Hvor er vinderstrategien i valgkampen 2007?

Printervenlig version

Ligestilling er en vinderstrategi. For hemmeligheden bag vækst og velfærd i Danmark er ligestilling mellem kønnene, og en stærk ligestillingspolitik er afgørende for udviklingen af hele samfundet, viser forskningen. Men ligestilling er stort set fraværende på partiernes dagsorden i valgkampen.
FORUM sætter fokus på de store ligestillingspolitiske udfordringer, en kommende regering står overfor.

Kvinder i politik

1/3 af kandidaterne er kvinder. Læs mere

SF har flest kvinder opstillet, C har færrest. Se liste

Danmark er nr. 9 i EU mht. antal kvindelige ministre. Se oversigt

Ligestilling som vinderstrategi:
En kvinde som statsminister?

Kvindelige parlamentsformænd i hele verden. Se IPU

The Council of Women World Leaders - forum for  ligestilling og kvinder i politik.

 

Ligeløn

Dansk løngab er større end EU-gennemsnit. Eurostat

Årsager til og politik mod uligeløn.
EU-rapport


Staten skal gøre ligeløn til en mærkesag, siger jurist: Ryd op i loven om ligeløn, tak

I januar 2007 kom regeringen med et ligelønstiltag

Forskning viser, at underbetaling ikke handler om fag og sektorer, men om køn. SOSU-oprøret

Ligelønnens historie i Danmark

 

Barsel til fædre

SFIs undersøgelse Mænd, orlov og arbejdspladskultur

Mænd og barsel - et indsatsområde under det danske ligestillingsministerium
Den finske ligestillingsminister om mænds barsel som nordisk brand 

Studie fra 2005 af
europæiske mænds erfaringer med barsel

Undersøgelse af mandlige og kvindelige ingeniørers barselsorlov

Om bogen Fleksible fedre - maskulinitet, arbeid, velferdsstat

 

Kvindefag og mandefag

Kortlægning af det kønsopdelte arbejdsmarked 2006 fra SFI

Redegørelse om tiltag mod kønsopdeling af arbejde og uddannelse fra Ligestillingsafdelingen 2006

Historien bag SOSU-assistenternes oprør

EU-rapport fra 2006 om, hvordan mænd kan motiveres til at arbejde i kvindefag. Mænd i kvindedominerede arbejdskulturer

 

Kvinder og ledelse

Se ligestillings-afdelingens statistik over kvindelige ledere

Læs mere om London Business Schools undersøgelse af 12 europæiske lande og hvordan kvinder kommer til tops

Læs også om hvordan kvinder kan gribe magten i FORUM

Læs mere om kvinders repræsenta-tion i danske virksom-hedsbestyrelser

Læs mere om CEDAW-kommiteens eksamination af Danmarks ligestillingspolitik

I et samarbejde mellem DI og KVINFO er databasen Women on Board udviklet.

 

Voldtægt og vold mod kvinder

Rapporten Mænds vold mod kvinder - Omfang, karakter og indsats mod vold (2004)

Interview med sociologiprofessor: For lidt dansk forskning i mænd og vold

Handlingsplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn i familien 2005–2008 

Ligestillingsministeriets kampagne Vær en mand - Sig nej til vold mod kvinder

Var det voldtægt? En undersøgelse af menneskerettigheder og voldtægtssager i Danmark (2006)

KVINFOs tema om voldtægt

Amnestys brev til Justitsministeren om voldtægtsofres retsstilling i Danmark

 

Kvinder og pension

Mænd sparer mest op til pension i alle kommuner. Se ATP

Ny lov om pensionsdeling rammer kvinder. Se artikel Skilt fra pensionen

Danskernes pensions-opsparinger. Se SFI

Information til kvinder om pension. Skandia

Ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervsmæssige forsikringsordninger. Se loven

 

Prostitution og trafficking

Antallet af mandlige prostitutionskunder anslås til at være 14%. Her har 60% købt sex 1-5 gange og hver tredje person har købt sex mere end 12 gange. Læs mere 

Se FN’s CEDAW kommités presse-meddelelse efter  eksamen af Danmark 
Se spørgsmål og svar fra CEDAW-kommitéen

