Køn og usynlige handicap i skolen

Printervenlig version

Diagnosen ADHD gives 4-5 gange oftere til drenge end til piger. Og 3 ud af 4 børn med autisme er drenge. Nu stiller en hel del forskere spørgsmålstegn ved, om drenge er mere disponerede end piger. For noget tyder på, at piger skal have det meget dårligere end drengene for at få en diagnose. Og samtidig stiller flere forskere spørgsmålstegn ved, om mange pigers diagnoser som spiseforstyrrelser, angst og depression måske dækker over autismeforstyrrelser.

Tal og fakta

• I alt blev 7,8 procent af drengene taget ud af normalundervisningen i skoleåret 2010/11. For pigerne var den samme andel på 3,3 procent. (Ministeriet for børn og undervisning, 2012)

• 2-6 % af danske skolebørn har udtalte vanskeligheder, som falder ind under ADHD-diagnosen. Det svarer til en elev i hver klasse. (ADHD.dk)

• Børn med ADHD udgør 12-14 % af de børn, der ses i børne- og ungdomspsykiatrien. 80 % af børnene, der henvises med mistanke om ADHD, er drenge (Damm & Thomsen, 2006).

• Drenge henvises oftest som 5-10 årige, mens piger tilsvarende først henvises fra 11 år og opefter. (Nils Kaland, 2007).

• Tal fra USA viser, at 1 ud af 88 børn bliver diagnosticeret med autisme (1 ud af 54 drenge og 1 ud af 252 piger). Til sammenligning bliver færre børn diagnosticeret med sukkersyge, AIDS, kræft, muskulære sygdomme og Down Syndrom (The Centers for Disease Control and Prevention, 2012).

• ADHD - Attention Deficit/Hyperactivity Disorder: Betegnelsen beskriver problematikker af opmærksomhedsmæssig, impulsiv og/eller hyperaktiv karakter.

• ASF - autismespektrumforstyrrelser: Betegnelsen beskriver problematikker af social-kommunikativ karakter.

Links:

Læs mere på Servicestyrelsens site 

Læs om autisme her 

Nye tal fra Ministeriet for Børn og Undervisning viser, at især drenge får tilbud om specialklasser, specialskoler eller dagbehandlingstilbud/-hjem. En del af de drenge, der udskilles, har diagnoser som ASF eller ADHD. 1 % af en børneårgang i Danmark får en autismediagnose, samtidig formodes det, at mellem 2 og 6 % af alle skolebørn har ADHD. En diagnose, som drenge får 4-5 gange oftere end piger, så 3 ud af 4 autistiske børn er drenge.

"Det er så bemærkelsesværdige tal, at vi tager det op på vores første møde i partnerskabet om folkeskolen. Jeg har svært ved at tro, at så mange drenge skal have en diagnose. [...] der er undersøgelser, der antyder, at normalitetsbegrebet er blevet for smalt, og at skolen bruger undervisningsformer med vægt på sociale kompetencer og gruppearbejde, der taler mere til piger end til drenge".
- Christine Antorini, børne- og undervisningsminister i Berlingske Tidende, marts 2012

Det syn deler specialpædagogisk professor Niels Egelund:
"Drengene kunne klart bruge noget mere konkurrence og kamp i skolen. Men det er der næsten ikke noget af." - Weekendavisen, december 2011

Og en anden professor i specialpædagogik Susan Tetler forklarer den stigende hyppighed af diagnoser således:

"Problemet er, at mange af symptomerne på ADHD til forveksling kan ligne den adfærd, som drenge har, når de ikke er modne til at leve op til skolens krav, som motorisk uro og impulsivitet". - Politiken, april 2012

Den skæve kønsfordeling forklares altså ud fra biologiske faktorer og et generelt syn på drenges behov og forudsætninger. Og alligevel skydes skylden på skoler og institutioner, der ikke tilgodeser drenges udviklingsmønstre, behov og interesser, og derfor "handicapper" drengene.

