Kvindehistorisk guld ligger uudforsket i arkivet

Printervenlig version

Efter mere end 25 år som ansvarlig for Kvindehistorisk Samling i Århus, takker lederen for arkivet Eva Lous af og går på pension. KVINFOs Webmagasin har mødt hende til en snak om arkivets guld og den fortsat uudforskede danske kvindehistorie.

"Det hele startede med, at en kvinde, Emma Christensen i København på eget initiativ gennem årene havde opbygget en enorm avisudklipssamling bestående af udklip om kvinder fra aviser og blade tilbage fra 1850'erne. Pga. pladsmangel tilbød hun i 1964 samlingen til Det kgl. Bibliotek."

"Biblioteket takkede nej, og Emma Christensen henvendte sig derefter til Dansk Kvindesamfund. I Dansk Kvindesamfund sad bibliotekar ved statsbiblioteket Anne Marie Terp, som kunne se mulighederne. Hun fik overtalt overbibliotekaren ved Statsbiblioteket til at modtage udklipssamlingen og fik i samme hug udvirket, at Dansk Kvindesamfunds store arkiv fra 1872 og frem også blev afleveret."

"De to arkiver blev starten til og grundstammen i det nyoprettede Kvindehistorisk Samling", fortæller Eva Lous fra Kvindehistorisk Samling, der er det nationale arkiv for den danske kvindebevægelse, og som har til huse på Statsbiblioteket i Århus. Her har hun selv siden oprettelsen i 1964 spillet en aktiv rolle: Først som studerende og løst ansat - siden som forskningsbibliotekar og leder.

 

Rødstrømpebevægelsen kom i arkiv i 11. time

Kvindehistorisk Samling har siden modtaget arkiver fra både organisationer og enkeltpersoner. Men det var først i slutningen af 1980'erne, hvor der blev ansat to forskningsbibliotekarer i forbindelse med, at Kvindehistorisk Samling fik en selvstændig status via Folketingets aktionsplan for kvindeforskningen i 1987, at der var tid til en mere systematisk indsamling. Britta Skovgaard og Eva Lous udgjorde herefter et team på Kvindehistorisk Samling.

Et af samlingens væsentligste erhvervelser er ifølge Eva Lous indsamling af privatarkiver fra rødstrømpebevægelsen, når det gælder dokumentation af nyere dansk kvindehistorie:

For da Drude Dahlerup i forbindelse med sit arbejde på afhandlingen om rødstrømpebevægelsen i 1980'erne skulle sende et spørgeskema ud til flere tusinde rødstrømper, fik Kvindehistorisk Samling plads til en lille annonce på bagsiden.

Her blev alle opfordret til at aflevere, hvad de havde af breve, referater, småtryk, fotografier og plakater mv. fra deres tid i bevægelsen.

"Og det var i 11. time. For Rødstrømpebevægelsen havde nedlagt sig selv, og meget af materialet var på vej ned i papirkurvene. Rigtig mange afleverede, og meget af det indleverede materiale blev senere analyseret og anvendt i Drude Dahlerups bog "Rødstrømperne" (1998)", fortæller Eva Lous.

 

Ældre kvindepolitikere fortæller deres historie

I 1980erne og 1990erne har Kvindehistorisk Samling også sørget for at optage interviews med ældre kvinder, der enten har haft et langt liv i partipolitik eller i kvindepolitiske foreninger.

Disse interviews er ifølge Eva Lous et uvurderligt kildemateriale til forståelsen af kvinders politiske arbejde og ofte også et korrektiv til den officielle historieskrivning, understreger Eva Lous.

Interviewene er i færd med at blive digitaliseret og vil snart kunne høres på nettet.

 

Perlerne i arkivet

De tre absolut største og mest spændende arkiver i Kvindehistorisk Samling er Dansk Kvindesamfunds arkiv, Rødstrømpearkiverne og arkiverne fra Kvinder for fred og Kvindernes liga for fred og frihed.

Dansk Kvindesamfunds arkiv, som dækker perioden fra 1871 til i dag, er fortsat i dag en uudforsket guldgrube af viden om dansk kvindehistorie inden for stort set alle politikområder, fortæller Eva Lous. Det samme gælder rødstrømpearkiverne, som både dokumenterer opbygningen af - og aktiviteterne i selve rødstrømpebevægelsen og de efterfølgende kvindepolitiske udspaltninger i nye aktiviteter, som fx krisecenterbevægelsen, kvindehøjskolen, fagpolitiske initiativer og kvindegallerierne.

Arkiverne fra fredsbevægelserne dokumenterer kvindernes meget fremtrædende rolle i fredsarbejdet fra omkring 1900 og frem og har indtil nu overhovedet ikke været genstand for nogen som helst forskning, fortæller hun.

