Ligestilling står højt på dagsordenen i den færøske valgkamp

Printervenlig version

I en årrække har Færøerne arbejdet på at få flere kvinder ind i politik. Ved det kommende valg til Lagtinget lørdag den 29. oktober stiller 2 % flere kvinder op end ved valget i 2008. Ligestilling har også stået højt under valgkampen. Især de unge, veluddannede kvinder får stor opmærksomhed, fordi 60 % af dem ikke vender tilbage til øerne, når de er færdige med deres uddannelse, og så ønsker de homoseksuelles organisation at ændre ægteskabslovgivningen.

Faktaboks:

Færøske kvinder fik valgret samtidig med de danske kvinder. Dvs. kommunal valgret i 1909 og politisk valgret i 1915.

Malla Samuelsen fra Sjálvstýrisflokkinum blev i 1964 den første færøske kvinde i Lagtinget. Det var som stedfortræder, og hun sad der kun i en kort periode.

I 1978 blev der for første gang valgt kvinder ind i det færøske lagting for en hel valgperiode. Det var Jona Henriksen fra Javnaðarflokkinum og Karin Kjølbro fra Tjóðveldisflokkinum.

Jóngerð Purkhús, der i 1985 blev udpeget som landsstyreskvinde i økonomi og miljøanliggender, er den første færøske kvinde i det færøske landstyre.

Færøerne har engang haft en kvindelig lagmand. Det var Marita Petersen, der sad som lagmand fra januar 1993 til september 1994, og Marita Petersen kunne i 1994 også kalde sig Færøernes første kvindelige lagtingsformand.

Færøerne har kun haft et kvindeligt medlem i Folketinget. Lisbeth L. Petersen repræsenterede Færøerne for Sambandsflokkurin fra 2001-05.

Kilde: demokratia.fo

Læs mere om Malla Samuelsen i Dansk Kvindebiografisk Leksikon
Læs mere om Jona Henriksen i Dansk Kvindebiografisk Leksikon
Læs mere Karin Kjølbro i Dansk Kvindebiografisk Leksikon
Læs mere om Jóngerð Purkhús
Læs mere om Marita Petersen i Dansk Kvindebiografisk Leksikon

Links:

Mere om statistik fra Færøerne på norden.org (pdf side 327)

Hør indslag i DRs Orientering (dansk)

Læs om Demokratia (færøsk)

Læs mere på LGBT Færøernes hjemmeside (færøsk)

Læs mere på avisen dimma.fo (færøsk)

Blot halvanden måned efter Folketingsvalget skal vælgerne på Færøerne igen til stemmeurnerne. Denne gang for at sammensætte et nyt Lagting lørdag den 29. oktober. Der er i alt 33 pladser i Lagtinget, der i dag ledes af en koalition bestående af det liberale parti Sambandsflokkurin og de færøske socialdemokrater Javnadarflokkurin.

Flere kvinder stiller op

Allerede i 2006 etablerede Lagtinget efter anbefaling fra Vestnordisk Råd et udvalg, der skal få flere kvinder til at deltage i det politiske arbejde og stille op til politiske organer. Demokratia, som udvalget hedder, har repræsentanter fra alle politiske partier, Ligestillingsnævnet, centrale kvindeorganisationer og kommunernes landsorganisation.

Udvalget har op til lørdagens valg stået for en kampagne, der ser ud til at have haft effekt. Andelen af kvinder, der stiller op for partierne, er nemlig steget med 2 procentpoint i forhold til 2008-valget og i dag er 35 % af de opstillede kandidater kvinder. Til sammenligning er det 1 procentpoint mere end ved det danske folketingsvalg i september.

I alt 110 mænd og 58 kvinder står på valglisterne lørdag. Ved valget i 2008 gik dog kun 7 af pladserne i Lagtinget til kvindelige kandidater. Det svarer til 22 %, selv om 33 % af kandidaterne altså var kvinder.

