Mangfoldighed for millioner - EUs ligebehandlingsår

Printervenlig version

2007 var udpeget til at være EU's officielle ligebehandlingsår. Også i Danmark, som brugte 8 millioner kroner på at sætte streg under lige muligheder for alle. Men hvad gik de mange penge egentlig til? Fik danskerne øje på ligestillingen? Eller var året i virkeligheden bare én lang skåltale for de frelste? FORUM har kigget på den officielle afrapportering og bedt eksperter bedømme kampagneårets succes.

"Hvor stor en andel af topchefer i det private erhvervsliv er kvinder?"

Piger, drenge, mænd og kvinder, som har lyst til at gætte på, hvordan det står til med kønsligestillingen i toppen af dansk erhvervsliv, kan gøre det i en quiz på websiden www.lige07.dk. 

Her huserer Danmarks officielle version af EU's ligebehandlingsår, "Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle 2007", som løb af stablen gennem hele 2007. 

Året var, som navnet antyder, en bestillingsopgave fra EU, som spyttede knap 1,2 millioner kroner i den danske kampagnekasse for at få sat fokus på lige muligheder uanset køn, seksualitet, religion, alder, etnicitet eller handicap. 

I Danmark donerede staten derudover 7 millioner kroner til projektet. Målet var, ifølge hjemmesiden, bl.a. at sætte gang i debatten om fordelene ved mangfoldighed og at gøre folk mere bevidste om deres ret til ligebehandling. 

Spørgsmålet nu, hvor året er gået, er derfor, om det satte sig spor. 

Fik danskerne øje på mangfoldighed og ligestilling, eller gik året og millionerne bare hen over hovedet på dem? 

Svaret er temmelig uklart. 

 

35 personer deltog i ligestillingsquiz

Ligestillingsafdelingen, der stod for alt det praktiske omkring året herhjemme, er netop nu i færd med at lægge sidste hånd på en afrapportering om året. Og skal man tro rapporten såvel som den officielle hjemmeside, der er blevet løbende opdateret gennem året, har danskerne i høj grad kunnet boltre sig i forskellige former for mangfoldighedsøjenåbnere i løbet af 2007. 


Herhjemme har de i alt knap 8,2 millioner kroner nemlig fundet vej til en bred vifte af aktiviteter, som skulle gøde jorden for større mangfoldighed blandt danskerne. 

Vi har i løbet af sidste år kunnet besøge Aarhus Festuge og se et teaterstykke, hvor to kønsforskere har udforsket stemmeretsbevægelser i Europa. Vi har kunnet gå til konference arrangeret af Personalestyrelsen, hvor vi kunne høre om mangfoldighed på statslige arbejdspladser i Europa. Vi har kunnet tænde for vores tv og se et spot om ligebehandling på OBS. Eller vi har kunnet klikke os ind på et netbaseret mangfoldighedsspil for skoleelever, hvor eleverne bliver trænet i at tage beslutninger, som tager hensyn til ligestilling, lige muligheder, mangfoldighed og anti-diskrimination. 

Og så har vi selvfølgelig kunnet besøge hjemmesiden www.lige07.dk for at få mere at vide om mangfoldighed og om flere arrangementer, eller for, som nævnt, at deltage i en afstemning, hvor det gælder om at gætte vigtige ligestillingstal. Der er dog ikke mange danskere, der har hygget sig med at gætte om ligestilling: Kun 35 personer har forsøgt at give et bud på, hvordan kønssammensætningen i dansk erhvervslivs top ser ud. 

 

10 procent var for ambitiøst

Om befolkningens ringe ligestillingsquiz-engagement er en undtagelse på hjemmesiden, der ellers har haft 78.500 unikke brugere - eller om det er udtryk for en generel ligegyldighed over for ligebehandlingsårets gang, ved ingen. 


For der vil ikke komme nogen evaluering af, hvor mange danskere der i løbet af 2007 hørte om "Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle" eller benyttede sig af de mange tilbud om oplysning og debat, som året bød på. 

Selvom det oprindelige succeskriterium for den danske del af året lød på, at 10 procent af befolkningen gerne skulle have hørt om året, inden det var omme, har man ikke undersøgt, om dette effektmål rent faktisk blev nået. 

- Vi opdagede hurtigt, at vi havde taget munden for fuld med de 10 procent i effektmål. Vi valgte at koncentrere indsatsen mod den unge generation, som jo er dem, der tegner fremtiden, som grundlag for at nå den brede befolkning, fortæller Gorm Fogh Scherfig, der var projektleder for den danske del af det europæiske år, og som til daglig er jurist i Ligestillingsafdelingen. 

