- Vi bryder os ikke om, at der er overvægt af mænd. Hver gang der kommer tre piger, er der 40 mænd. Så kan jeg sgu' godt forstå, at pigerne ikke har lyst til at komme. Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke beslutter, at det kun er for familier og par.

Jørn, 38, kommer fast med sin kone og to børn og typisk fire-fem andre familier:
- Det ærgrer mig lidt, at der er stor overvægt af mænd. Konsekvensen er, at enlige mænd ofte bliver lidt ugleset i naturistsammenhæng, selv om de jo ikke gør andet end at bakke sagen op. Der sidder måske nogle enlige ældre mænd, der ikke laver andet end at kigge. Vi føler os ikke personligt generet af det, men principielt mener vi, at der burde være en større ligevægt, således at par og familier danner en slags grundstamme til naturistsvømning.

At den skæve kønsfordeling udgør et problem af seksuel karakter for naturisterne understreges også af det faktum, at naturisterne grupperer sig efter begærsretning. Flere pladser tillader kun familier og heteroseksuelle par. Og på stranden samles nøgenbaderne omkring specifikke bøsse-, single- og familiesteder.

Både heteroseksuelle mænd og kvinder synes at være generet af overvægten af mænd, der også tæller homoseksuelle. Karen på 42 bryder sig, som flere andre, ikke om, hvis der er for mange bøsser i svømmehallen. Hun har det i det hele taget svært med at være nøgen blandt mange mænd:

- Jeg elsker ikke højt at komme i Frederiksberg Svømmehal. Jeg gør det fordi, det er meget hyggeligt at møde de andre [fra foreningen], men det er ikke altid, jeg har lyst til at gå ind og smide tøjet. Jeg har oplevet, at der var to kvinder og halvfems mænd, så tager jeg mit håndklæde og venter, til jeg skal hjem igen. Man føler sig virkelig overbegloet.

Den enlige mand er i stand til at skabe "moralsk panik". Den britiske sociolog Arnold Hunt mener, at panik altid finder et "koncentrationspunkt". Skrækken koncentreres om en bestemt social persontype, der tildeles de bestemte egenskaber, som skaber frygt.

Når det er den enlige mand, der frygtes inden for naturismen, kan det hænge sammen med, at naturisme i højere grad er et seksuelt fænomen for mænd end for kvinder. Det mener den amerikanske sociolog William Hartman. Hans studier viser, at mænd tre gange så hyppigt som kvinder opnår seksuelle fordele ved naturisme - herunder større seksuel lyst og en afmystificering af det andet køn.

Overvægten af enlige mænd besværliggør naturisternes selvforståelse som aseksuel familiær rekreation. For hvis de ikke er nøgne af seksuelle årsager, skulle man vel mene, at det er helt fint at være 90 % mænd og 10% kvinder, der deler samme filosofi?


Samfundets eller mediernes skyld?

Inge på 44 år har været naturist sammen med sin familie i fire år og er ikke generet af kønsfordelingen, selv om hun medgiver, at den er skæv, og "der nok er lidt for mange mænd". Hun har tænkt meget over hvorfor og forklarer det med opdragelse og samfundets kønsnormer, der gør det sværere for kvinder "at springe ud som naturister":

- Der er stadigvæk forskel på, hvordan man opdrager drenge og piger. Piger smider ikke bare sådan tøjet. "Hvis du gør sådan noget som at smide tøjet og der sker noget, voldtægt eller lignende, så er du sandelig også selv ude om det."

Kvinder bliver ifølge Inge væk, fordi de tror, at naturisme har seksuelle undertoner. Selv om hun pointerer, at dette er en misforståelse, peger hun på nøgenhedens forskellige sociale konsekvenser for mænd og kvinder. Kvinder har lært, at de har et moralsk ansvar for at fravælge handlinger, som kan frygtes at føre til overgreb. Både mænd og kvinder blandt naturisterne har oplevet, at deres nøgenhed har ført til seksuelle tilnærmelser fra mænd, men sådanne episoder skræmmer i højere grad og længere tid kvinderne.

