Ingen kærlighed til kinesiske storby-kvinder

Printervenlig version

I Kina, hvor der er millioner af mænd i overskud, er mændene stadig ikke parate til en højere uddannet og dermed bedre lønnet partner. Resultatet er en voksende gruppe af hårdt arbejdende singlekvinder, der er fanget mellem egne drømme om karriere og romantisk kærlighed og forældrenes forventning om et ærefuldt ægteskab.

29-årige Xuemei Shi er med sin far i Folkets Park i midten af Shanghai. Sammen maser de sig gennem menneskemængden for at komme hen til det, det hele drejer sig om: De hundredvis af flagrende A4-papirer, der er sat fast på buske og tørresnore med klemmer.

De mange papirer er CV'er for ugifte mænd og kvinder på Xuemeis alder. CV'er som forældrene til de ugifte har hængt op i håbet om at få deres voksne barn godt gift.

- Se ham her, siger Xuemeis far og giver sig til at læse højt:
- Han arbejder for en god virksomhed. Har egen lejlighed. Godt! Skriv hans telefonnummer ned.

Men for Xuemei er konkurrencen hård. I parken er de ugifte kvinder i overtal, og selvom der på landsplan er godt 30 millioner mænd i overskud, har veluddannede kvinder som Xuemei svært ved at finde en kæreste. Faktisk vokser gruppen af veluddannede, højtlønnede singlekvinder. 

Mændene taber nemlig ansigt, hvis de gifter sig med en kvinde, der er bedre uddannet eller tjener flere penge end dem. Oven i hatten har Xuemei ikke alverdens tid at løbe på. Jo ældre hun bliver, jo sværere er det at finde en mand.

Mænd gifter sig nedad og kvinder opad

Tidligere på året rapporterede Kinas statsejede nyhedsbureau, at antallet af singlekvinder over 25 for første gang har rundet en halv million - i hovedstaden Beijing alene. Universiteter rundt omkring i Kina peger på samme tendens i resten af landets storbyer: I Guangdong-provinsen er der for eksempel 300.000 ugifte kvinder over 30 mod 200.000 ugifte mænd.

Cecilia Milwertz, seniorforsker og Kinaekspert ved Nordisk Institut for Asienstudier ved Københavns Universitet, medgiver, at det lyder paradoksalt med kvindernes singleproblemer i et land med massivt mandeoverskud. Men forklaringen er rimelig simpel:

- Der er to store ugifte befolkningsgrupper i Kina. Det er de veluddannede storbykvinder og de fattige mænd på landet. Mændene gifter sig hele tiden med nogle med lavere uddannelse. Så er der jo kvinder nok, lige indtil vi når til de fattigste mænd - der jo så heller ikke bliver gift.

Derfor er det ikke altid en god idé at skilte med kvindens uddannelse eller løn. Det ved Xuemeis far. I Folkets Park har han og Xuemei mødt en kvinde, der forsøger at afsætte sin søn. Hun har fotos med og fortæller om hans job på et internationalt hotel. 
Og så vil hun gerne vide, hvad Xuemei tjener.

- Det er helt fint. Jeg kan jo skrive det ned, foreslår Xuemei og haler en medbragt blok opad tasken. 

- Hvis du skriver for meget, vil han ikke mødes med dig, advarer hendes far. Han griner, men ser alvorlig ud, da han fortsætter:
- Måske burde du ikke skrive det. Lad hellere være.
Xuemei skriver alligevel sin bank-løn og viser det til kvinden, der løfter øjenbrynene.

Frygten for det tabte ansigt

Gifter mændene sig 'opad', går det hårdt udover deres sociale status blandt vennerne og på arbejdsmarkedet. Lidt firkantet sagt efterlader mændenes frygt for at tabe ansigt, de veluddannede kvinder i en uønsket singletilværelse: Kvinderne drømmer selv om kærlighed, samtidig med at forældre og omgangskreds er utilfredse med den manglende mand. 

- Det at være single, det er noget unormalt, noget helt uden for normen. Når det ikke er noget, kvinderne selv vælger, og når de bliver betragtet som afvigere, når de ikke er gift, er det vanskeligt for dem at leve med, siger Cecilia Milwertz.

At singletilværelsen for de mest veluddannede meget vel kan blive en livslang tilstand bekræftes af Shanghai Women Federation. I en rundspørge blandt mere end 500 mænd medgav blot 7.6 procent at ville gifte sig med en kvinde med en lang videregående uddannelse.