Derfor er det også afsmitningen på den danske skoleungdom, der står i centrum i effektevalueringen af det europæiske år. Den er en del af Ligestillingsafdelingens afrapportering, som FORUM har fået lov at kigge i. 

Her var køn et af de populære emner, kan man læse. Eller rettere: Lærerne på skolerne var glade for at få undervisningsmateriale om køn: 

"Ligestillingsproblemer i forhold til opfattelsen af køn har især vist sig i klasser med mange tosprogede elever. Der har været en oplevelse af - blandt både piger og drenge - at kvinder ikke kunne bestride alle slags job. Selvom pigerne i klassen udtrykte ønske om en bestemt uddannelse, var det alligevel ofte deres egen holdning, at de efterfølgende ikke kunne beskæftige sig inden for det pågældende fagområde. Lærerne beretter, at emnet løbende kommer op i den almindelige undervisning, men ofte med en undertone af, at temaets konklusioner ikke er til diskussion. Materialet har givet mulighed for at sætte spørgsmålstegn ved disse traditionsbetingede og prædeterminerede kønsopfattelser", fortæller rapporten. 

Køn har i det hele taget været et af de store emner i kampagnen, fortæller Gorm Fogh Scherfig. 

- Mit bud er, at køn og etnicitet er de beskyttelsesområder, som har fået flest midler. Projekterne dækker bredt over de seks beskyttelsesområder, men køn er implicit tænkt ind i langt de fleste af dem. 

Ude på nogle af de danske skoler har man altså lagt mærke til, at 2007 var et særligt år i Europa, når det gælder fx ligestilling af mænd og kvinder. 

Om det samme gælder den brede danske befolkning, kan man som sagt ikke få et svar på. Men i styregruppen, der stod bag "Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle", er man noget tøvende. 

 

Ringe synlighed og holdbarhed 

De 27 medlemmer i styregruppen kom fra organisationer, NGO'er og offentlige og private institutioner i Danmark. De var med til både at udvikle strategier for årets gennemførelse og vælge de projekter og arrangementer ud, der skulle have penge fra det europæiske års pulje. Mens de mener, at året har givet god effekt i den unge målgruppe, er de noget overraskende slet ikke enige om, hvad den almindelige dansker har fået ud af året. 


Kun 40 procent af personerne i styregruppen kan svare positivt på, at strategier og aktiviteter i året har haft bred synlighed i offentligheden, fremgår det af rapporten. 

Projektets bæredygtighed er heller ikke lige overbevisende for de involverede, selvom netop bæredygtighed var et af nøgleordene for året. 

"Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle er officielt slut. Men virkningen af det er på mange måder først lige begyndt. De tanker, året har sat i gang hos en masse mennesker og de konkrete produkter, der er produceret i løbet af året - undervisningsmateriale, film, spil, bøger og meget mere - har heldigvis en levetid, der er meget længere end et enkelt år. Det at holde et Europæisk År er som at rulle en snebold. Det går langsomt i starten, men bolden vokser sig stille og roligt større, hvis bare der er nogle, der bliver ved med at skubbe på den", som styregruppens formand, Vibeke Abel, afdelingschef i Velfærdsministeriet, skriver i forordet til evalueringen. 

Snebolden bliver bare ikke større, hvis man skal tro den øvrige styregruppe. 

"2/3 af de adspurgte styregruppemedlemmer er i tvivl om - eller tror ikke - at udviklede strategier og aktiviteter under ligebehandlingsåret vil have overlevelseskraft udover 2007", som der står i rapporten. 

Gorm Fogh Scherfig er ikke tilfreds med tallene. Men han mener, at styregruppen tager fejl, både når de vurderer langtidsholdbarheden af året, og når det gælder synligheden af året i offentligheden. 

- Jeg ved ikke, hvorfor de svarer, som de gør, men det er simpelthen ikke korrekt, hvis man ser på, hvad der er blevet produceret. Vores rollespilsmodel til unge er et eksempel på et konkret værktøj, der vil leve videre. Og det har heller ikke hold i virkeligheden, at vi ikke har været synlige i den brede offentlighed. Vores to OBS-spot blev tilsammen set af 2,5 millioner mennesker, siger han. 

Til gengæld har året haft stor effekt internt i styregruppen, fremgår det af rapporten. De har lært meget af hinanden. Som rapporten siger: 

"Arbejdet i styregruppen har været af interesse og værdi for medlemmerne i forhold til at blive opmærksomme på nye og tværgående indsatsområder og utraditionelle samarbejdsmuligheder. Styregruppearbejdet har således betydet, at der blandt medlemmerne er blevet skabt en fælles viden og forståelse af hinandens interesser og vilkår for samarbejde m.m. Medlemmerne vurderer, at denne forståelse vil have betydning for deres fremtidige arbejde." 