 

Fødselsdagsnotits nøglen til biografi om bemærkelsesværdig kvinde

Kvindehistorisk Samling har i tidens løb været involveret i en række større forsknings- og digitaliseringsprojekter. Et af de forskningsprojekter, som Eva Lous især fremhæver, er tilblivelsen af Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Ideen til leksikonet blev undfanget blandt en flok historikere på et seminar på Sostrup Slot, og da først finansieringen var på plads, og arbejdet kunne gå i gang, spillede Kvindehistorisk Samling en central rolle i at opspore biografiske data på de kvinder, der skulle biograferes.

Statsbiblioteket stillede lokaler til rådighed for nogle af projektets medarbejdere, som især havde stor glæde af udklipssamlingen, der både har en navne- og emneindgang. Fx kunne en lille fødselsdagsnotits på 15 linjer vise sig at være nøglen til, hvordan man kunne komme videre i eftersøgningen af data på den pågældende kvinde, fortæller Eva Lous. Dansk Kvindebiografisk Leksikon udkom i 2000-2001 i 3 bind og blev i 2003 publiceret i en online version på kvinfo.dk.

Et andet projekt, som Eva Lous nævner, er digitaliseringsprojektet Kvindekilder, som blev til i et tæt samarbejde med KVINFO:

"Den store efterspørgsel fra folkeskoleelever og gymnasieelever efter viden om den danske kvindebevægelse og dansk kvindehistorie til brug for deres opgaveskrivning gav os ideen til at udarbejde webfortællinger med tilhørende kildemateriale om de vigtigste temaer i både den gamle og nye kvindebevægelse.

Kvindehistorisk Samling stod for digitaliseringen, KVINFO for formidlingen. Og det viste sig at være en rigtig god ide. For sitet, der ligger på kvinfo.dk, har betydet, at interessen for - og udbredelsen af dansk kvindehistorie er blevet styrket. Det bliver brugt af utrolig mange."

 

Kvindehistorisk Samlings brugere

En bred vifte lige fra folkeskoleelever til forskere bruger samlingen, fortæller Eva Lous.

"Rigtig mange spørgsmål handler om, hvor man kan finde arkivmateriale om historiske kvinder og kvindeorganisationer, og rigtig mange om, hvornår var det nu, det var? Altså spørgsmål, der fx vedrører årstal, og hvem der var den første kvinde inden for et fag."

Og når det gælder den sidste type af spørgsmål, er arbejdet blevet betydelig lettere takket være Dansk Kvindebiografisk Leksikon og Kvindekilder, fortæller Eva Lous.

"Til gengæld er der så mere tid til at besvare mere dybdegående spørgsmål, som rækker ud over, hvad man kan finde i netpublikationerne".

 

Politikere og kønspolitiske debattører fra 1980'erne og 1990'erne skal interviewes nu

Fremtiden for arkivet er, udover at udbygge indsamlingen af arkivmateriale, at satse mere på digitalisering og indsamling af interviews med kvindelige politikere og kvindelige debattører, siger Eva Lous.

"Hvis jeg skulle foretage en prioritering, ville jeg helt klart foreslå, at arkivets store plakatsamling og en del af de mange fotografier blev digitaliseret, og at man i samarbejde med KVINFO fortsatte med at digitalisere Dansk Kvindesamfunds blad Kvinden og Samfundet udover de første 25 årgange, som allerede er tilgængelige online på kvinfo.dk".

Og hvad angår indsamlingen af nye interviews, understreger Eva Lous, at det er helt nødvendigt, hvis ikke utrolig vigtig viden skal gå tabt, at få lavet interviews med en række af de kvindelige politikere og kønspolitiske debattører, som har været aktive i 1980'erne og 1990'erne og som nu enten er pensioneret eller på vej til at blive det.

"De interviews, som jeg lavede for 20 år siden, er en uvurderlig kilde til forståelsen af efterkrigstidens kvindepolitik, og bliver brugt af forskere i dag, bl.a. fordi de kvindelige interviewpersoner kom med nogle markante synspunkter og statements, som ikke harmonerer med den traditionelle historiefortælling"

 

Perioden efter valgretten ligger uudforsket hen

Eva Lous kommer på falderebet med en række forslag til forskningsprojekter, som nye kønshistorikere med fordel kunne tage fat på, og som ingen andre endnu har dykket ned i. Det drejer sig fx om Danske Kvinders Nationalråds internationale arbejde fra stiftelsen i 1899 og frem til afslutningen af 2. verdenskrig, kvindernes fredsarbejde og Dansk Kvindesamfunds historie fra stiftelsen i 1871 og til i dag.

"Især perioden efter at valgretten var vundet er helt uudforsket. Ingen har endnu set på fx Dansk Kvindesamfunds og andre kvindeorganisationers indsats i krigsperioden fra 1940-50. Det var i den periode, at kvindebevægelsen igangsatte de første forsøg med hjemmehjælp, husmoderafløsning, husmoderferie og legestuer. Aktiviteter, som senere blev adopteret af staten og udbredt til at være et almindeligt velfærdstilbud.", slutter Eva Lous.