Socialministeriets 
seneste undersøgelse af omfanget af prostitution


Undersøgelser viser at kvinder i prostitution er en udsat og stigmatiseret gruppe Kompetencecenter Prostitution

Kvindehandel – et europæisk problem

 

Familieliv og arbejdsliv

Familie- og Arbejdslivs-kommissionens rapport og centrale anbefalinger

Hver 2. kvinde og mand med børn under 10 år har svært ved at få arbejde og familie til at hænge sammen, men kun kvinder angiver husarbejde som stressfaktor,
viser SFI-rapport

Forskning om forældre fuldtidsarbejde i EU: Women, men, work and family in Europe (2007) 

Den svenske stats udredning om kønsneutralt ægteskab


Folketingshøring 2007 om homoseksuelles familier


Kønskvotering

International database om kvotetiltag i Quota Project

Argumenter for og imod kvoter i den internationale debat:
Den kontroversielle kønskvotering

Lov om udpegning af medlemmer til udvalg m.m

Pres for kønskvotering i erhvervslivets top. Artikel i Information

Radikale Venstres forslag om at kvotere mænd ind på lægestudiet

Velfærd er et af de store temaer op til Folketingsvalget den 13. november. I dag ligger Danmark i Europas top, når det gælder at kombinere vækst og velfærd.
Og hemmeligheden er ligestilling mellem kønnene, viser forskningen. Ligestilling har vist sig at være en vinderstrategi.

Samtidig får udviklingen inden for andre politikområder - som fx skattepolitik, et af valgkampens andre store emner - konsekvenser for ligestillingen mellem mænd og kvinder.

FORUM sætter under valgkampen fokus på 10 aktuelle ligestillingsemner. Vi opdaterer løbende med fakta og viden om:


Kvinder i politik
- Ligeløn 
- Barsel til fædre
- Kvindefag og mandefag
- Kvinder i ledelse
- Voldtægt og vold mod kvinder
- Kvinder og pension
- Prostitution og trafficking
- Familieliv og arbejdsliv
- Kønskvotering

Kvinder i politik

Er en kvindelig statsminister i sig selv garant for et mere ligestillet samfund? Nej, det kan man ikke uden videre gå ud fra. Der er historisk mange eksempler på det modsatte. I Spanien er det feministen Sapatero, der som mandlig statsminister har stået for den mest progressive ligestillingspolitik i nyere europæisk tid. Så statsministerens køn er hverken en garanti eller en forhindring for en stærk ligestillingspolitik.

Samtidig skal man ikke undervurdere den ligestillingspolitiske symbolværdi af kvindelige regeringsledere og ministre. Kvinder i den politiske ledelse fungerer som rollemodeller for kvinder i resten af samfundet. Eliteundersøgelsen fra 2001 viste klart, at kvinder har et stort forspring, når det gælder repræsentation i politisk ledelse, i forhold til stort set alle andre områder af det danske samfund. 

Partiernes kandidatlister ved Folketingsvalget 07 afslører, at knap 33% af de opstillede folketingskandidater er kvinder. Det er en stigning på ca. 1% i forhold til valget i 2005. Til eksempel er der i Frankrig et grundlovssikret krav om, at halvdelen af partiernes kandidater ved valgene skal være kvinder for at sikre at begge køn har bedre mulighed for at deltage på lige fod i det politiske liv.

Med 60 % kvindelige ministre har Finland verdensrekord efter valget i landet tidligere i år. I Danmark toppede andelen af kvinder på ministerposter i 2000 med 42,9 %. Efter seneste valg i 2005 var tallet 31,6 % og har under den nuværende regering svinget mellem 26,3-36,8 %.


Ligeløn

Kvinder i Danmark skal i gennemsnit arbejde over to måneder ekstra for at nå op på samme indtjening, som mænd har på et år. Og løngabet er ikke blevet mindre de senere år. Mellem 2000 og 2005 er det steget fra 15 % til 18 %. Dermed er Danmark bagud med ligestillingen ifht. resten af Europa, hvor den generelle lønforskel er 15 %, viser EU's statistik.