Et af de medlemmer fra styregruppen, som fik en god erfaring med sig hjem fra samarbejdet med nye partnere, var Kvinderådet. For Kvinderådet viste det sig at være en meget positiv oplevelse at fokusere på flere forskellige diskriminationsområder i forbindelse med året. 

- Der er selvfølgelig en risiko for, at køn "drukner" i selskab med eksempelvis racisme og handicap, fordi den generelle danske opfattelse er, at vi ikke har problemer med diskrimination på baggrund af køn. Men året har givet en mulighed for at åbne øjnene over for dobbelt diskrimination, og det var jeg blandt andet selv med til at sætte fokus på i Institut for Menneskerettigheder på Kulturnatten i oktober sidste år, hvor instituttet gentog deres succes fra 2006 med Diskriminationens Hus, siger Randi Iversen, forkvinde for Kvinderådet.

 

Prædiken for de omvendte 

Selvom det "Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle" blev markeret i hele Europa gennem et helt år, gik året fuldstændig hen over hovedet på nogle af dem, der ellers lever af at følge godt med i medier og tendenser i tiden.


FORUM har spurgt en række kommunikationseksperter om deres oplevelse af året - og kampagnen. 

Kun to ud af de fem eksperter havde hørt om året. Den ene var forfatter og reklamemand Knud Romer, som selv deltog i en konference med ligestillingsministeren om mangfoldighed. 

- Selvom det var meget velmenende alt sammen, må jeg indrømme, at den slags forekommer mig at være temmelig "pro forma". Det afføder mere papir end nogen reelle effekter. Som en joke opstillede jeg derfor på konferencen et mål for de næste fire år, hvor virksomheder skulle have ansat mindst én etnisk, handicappet, lesbisk kvinde på 70 år, siger Knud Romer. 

Kim Larsen, direktør i PR-virksomheden Burson-Marsteller A/S, har derimod ikke hørt om året, og han er i det hele taget temmelig skeptisk over for kampagner, der har som formål "at sætte fokus" på noget. 

- Hvad betyder det? Det virker ret uambitiøst, fordi man ofte sætter lighedstegn mellem "fokus" og "synlighed". Men synligheden har jo ingen værdi i selv, hvis ikke den medfører de holdnings/handlings-ændringer, man gerne vil opnå, siger han. 

Andre eksperter peger på, at det at ville belyse seks forskellige diskriminationsemner simpelthen er for meget på én gang. Temaet var for bredt til at få ordentlig gennemslagskraft i medier og offentlighed. 

- Man gaber over alt for meget. Hvis man vil sige alt til alle, ender man med ikke at sige noget til nogen, siger Kristoffer Kej, projektchef i kommunationsbureauet RelationsPeople A/S, som var den anden ekspert, der havde hørt om året. 

Nanna Kalinka Bjerke, Kommunikationsrådgiver i Imperia, er enig. Hun har særlig ekspertise i kampagnearbejde for humanitære, sociale og kulturelle institutioner. 

- Det er generelt noget af en mundfuld at skulle redde os alle sammen fra alle de andre i ét hug. Det kan let ende som et pænt og bovlamt "come together", når man skal kommunikere et så komplekst budskab til så mange mennesker på en gang med så mange forskellige afsendere, siger hun. 

Flere af kommunikationseksperterne mener også, at det er gammeldags at tro, at man kan bedrive kampagne ved at udnævne et 'år' til noget. For det første risikerer markeringen af året at blive for skåltale-agtig. For det andet vil den lynhurtigt miste sin aktualitet og dermed sin tiltrækningskraft for medierne, som jo er en vigtig målgruppe for enhver kampagne. Det kan komme til at betyde, at de, man når, er dem, der i forvejen er inde i området. 

- Tanken bag ligestillings-året og andre tidligere år er sådan set gode og prisværdige, og det er positivt, at man har gjort meget for at involvere og mobilisere NGO'er og regeringer. Der er bare en risiko for, at man prædiker for de omvendte. Hvis målet er bred offentlig opmærksomhed, så er det ikke den rigtige vej at gå, siger Kristoffer Kej. 

"Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle" er langt fra alene om gerne at ville være et særligt 'år'. EU har haft og vil få mange flere af den slags særlige temaår, FN har særlige dage, og sådan kæmper alskens slags sager om at få mediernes og borgernes opmærksomhed. 