Kvindelige naturister må således ligesom alle andre kvinder forholde sig dels til en reel voldsrisiko - ifølge Danmarks Statistik for 2004 var 90 % af ofrene for de 2800 anmeldte sædelighedsforbrydelser kvinder - og dels til forestillingen om, at kvindekroppen altid er latent seksuel og kvinden dermed selv skyld i overgreb fra mænd, hvis hun ikke er påpasselig med at sende signaler, der kan tolkes som "udfordrende".

Formanden for Danske Naturister har et andet bud på en forklaring på den skæve kønsfordeling blandt naturisterne:
- Mediernes ensidige skønhedsideal får kvinder til nødigt at være nøgne. Kvindekroppen er i langt højere grad end den mandlige krop defineret som seksuelt objekt. Mænd opfatter det derfor ikke lige så seksuelt at være nøgen, som en kvinde gør.

Formandens teori om kvinders forfængelighed og mindreværdskomplekser udfra et samfunds- og medieskabt skønhedsideal vinder opbakning blandt flere mandlige naturister. Frank, der tager alene på naturistlejr uden sin familie, forklarer eksempelvis konens modvilje med, at hun er utilfreds med sin krop. Samtidig forstår han godt, hvis kvinder generelt er bange for at blive begloet, for "af og til kommer der mænd, der lurer".

Generelt forklarer naturisterne det større opbud af mænd med en kulturel kønsforskel i forholdet til den nøgne krop. De fortæller om forskelle på, hvordan mænd og kvinder oplever nøgenhed (som henholdsvis behageligt-ubehageligt, afslappende-utrygt) og ser på deres egen nøgne krop (som ikke seksuelt-/seksuelt konnoteret og objektgjort). Kvinders kroppe er ifølge disse forklaringer underlagt begrænsende idealer - "kroppen bør have en vis standard for, at man kan være bekendt at vise den frem". Derudover handler det om forskelle i opdragelsen - "pæne piger blotter sig ikke".

Naturisterne reflekterer således over samfundsnormers og herunder mediernes betydning for den skæve kønsfordeling. Samtidig er et meget vigtigt element helt fraværende i deres forklaringer: kønsrepræsentationerne i naturisternes egne medier.


Mændene fører ordet

Helt tilbage til Richard Ungewitters bog Die Nachtheit fra 1903, der propaganderer for en nudistbevægelse, har mænd formuleret filosofien, defineret hvad det vil sige at være en god eller dårlig naturist og sat bevægelsens mål. Når mænd fører pennen, er det de mandlige erfarings- og interesseområder, der bliver formuleret som universelt "naturistiske". Og det er i det perspektiv, man må læse Sol og Sundhed, fuldt som bladet er af unge piger, "der giver sig hen". Ligesom Nyt under Solen skriver sig ind i bevægelsens og dens blades tradition, når de fortæller om "dejlige" kvinder.

Når det er sagt, fornemmer man i den respektfulde tone, som præger Danske Naturisters hjemmeside, en bevidsthed om ikke at virke sexistisk. Billedvalget afspejler også langt hen ad vejen medlemsaktiviteterne. Dette kan være en væsentlig årsag til, at foreningen har haft en medlemsfremgang på 70 pct. inden for det seneste par år.

Det er tankevækkende, når foreninger, der angiveligt ønsker ligestilling, producerer sexistiske foreningsblade. Det forekommer ekstra paradoksalt og selvmodsigende at gengive kvinder erotisk, når mantraet er, at naturisme ikke er seksuelt. Over for den allestedsnærværende objektgørelse af (unge og smukke) kvindekroppe i samfundet og dens konsekvenser for kvinders selv- og kropsopfattelser, står lighedstanken i naturismens filosofi.

Som jeg uddyber nærmere i min bog, oplever naturister lighed og ligeværdighed uden tøj på. Nøgenheden, mener de, ophæver skellet mellem skraldemænd og direktører, og højner respekten for det enkelte individ. Ud fra præmissen at kroppen ikke anskues som sexobjekt, oplever naturisterne i fællesskabet på pladserne en enorm accept, velvære og ny tilfredshed med deres krop. Og i kampen for selvaccept finder foreningsnaturismen sin berettigelse.

De interviewede personers navne er ændret i artiklen.