Nu indleder EU-kommissionen en sag mod den danske regering om traktatbrud. Den kritiserer på linje med danske eksperter, at den danske ligelønslov ikke er præventiv. En arbejdsgiver kan ved en ligelønssag højst blive tvunget til at udbetale den retmæssige løn, som medarbejderen alligevel skulle have haft. Så længe loven ikke giver mulighed for en straf i form af en godtgørelse, fungerer loven ikke efter EU's ligestillingsregler, mener kommissionen.

Danmark bør have en uafhængig institution, som holder øje med ligelønnen, mener kommissionen. Det er tredje gang, Danmark risikerer en EU-sag pga. problemer med ligelønslovgivningen. I 1985 tabte Danmark en sag ved EF-domstolen om ligeløn.

Også FN har slået fast, at uligeløn er et af de ligestillingsproblemer, Danmark skal arbejde for at løse. Da Danmark i 2006 blev eksamineret i FNs kvindekonvention, CEDAW, anbefalede FNs ekspertkomite at indføre kønsneutrale jobvurderingssystemer for at mindske kønsbestemte lønforskelle. Den anbefaling er endnu ikke blevet efterfulgt.

Fordelingen af barselsorlov til kvinder og mænd er også afgørende for, at vi fortsat har løn efter køn. Kvinders lange barsel og mænds tilsvarende korte cementerer ulige løn.

 

Barsel til fædre

De nordiske lande bør profilere sig internationalt på forældreorlov til mænd. Øremærket barsel er den mest effektive måde at få mænd til at tage orlov med deres børn, og det øger både ligestillingen og konkurrencekraften. Det fastslog Finlands ligestillingsminister på et Nordisk Ministerrådsmøde i oktober 2007.

Danske mænd tager i gennemsnit 6% af familiens samlede barselsorlov, mens de islandske mænd er mere aktive på babyfronten med hele 33%. I Sverige tager fædrene 20% af den samlede barselsorlov, viser Nordisk Statistisk Årbog 2007. At danske mænd tager forholdsvis lidt barsel kan skyldes, at vi ikke har så meget øremærket barsel til mænd som fx Island og Sverige. På Island er 3 måneder af barselsorloven reserveret til mænd - og 90% af fædrene tager den fulde periode.

Med en af Europas højeste fødselsrater, 1,8 barn pr. kvinde, og et arbejdsmarked hvor mænd og kvinder er lige aktive, er diskussionen om barsel til mænd et centralt politisk punkt for videreudvikling af ligestilling og velfærdsstaten. For når begge forældre tager barsel, får begge parter en plads i det lille barns første leveår.

Samtidig sidestiller det i højere grad mænd og kvinder på arbejdsmarkedet, når mænd får de samme juridiske rettigheder som kvinder til at tage orlov. Eftersom forskning viser, at omsorgen for børn er afgørende for forskellene i mænds og kvinders muligheder for job og karrierer, vil en mere ligelig fordeling af barslen betyde mere ligestilling både på arbejdet og i hjemmet. Dermed sikrer man, at alle talenter kommer i brug, både i omsorgsarbejdet og på arbejdsmarkedet.

 

Kvindefag og mandefag

I år har SOSU-assistenten afløst kassedamen som stjerne i valgkampen. Politikerne står i kø med tilbud om omsorgstillæg, ekstraordinære puljer og lønkommissioner. De lavtlønnede kvinder er blevet et valghit, fordi de er hverdagens helte. Og fordi deres løn- og arbejdsvilkår er en af de helt store knaster i ligestillingen.

Bagsiden af den verdensberømte kvindevenlige nordiske velfærdsmodel er en verdensrekord i kønsarbejdsdeling. Lande som Japan og Italien har fx mindre kønsopdelte arbejdsmarkeder. Konsekvenserne er uligeløn, nedslidning af kvinder i den offentlige sektor og overrepræsentation af mænd i alle former for ledelse. Over 60 pct. af erhvervsaktive danskere er beskæftiget inden for brancher, hvor der er mindre end 25 pct. af det ene køn.

Opgøret med det kønsopdelte arbejdsmarked har i årevis været et fast punkt på den ligestillingspolitiske dagsorden - uden at det har rykket. Faktisk har det overhovedet ikke ændret sig gennem de sidste 10 år, konkluderede Socialforskningsinstituttet i en rapport sidste år. Den viste, at kvinders øgede uddannelse ikke afspejler sig i tilsvarende placering på arbejdsmarkedet. Samtidig kan det kønsopdelte arbejdsmarked heller ikke forklares alene ud fra mænds og kvinders uddannelsesvalg inden for forskellige fagområder.