Et lille nåleøje

Ægteskab er langt fra singlekvindernes eneste ambition. Kvinderne har nogle helt andre muligheder for at uddanne sig og skabe en karriere, end deres mødre - og de udnytter dem. Og når kvinderne kan forsørge sig selv, er ægteskabet ikke længere et økonomiskmust. Pludselig er der plads til drømme om romantisk kærlighed og individuel lykke. Som Xubin Zhu, underviser og virksomhedskonsulent i kinesisk sprog og kultur, udtrykker det:

- I storbyerne nærmer vi os vestlige forhold. På landet dominerer de gammeldags traditioner, men i byerne vil de unge have moderne, romantisk kærlighed.

De romantiske drømme skal altså indfries, og manden skal som minimum helst have en højere løn. Samtidig skal forældrenes krav til mandens job, indtjening, bolig og så videre tilgodeses - og så bliver nåleøjet pludselig ganske lille.

Det er også tilfældet for Xuemei:

- Jeg er selv ret tolerant. Men mine forældre accepterer ikke alt: At han drikker eller ryger. Eller spiller poker. Eller går i byen. Jeg kunne egentlig godt acceptere de svagheder, fortæller Xuemei. Hun holder pause fra CV-kiggeriet på en bænk, mens hendes far leder videre.

- Der er mange faktorer, jeg bliver nødt til at overveje: Hvad tænker mine forældre? Hvad tænker mine kolleger? Hvad tænker mine omgivelser?

Det vigtigste krav: Penge

Selvom hverken singlekvinderne eller deres forældre er nødsaget til at finde en ægtemand af økonomiske årsager, er penge alligevel det afgørende kriterium for potentielle ægtefæller. Penge giver nemlig status og udgør en sikkerhed, mange i forældregenerationen savnede i deres egen ungdom. Som Xuemeis far udtrykker det:

- Indkomsten er utrolig vigtig for deres fremtidige liv. Følelserne kan udvikle sig efterhånden. Men en stabil indkomst er en garanti for deres tilværelse. Den er det grundlæggende.

Xuemeis far er langt fra den eneste, der vægter indkomsten højere end de romantiske følelser. Ifølge en undersøgelse lavet af Det Kinesiske Kvindeforbund ser tre ud af fire en god økonomi som den vigtigste egenskab hos en potentiel ægtefælle. Og de økonomiske krav er høje. For eksempel kunne Xuemeis far ikke drømme om at godkende en svigersøn, der lejer en lejlighed i stedet for at eje den. Sådan er traditionen blevet i storbyerne, særligt i Shanghai, hvor høje ejendomspriser følgelig gør det endnu sværere for storbykvinderne at blive gift.

- I storbyerne har pigernes forældre meget at skulle have sagt. De siger til svigersønnen, at han skal købe en lejlighed. Lejligheden repræsenterer en form for økonomisk sikkerhed, fortæller Kinakonsulent Xubin Zhu.

Han forklarer også, hvorfor det er mere tillokkende for mændene at gifte sig med en tilflytter-kvinde fra landet end én, der er vokset op i byen:

- Det kan være svært for mændene at skaffe en lejlighed. På landet er det lige omvendt. Der har pige-forældrene ikke så meget at skulle have sagt. I stedet for at kræve noget, betaler de en medgift til mandens familie.

Sværere og sværere for rest-kvinderne

Og mens forældrene leder efter potentielle ægtefæller i Folkets Park og i deres netværk, nærmer døtrene sig sidste salgsdato på ægteskabsmarkedet. Den kinesiske gennemsnitskvinde bliver gift, når hun er 24 år. Bliver hun meget ældre end 25 uden at finde en mand, er hun en sheng nü, en restkvinde. Og det er bestemt ikke noget attraktivt mærkat.

I de større byer er kvinderne generelt lidt ældre end 24, når de bliver gift. I Shanghai er gennemsnitsalderen helt oppe på 29. Men også i storbyerne har kvinderne en holdbarhedsdato. I en stor rundspørge foretaget af forskere fra Beijing Normal University ville blot 12.5 procent af de adspurgte mænd overhovedet overveje at gifte sig med en kvinde over 35.

Xuemei kender problemet, og hun har sænket sine forventninger for at få en mand, før det er for sent:

- Mine ønsker er svære at opfylde, så jeg må til at sænke mine krav, forklarer hun.

- Nu er jeg 29, så jeg bliver nødt til at være realistisk. Af hensyn til mine forældre er jeg gået på kompromis. Men jeg har stadig ikke opnået det, jeg ville.