Derfor har et år som det forgange ringe chancer for at have nogen effekt, mener Orla Vigsø, fil.dr. og lektor ved Örebro universitet, som forsker i politisk og anden offentlig kommunikation. 

- Nej, jeg kan ikke mindes at have hørt om året. Men det betyder ikke, at jeg ikke har læst om det eller hørt om det i radio/tv. Det betyder bare, at hvis jeg har hørt om det, så er det forsvundet ind gennem det ene øre og ud gennem det andet. Hvorfor bliver det på den måde næsten hver gang? Fordi der foregår en utrolig kamp om opmærksomhed fra alle mulige nationale og internationale halv- og heloffentlige instanser. 

- Hver "sag" skal have sin egen dag, hvor man skal give den opmærksomhed, og er sagen tilstrækkelig stor, skal den have sit eget år. Resultatet bliver, at man som borger bliver træt og føler sig som reklamemåltavle, hvilket ikke fremmer aktivitet og engagement. Kort sagt: at forsøge at skabe opmærksomhed omkring en "noble cause" med en egen dag, er et dødfødt forsøg - i alle fald nu. Det fungerede omkring 1. maj i 100 år, men nu er det jo bare en fridag med bajerdrikning som alle andre for de fleste, siger Orla Vigsø. 

 

Politisk øjenåbner 

Det europæiske år blev fejret i alle EU's medlemslande - også i Holland. Her vakte ligebehandlingsåret dog ikke den store opmærksomhed, mener en forsker.


- Vores social- og arbejdsminister arrangerede en konference om temaet, men den almindelige hollænder lagde ikke mærke til, at der var et særligt EU-år om ligebehandling. Selv lagde jeg mærke til et par plakater og reklamer for arrangementer i løbet af året, men det var fordi, jeg i forvejen vidste, at året fandt sted. Jeg tror ikke, at folk, som ikke er professionelt involveret i ligestilling og mangfoldighed, bed særlig mærke i hverken arrangementerne eller plakaterne, siger Annelies van der Horst, projektleder og forsker på Centrum voor Gender en Diversiteit i Holland.

Heller ikke i Sverige gik det op for ret mange, at der var officielt ligebehandlingsår, fortæller Drude Dahlerup, professor på Stockholm Universitet. Selvom Drude Dahlerup er temmelig velbevandret i ligestilling, opdagede hun ikke begivenheden før hen på efteråret sidste år. 

- Der har kun været ganske lidt omtale af EU's ligebehandlingsår i den svenske offentlighed. Jeg tror ikke, almindelige mennesker har været opmærksom på det. Men nu er der jo i forvejen næsten dagligt diskussioner om ligestilling og feminisme i svenske medier, siger hun. 

Alligevel kan Drude Dahlerup sagtens se ideen i at holde særlige 'år'.

- Jeg husker, at jeg i 1975 syntes, det var åndssvagt med et særligt kvindeår i FN-regi - men jeg må indrømme, at det havde betydning dengang, specielt der hvor lokale kvindeorganisationer brugte anledningen til at sætte nye dagsordner. EUs equal opportunity-år har ikke sat sig stærke spor i den offentlige debat, hverken i Danmark eller Sverige. Men kvindebevægelsen er jo heller ikke så stærk en faktor som i 1975 og under FNs kvindekonferencer. Derimod er ligestillingsapparatet stærkere i dag, og et sådant år kan have betydning for initiativer inden for det administrative system, siger hun. 

I Danmark er det politiske system i hvert fald blevet opmærksom på ligestilling og mangfoldighed som et resultat af "Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle".

Styregruppen bag året har nemlig haft møde med Folketingets politisk-økonomiske udvalg - et af de mest indflydelsesrige udvalg, da det tjener som det primære kontaktorgan mellem regeringen og Folketinget. Udvalgets opgave er at behandle sager af principiel betydning for landets udvikling, for eksempel politiske eller økonomiske reformer. 

På mødet talte politikerne og styregruppen om, hvordan man kan arbejde med ligestilling og mangfoldighed. Og vil man rykke noget med en kampagne, er det netop de politiske beslutningstagere, man skal gå efter, siger Nanna Kalinka Bjerke. 

- Kampagner kan jo virke på mange planer. Er det fx vigtigere, at en politiker ændrer holdning, end at du og jeg gør det? Politiske signalkampagner er vigtige på den måde, at de er med til at påvirke beslutningstagere over en bred kam. Det kan rykke noget, fordi det siver langsomt ned og rundt i systemet. Om ti år vil man bedre kunne se, om Europa har flyttet sig i accepten af mangfoldighed, men det er selvfølgelig ikke sket alene med en kampagne her og nu, siger hun.