Forskerne fastslår, at gammeldags kulturelle forventninger til de to køns roller i familierne og på arbejdspladserne, er afgørende for fastlåsningen af det kønsopdelte arbejdsmarked. De peger på, at en nedbrydning af de strukturer og kulturelle forventninger, der forhindrer fleksibel og fuld udnyttelse af både mænds og kvinders ressourcer, bliver de kommende års store udfordring.

 

Kvinder og ledelse

Med kun 23 % kvindelige ledere skraber Danmark bunden i Europa, og kun Malta og Cypern har færre kvinder på lederposter end Danmark. Andelen af kvinder i topledelse indskrænker sig endda til 4 % (tal fra 2005). Samtidig viste en analyse fra Ledernes Hovedorganisation i 2007, at der først vil være lige så mange kvindelige som mandlige ledere i 2065, hvis udviklingen fortsætter i det nuværende tempo.

- Og det vil den gøre, så længe man tror, at adgang til lederposter kun handler om kvalifikationer, og ikke ser den manglende ligestilling som et politisk problem, påpegede kønsforsker Anette Borchorst i Erhvervsbladet 2007. Den lave repræsentation af kvinder i topledelse var da også et af CEDAW-komiteens kritikpunkter i 2006, da Danmarks ligestillingspolitik var til eksamen i FN.

En undersøgelse af 61 organisationer i 12 europæiske lande viser, at kvinder kommer til tops i virksomheder, hvor der allerede er kvinder i ledelsen. Og for at få flere kvinder ind i ledelsen og generelt i virksomhederne skal der være mindst 30 % kvinder i seniorfunktionerne.

Men underrepræsentationen af kvinder gælder også for danske bestyrelser. For jo større en virksomhed er, jo færre kvinder sidder i bestyrelsen. 62 % af de store virksomheders bestyrelser har fx ingen kvindelige medlemmer. I moderselskaber, hvor de vigtigste strategiske beslutninger tages, er kvinders andel af bestyrelsesposterne faldet fra knap 25 % i 1997 til under 22 % i 2005. Norge, som ikke er med i EU, er det eneste europæiske land, som har lovgivet om kønskvotering i bestyrelser, hvor der kræves 40 % kvinder.

 

Voldtægt og vold mod kvinder

Mænds vold mod kvinder er et omfattende problem i Danmark: En befolkningsundersøgelse rapporterer, at omkring 64.000 kvinder årligt udsættes for fysisk vold eller trusler om vold. 41.000 af disse kvinder bliver udsat for volden af deres nuværende eller tidligere mandlige partner.

I Spanien anser man denne type forbrydelse som særlig grov, og derfor fordobler man straffen, når ”mænd slår deres koner” i forhold til, hvis det havde været en tilfældig på gaden. Man har også etableret en række særdomstole til at tage sig af denne type sager i det spanske retssystem. Det forholder sig helt modsat i Danmark, hvor vold mod en ægtefælle eller partner ikke straffes lige så hårdt, som hvis offeret er en fremmed. Og sagerne havner ofte i kategorien ”husspektakler” hos politiet.

Regeringen fik i 2005 udarbejdet en omfattende handlingsplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn. Den omhandler en række forbyggende tiltag som kurser og holdningskampagner for en bred vifte af fagfolk på sundhedsområdet, skoleområdet og inden for retsvæsenet. Regeringen har i denne handlingsplan specielt rettet fokus mod etniske minoritetskvinder, børn og mænd.

Tiltalefrekvensen i voldtægtssager er meget lav i Danmark. Derfor råber eksperter vagt i gevær og peger på, at Danmark ikke lever op til forpligtelserne i FN om at bekæmpe diskrimination mod kvinder. I sommeren 2007 gjorde Amnesty International i et åbent brev til Justitsministeren opmærksom på, at Danmark har et menneskeretligt problem, fordi voldtægt i realiteten er straffri.