Mændene er traditionelt ældre end kvinderne, når de gifter sig - både på landet og i byerne. Og ifølge den førnævnte undersøgelse fra universitetet i Beijing foretrækker kvinderne mænd omkring de 30 frem for de lidt yngre modeller.

Æren er vigtigere end enebarnet

Ægteskabsmarkedet i Shanghai er ikke noget enkeltstående fænomen. Generelt gør forældrene en stor indsats for at få deres børn godt gift - for eksempel ved at arrangere dates med kollegers, bekendtes og venners venners børn. Det er der flere grunde til. For det første har de karrieremindede børn med arbejdsdage, der snildt kan runde 12 timer, ikke ret meget tid til selv at lede efter kærligheden. 

- Kineserne arbejder hårdt og meget længe, og ofte har de langt til arbejde. Så de har ikke ret meget tid til at gå ud og ikke ret meget netværk udenfor arbejdet. 

Forældrearrangerede dates - xiang qing - er stadig meget almindeligt. Forældrene synes, det er unaturligt og helt forkert, hvis børnene ikke bliver gift, siger Kinakonsulenten Xubin Zhu.

Samtidig har forældrene generelt haft rigtigt meget at skulle have sagt. Selvom de - i hvert fald i storbyerne - næppe kan eller vil tvinge deres børn ind i et ægteskab, er det ikke usædvanligt, at de nedlægger veto mod en kandidat, sønnen eller datteren tager med hjem. Xubin Zhu har selv oplevet 'nærmest at blive smidt ud hjemmefra'. Han var kæreste med en pige, moren ikke brød sig om. Da han nægtede at slå op, talte moren ikke til ham et år.

Seniorforsker Cecilia Milwertz forklarer, at kvinderne kan være fanget mellem deres egne behov og forældrenes forventninger. Forventninger som kvinderne kan føle sig forpligtigede til at tilfredsstille.

- Typisk forventer forældrene jo et barnebarn. Det er vigtigt at føre familielinjen videre. Det er typisk, at kvinderne føler sig forpligtede i den retning. Det er et dilemma: 'Hvem skal jeg glæde - mig selv eller mine forældre? De har jo gjort så meget for mig.'

Sejlivede traditioner... med forandringer på vej

Som med så meget andet i Kina er ægteskabs- og familietraditionerne under forandring: Ægteskabs-alderen stiger. Drømmen om kærlighed og individuel lykke er begyndt at have betydning for valget af partner. Samtidig er det blevet nemmere at lade sig skille, og det er ikke længere forbudt at have sex eller bo sammen før ægteskabet.

Selvom forandringer først og fremmest er tydelige i byerne, kommer der også til at ske ting og sager i resten af Kina. Det mener Cecilia Milwertz: 

- De unge i byen adskiller sig fra de unge andre steder. Men deres adfærd fortæller noget om den udvikling, der kommer; en udvikling, hvor unge mennesker i mindre grad retter sig efter forældrene, forudsiger hun.

Men der er stadig mange bump på vejen til ægteskabelig lykke for den veluddannede, højtlønnede kvinde. Cecilia Milwertz forklarer, at nogle af kvinderne støder ind i alvorlige problemer, hvis de gifter sig med mænd med lavere løn:

- I kvindeorganisationskredse nævner man ofte kvinders højere uddannelse og løn som en del af forklaringen på mænds vold mod kvinder, fortæller hun. 

- Logikken er, at kvinderne træder uden for normen for korrekt kvindelig opførsel ved at tjene mest. Manden bliver frustreret, når han ikke lever op til en maskulinitetsnorm, som siger, at han skal være den, der tjener mest. Måske griber han så til vold, og samtidig ser kvinderne ofte også volden som legitim, fordi de også ser sig selv som uden for normen. Normerne for opførsel som rigtig kvinde og rigtig mand er det vanskeligste at ændre.

I Folkets Park skinner eftermiddagssolen på de midaldrende forældre, der er ved at pille CV'erne ned af buske, træer og tørresnore og spejler sig i den sved, der pibler ned over panden på Xuemeis far. Det er varmt, og de har været på jagt i mere end fem timer nu. Resultatet: To telefonnumre. To telefonnumre, der får Xuemei til at håbe på kærlighed og hendes far til at tænke på børnebørn. 

- Det vigtigste er Xuemeis lykke, siger faren. Når ens barn er glad, er man også selv glad. Det er det allervigtigste.