I det hele taget er det et forskningsfelt, der er præget af mange divergerende hypoteser og fakta. Måske fordi disse udviklingsforstyrrelser ikke er synlige som fysiske handicap.

 

Ikke kun en dansk tendens

Nye tal fra Centers for Disease Control and Prevention i USA, samt tal i et engelsk studie Gender Ratios in Autism, Asperger Syndrome and Autism Spectrum Disorder fra 2010 viser også en tendens til, at der er en overvægt af drenge med særlige behov.

Derimod påpeger et pilotprojekt fra Oslo 2004, at befolkningsundersøgelser fra f.eks. USA og Holland tyder på en mere jævn kønsfordeling (Farstad, A.L. & Tangen, R.). Og et studie fra 2010 (Martényi, F.; Zheng, Y.; m.fl.), der har sammenlignet data i Østasien konkluderer, at der er store variationer i forekomsten af autisme og ADHD. De mener derfor, at forskellige kulturelle faktorer spiller en vigtig rolle i forhold til at opdage og behandle usynlige handicap, og at der ikke kun er tale om, at piger skulle være bedre genetisk beskyttede mod forskellige udviklingsforstyrrelser.

For måske skyldes skævheden, at diagnoser som de fremstår i dag, bygger på forskning, der næsten udelukkende har været foretaget på drenge og mænd. I 1998 var der f.eks. 6000 undersøgelser om ADHD, der enten havde et specifikt fokus på drenge eller havde et kønsneutralt fokus, mod kun 25 undersøgelser med fokus på piger (Biederman og Faraone, 2004).

Drenge og mænd har altså udgjort normen, og der findes kun lidt generel viden om piger og usynlige handicap. Derfor mener nogle forskere, at behandlingssystemet overser pigers handicapsymptomer.

 

Drenges og pigers symptomer læses forskelligt

Den svenske psykiater Svenny Kopp har som én af de eneste på området forsket i piger og autisme. I sin doktordisputats fra 2010, Girls with social and/or attention impairment fra Göteborgs Universitet, undersøgte hun 100 piger, der var henvist til neuro-psykiatrisk udredning. Halvdelen af pigerne viste sig allerede at være kendt i systemet, da de tidligere havde vist afvigende udvikling eller adfærdsmæssige problemer. Og selvom forældrene tidligere havde opsøgt professionel hjælp, var ingen af pigerne blevet henvist til udredning med mistanke om ADHD eller ASF.

Faktisk får kun hver 10. pige den rigtige diagnose fra starten. Og noget tyder på, at piger skal have det meget værre end drenge, før man bliver opmærksom på, at der er noget galt. Svenny Kopp mener, at pigerne i stedet får "overfladiske" diagnoser, såsom spiseforstyrrelse eller personlighedsforstyrrelse, selvom det i virkeligheden handler om underliggende autismeproblematikker.

En anden svensk undersøgelse med fokus på anoreksi fra 2001 viser også, at 18 % af de piger, som ti år tidligere havde fået diagnosen anorexia nervosa, også havde en autismespektrumforstyrrelse i en eller anden form. Spørgsmålet er, om pigernes lidelser som depression, angst og spiseforstyrrelser opstår, fordi disse piger er blevet overbelastede af at skjule deres problemer. 

En grund til, at piger ikke diagnosticeres i samme omfang som drenge, er ifølge Svenny Kopps undersøgelser, at omgivelserne tolker symptomer på ADHD og ASF forskelligt hos piger og drenge. For mens drengenes trods-adfærd bliver tolket som symptomer på ADHD, bliver pigernes ADHD-adfærd kun opfattet som trods-adfærd.

Nogle forskere foreslår derfor at se på selve udredningsproceduren, når piger og drenge skal diagnosticeres. Her viser specialet Opfattelsen af piger med ADHD (2008) af Anne Winfeld Pedersen, at forældre og læreres opfattelse af barnets adfærd også er præget af, hvad de tillægger barnets biologiske køn.