I to ud af tre tilfælde bliver voldtægten begået af en bekendt, en partner eller en tidligere partner, men det er også de sværeste sager at få for retten, og langt de fleste kommer ikke længere end til anklagemyndighedens bord. Hvert år anmelder ca. 500 kvinder voldtægt i Danmark, men under 100 sager ender med en fældende dom i retten. Mørketallet for voldtægter bliver vurderet til at ligge mellem 1.000 – 10.000. Det er derfor en forsvindende lille andel af det samlede antal voldtægter, som afsluttes med en dom.

 

Kvinder og pension

Den økonomiske ulighed mellem kvinder og mænd fortsætter ind i pensionsalderen. Kvinder indbetaler nemlig langt mindre til pensionen end mænd. Tal fra 2006 afslører, at en mandlig lønmodtager i gennemsnit indbetalte 39.000 kr. om året, en kvindelig lønmodtager 27.000 kr. Og tal fra 2003 viser, at mænds pensionsformuer i gennemsnit var 30% højere end kvinders.

Årsagerne til kvinders lavere pensionsindbetalinger og dermed lavere pensionsformuer skal findes i en række forhold:

• Kvinder tjener i gennemsnit mindre end mænd
• Kvinder arbejder oftere deltid
• Kvinder tager i gennemsnit 271 dage til barsel, mænd 22 (tal fra 2005)
• Kvinder trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet
• Kvinder tegner ikke i samme omfang som mænd ekstra pensionsordninger 

Samtidig lever kvinder længere end mænd, og det påvirker pensionsudbetalingernes størrelse, fordi den samlede pension hidtil er blevet beregnet ud fra forventet levetid. Kvinder får altså, qua deres forventede længere levetid, et mindre årligt beløb udbetalt, selvom de har indbetalt det samme beløb til pensionen som mænd.

Denne åbenlyse urimelighed blev der i 1998 rådet bod på med en ny lov, der afskaffede den hidtidige kønsdiskrimination for udbetalinger. Dog gælder loven kun for kvinder, som er optaget i en pensionskasse efter 1999. Det betyder, at loven ingen betydning har for de mange kvinder, der har indbetalt store summer til deres pension før 1999.

 

Prostitution og trafficking

I 2006 var Danmarks ligestillingspolitik til eksamen i FN. Her påpegede CEDAW – komitéen, at prostitution og trafficking var et af de områder, som haltede. Komitéen efterlyste statistik og programmer, der mindsker efterspørgslen og forebygger, at kvinder kommer ind i prostitution.

Handel med kvinder til prostitution er et stigende problem i Danmark. Og med trafficking er prostitution igen bragt ind på den ligestillingspolitiske dagsorden, da 90 % af alle ofre for menneskehandel ender i prostitution. Men lovgivningsmæssigt befinder prostitution sig i et gråzoneområde - det er hverken helt legalt eller helt ulovligt i Danmark.

I Sverige er prostitution et ligestillingsspørgsmål og fra 1999 har det været ulovligt at købe prostituerede. Men i Danmark bliver prostitution håndteret som et socialpolitisk problem, der er uafhængigt af kønsmæssig ulighed, og derfor har prostitutionskunden i mange år været fraværende i den danske debat og forskning.

Siden 1999 har prostitution været legaliseret, med lovpligtig skattebetaling, men uden at det blev gjort til et legalt erhverv med arbejdsmæssige rettigheder. Bordelvirksomhed og aktivt alfonseri forblev kriminelt. Flere forskere har kaldt håndteringen ”dobbeltmoralsk”, fordi prostitution på den ene side accepteres, som en del af det danske samfund, samtidig med, at kvinderne ligger lavest i samfundshierarkiet og fordømmes.

Prostitution er et udbredt fænomen i hele landet, men omfanget er svært at fastslå. Den seneste undersøgelse viser, at minimum 5.500 kvinder er i prostitution i Danmark, men der er store mørketal på området. Over halvdelen skønnes at være udenlandske
prostituerede. Derfor foreslår FNs CEDAW-komité i 2006, at Danmark forlænger den periode handlede kvinder kan opholde sig i landet før
hjemsendelse.

 

Familieliv og arbejdsliv

Familier med far, mor og børn står oftest i centrum for den familiepolitiske debat og lovgivning. Statistisk Årbog fortæller imidlertid om, at det danske familiemønster har udviklet sig radikalt væk fra denne norm: Næsten halvdelen af danske husstande består i dag af en voksen med eller uden børn (2007).