Fokus på unge kvinder

Hovedtemaerne i valgkampen er fiskeripolitik, skattepolitik, infrastruktur og ikke mindst leveomkostningerne, der er væsentligt højere på Færøerne end i Danmark. Men ligestilling er også på dagsordenen. Centralt står en diskussion om, hvordan man kan gøre det attraktivt for unge kvinder at vende tilbage til Færøerne efter endt uddannelse i udlandet, hvordan man kan forbedre levevilkårene for enlige forsørgere, som generelt har meget vanskelige kår og de seksuelle minoriteters rettigheder.

Især de veluddannede kvinders situation kan få samtlige partier op på mærkerne. Det viste en partilederdebat i København midt i oktober, hvor stort set samtlige partiledere havde taget turen over Nordatlanten, fortæller DR-programmet Orientering på P1. Det var den færøske studenterforening i København, Meginfelag Føroyska Studenta, der stod for mødet. Det er en vælgergruppe, som de færøske politikere ikke kan ignorere. Halvdelen af de unge vender nemlig ikke tilbage til Færøerne efter endt uddannelse. Især slår tendensen igennem hos de unge kvinder, hvor hele 60 % bliver i Danmark eller i udlandet.

Seksuelle minoriteter ind i valgkampen

Siden Lagtingsvalget i 2008 har bøsser, lesbiske, biseksuelle og transkønnede på Færøerne organiseret sig i LGBT Færøerne, og organisationen deltager aktivt i den politiske debat på de nordatlantiske øer. De har bl.a. ønsket en opdatering af ægteskabslovgivningen. Lovgivningen skal ændres, så den tillader ægteskab mellem personer af samme køn.

LGBT Færøerne er ikke interesserede i en særlov i lighed med den danske lov om registreret partnerskab, skriver organisationen på sin hjemmeside, men de ønsker, at personer af samme køn bliver omfattet af den eksisterende ægteskabslov. En opdateret ægteskabslovgivning er en forudsætning for ligestilling på Færøerne, mener de, og de kræver derfor, at ægteskabsloven bliver mere rummelig.

Dele af det færøske samfund er stærkt præget af den kristne tro, og det er i det lys, man skal se, at LGBT Færøerne understreger, at ligestilling af de seksuelle minoriteter ikke er et etisk spørgsmål, men handler om borgerrettigheder. De enkelte partier kan derfor ikke lade det være op til den enkelte politiker at tage stilling til en opdateret ægteskabslovgivning, skriver organisationen på sin hjemmeside lgbt.fo.

Homovielser deler vandene

En rundspørge til lederne af de politiske partiledere i den færøske avis Dimmalætting viser, at de færøske partiledere er delte på spørgsmålet. De fleste partier går ind for registreret partnerskab, men en ændret ægteskabslovgivning har lange udsigter, og de fleste er imod eller vil ikke lovgive om kirkelige vielser.

Til avisen Dimmalætting, siger lederen for det konservative Fólkaflokkurin, Jørgen Niclasen: "Jeg mener at ægteskab er mellem mand og kvinde. Hvem folk vælger at leve sammen med er op til dem. Jeg har stor respekt for, at folk selv tager beslutninger over deres eget liv. Også at de, når det kommer til arv, har mulighed for at sikre hinanden. Registreret partnerskab er for at sikre hinanden. Det har jeg ikke noget imod at se nærmere på, men ægteskabet bør vi ikke pille ved".

Høgni Hoydal, fra det socialistiske og republikanske parti, Tjóðveldi, støtter, at homoseksuelle bliver ligestillede i lovgivningen - enten ved registreret partnerskab eller en ændret ægteskabslov. "Det handler om at gøre det helt klart, at det politiske system ikke blander sig i eller lovgiver i religiøse spørgsmål, og at kirker og menigheder selv må tage stilling", siger Høgni Hoydal.

Poul Michelsen fra det nystartede liberale parti Framsøkn siger, at de støtter registreret partnerskab: "De rettigheder skal de have. Ægteskabslovgivningen går ind over de kirkelige ritualer, og vi vil ikke lovgive i kirken, det bliver ikke aktuelt".

Fra det kristeligt orienterede midterparti er meldingen klar. Partilederen Jenis av Rana, siger til avisen. "Nej, absolut ikke. Ægteskabet er mellem kvinde og mand. Deres (red.: de homoseksuelles) levemåde er imod naturen og imod Guds ord".