 

Er der kønsforskel på handicapsymptomerne?

Den mest udbredte hypotese om kønsskævheden er den kønsspecifikke forestilling om genetiske effekter (bl.a. The Fragile Male, 2000). Den engelske autismeforsker Simon Baron-Cohen har i mere end 20 år forsøgt at påvise, at der er nogle typiske eller gennemsnitlige forskelle mellem mænds og kvinders hjerner, og at autisme er en overudvikling af den mandlige hjerne, fordi empati, der altså her betragtes som særligt kvindeligt, er underudviklet.

Men at en indbygget genetisk svaghed hos mænd er en fyldestgørende forklaring, sår bl.a. en engelsk undersøgelse Gender Ratios in Autism, Asperger syndrome and Autism spectrum Disorder (2010) tvivl om. For selvom den kønsmæssige skævhed vokser, er det ifølge undersøgelsen uafklaret, om kønsfordelingen også er en effekt af kulturelle faktorer og miljø som f.eks. klima, livsstil og forurening. Undersøgelsen konkluderer derfor, at de forskellige potentielle årsager fremover bør opfattes som komplekse, interagerende og mangeartede.

 

Forskning tager ikke afsæt i børn, men i køn

Forskere beskriver, hvordan piger bruger særlige strategier og observerer og kopierer socialt kompetente personers handlemåder og personlighed (Knickmeyer m.fl., 2008). Piger udtrykker med andre ord symptomer på handicap anderledes end drenge. Det får den svenske psykiater Svenny Kopp til at tale om en særlig pigeautistisk profil, man skal være opmærksom på. Også den danske psykolog og specialist i autisme, Kirsten Callesen, grupperer og generaliserer piger ud fra en særlig profil. Hun har observeret, at piger med autisme f.eks. er intenst optagede af dyr som heste og hunde, og mener, at disse interesser står i kontrast til drenges interesser.

Men ifølge artiklen De særlige piger med autismespektrumforstyrrelser fra Center for Autisme (Kyung & Christiansen, 2011), er der kun meget få studier med en ligelig repræsentation af drenge og piger. Artiklen understreger derfor, at den begrænsede mængde forskning hverken kan be- eller afkræfte hypoteserne om, at piger overses, underdiagnosticeres eller udviser en særlig pigeautistisk profil.

En analyse af Center for Autismes database over henviste børn siden 1995 viser ingen signifikante kønsforskelle på drenge og pigers social-kommunikative kompetencer. Og Center for Autisme kan også beskrive drenge, der bruger samme strategier og formår at fremstå som socialt kompetente i visse situationer.

Så selvom piger i nogen grad udviser en større social kompetence end drenge, viser de efterfølgende udredningsforløb kun beskedne forskelle. Derfor bliver et forskningsmæssigt fokus, der ikke har afsæt i den biologiske forklaringsmodel, efterlyst.

 

Handicapsymptomer - Arv eller miljø?

Tilgangen til børn med usynlige handicap er altså præget af divergerende opfattelser og et mangelfuldt forskningsmæssigt fokus. En del af forskningen beskriver køn og handicap som biologisk betinget og fastlåste, uforanderlige størrelser, hvor drenge og piger er binære kategorier med hver sine kønsspecifikke egenskaber, behov og præferencer. Mens det er sværere at finde forskere, der tager afsæt i en mere dynamisk og sociokulturel opfattelse af både køn og handicap.

Men mon ikke de forskellige tolkninger af adfærd sætter ganske særlige rammer for, hvilke udfoldelsesmuligheder den enkelte pige eller dreng med handicap får i skolen? For som neuropsykologien har vist, er piger indbyrdes og drenge indbyrdes mere forskellige end piger og drenge er forskellige fra hinanden (f.eks. Gerlach, C. 2008). Det gælder vel også børn med handicap.