Knap 85 pct. af de enlige forsørgere er kvinder. Og enlige forsørgere er en af de familietyper, der er mest økonomisk belastede og har sværest ved at få hverdagen til at hænge sammen, ifølge regeringens Familie- og Arbejdslivskommissions undersøgelse fra 2007. Kommissionen anbefaler derfor, at beskæftigelsesfradraget bliver forhøjet og målrettet til enlige forsørgere.

To dage med fri løn til forældre med syge børn og flekskonto var nogle andre af de i alt 31 anbefalinger, som Familie- og arbejdslivskommissionen kom frem til, efter at have undersøgt danskernes problemer med ”at få familie- og arbejdslivet til at hænge sammen”. Øget fleksibilitet var overskriften for kommissionens bud på løsninger.

Forskere fra bl.a. SFI har imidlertid påpeget, at ”familievenlige tiltag” på arbejdspladser, f.eks. flekstid, ofte bliver et redskab til at fastholde kønsopdelingen på arbejdsmarkedet. Kvinder forventes i højere grad end mænd at bruge den slags tiltag, f.eks. at gå tidligt fra arbejde, og får derfor færre udviklende og karrierefremmende arbejdsopgaver, påpeger SFI’s eksperter.

Forældres rettigheder afhænger fortsat af deres køn, også i forhold til arbejdsmarkedet. Når en kvinde i registreret partnerskab føder et barn, har hendes samlever fx ikke ret til barselsorlov. Også andre former for familiestrukturer med tidligere partnere, sammenbragte børn og flere sæt bedsteforældre falder igennem huller i lovgivningen, når det fx gælder ret til omsorgsdage.

I år har man i Sverige taget konsekvensen af de eksisterende forskellige familieformer med en statslig udredning om kønsneutralt ægteskab. Den konkluderer, at det registrerede partnerskab bør ophæves og et kønsneutralt ægteskab indføres.

 

Kønskvotering

Kvoter slog igennem tilbage i 1980’erne, da man i USA med stor succes brugte den såkaldte affirmative action, positiv særbehandling, til at få flere ikke-hvide og flere kvinder i uddannelse og på job. I dag taler man om en kvoteringsfeber i Latinamerika og Afrika, hvor man ved hjælp af kvoter i grundloven, valglovgivningen og de politiske partier får kvinderepræsentationen til at stige lodret. Resultatet er, at lande som Rwanda og Costa Rica nu udfordrer de nordiske lande på deres traditionelle førerposition.

Danmark skiller sig ud fra de lande, vi plejer at sammenligne os med, ved ikke at have kønskvoter i politik. Den særlig danske skepsis er kommet til udtryk i vittigheder om, at "kvoter er for fisk". Tre politiske Folketingspartier, Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten, arbejder dog målrettet og aktivt med kvinders repræsentation og kvoter internt i partiet.

Ligestillingslovgivningen har ellers givet grønt lys for positiv særbehandling af det underrepræsenterede køn siden 1988. Muligheden er ikke brugt meget, men ganske overraskende lige meget af mænd og kvinder. Mændene især for at få adgang til omsorgsfagene, kvinderne især for at få adgang til VIP-stillinger på universiteterne.

Lov om ligestilling mellem mænd og kvinder ved udpegning af medlemmer til offentlige udvalg, kommissioner og o.lign., der blev vedtaget i 1985 og siden er revideret i flere omgange, er den mest systematiske danske satsning på kønskvotering. Den opererer imidlertid kun med henstillinger og er hidtil administreret meget lempeligt.

På det seneste har flere politiske partier skiftet kurs i erkendelsen af, at kvotering faktisk virker. Især på områder med meget stor kønsskævhed, som i toppen af det private erhvervsliv, vokser kravet om kvoteringsregler. Men det kan blive den udbredte bekymring over feminiseringen af prestigefyldte professioner som læger og jurister, der overvinder modstanden mod kønskvotering. Der er tradition for positiv særbehandling for at få flere mænd ind på seminarierne, og lige nu vækker initiativer på Syddansk Universitet for at få mænd med lavere gennemsnit ind på lægestudier stor politisk interesse.