Håndbog i feminisme for mænd

Printervenlig version

Bliver mænd undertrykt i et patriarkalsk samfund? Forsvinder mænds privilegier i ligestillingens navn? Bliver mænd det nye undertrykte køn? En ny håndbog "The Guy's Guide to Feminism" - skrevet af mænd til mænd - svarer på spørgsmålene og understreger, at feminisme ikke blot kæmper for bedre vilkår for kvinder, men at det handler om køn - og at feminismens krav om ligestilling mellem kønnene også vil forbedre mænds liv.

Hylderne hos boghandleren og på biblioteket bukker ikke ligefrem under for vægten af bøger om feminisme for mænd - i hvert fald ikke dem, som er skrevet af mænd til mænd. Men nu har de to forfattere, stifteren af White Ribbon-kampagnen Michael Kaufman, og sociolog og maskulinitetsforsker Michael Kimmel skrevet et opslagsværk, som skal overbevise mænd om, at feminisme og ligestilling ikke kun er til gavn for kvinder, men at det i den grad også er en vindersag for mænd.

 

Feministiske mærkesager fra A-Z

Bogens forfattere har udvalgt 81 temaer fra a-z, som alle er feministiske mærkesager, heriblandt prostitution, uddannelse, sex, æresdrab, stalking, racisme, porno, prævention, homofobi, trafficking, arbejdsmarkedet - bare for at nævne nogle få.

Bogens styrke er, at disse temaer er pakket ind i argumenter for, at de ikke kun vedkommer kvinder, men at det også er sager, mænd bør kæmpe for til gavn for både kvinder og sit eget køn.

 

Mænd undertrykker også mænd

Kaufman og Kimmel slår fast allerede i begyndelsen af bogen, at kvinders gradvise frigørelse i samfundet på ingen måde automatisk erstattes af en undertrykkelse af mænd istedet. Feminister er ikke ude på at jorde mænd. Tværtimod er mange feminister kvinder, som lever i parhold med mænd og har mandlige venner.

Ikke mindst vil bogen introducere mænd for det "skrækkelige" ord: FEMINISME. Et ord, som får mange til at se spøgelser og konspirationer. For selvom anti-feminister, som de amerikanske Father's rights Groups, påstår, at feminismen bærer skylden for de mange skilsmisser, og at feminister er skyld i, at mange mænd ikke anerkendes som gode fædre i fx. skilsmissesager, så glemmer anti-feministerne iflg. Kaufman og Kimmel at nævne, at i de fleste sager opgiver manden selv sin forældremyndighed.

Bogen argumenterer for, at både kvinder og mænd har en fælles interesse i at nedbryde patriarkatet, idet mænd i toppen af magthierarkiet dominerer både kvinder og mænd. Især forventes det af drenge og mænd at deltage i det aggressive og præstationsorienterede konkurrenceløb om at nå til tops i samfundet - om de vil det eller ej. Samtidig er det hypermaskuline magtspil med til at forhindre mænd i at udtrykke sine følelsesmæssige sider, da det stadig er ilde set, hvis mænd bliver for "følelsesladet". Det er ikke uden sociale konsekvenser, hvis manden ikke opretholder sin facade som en stærk leder. Og lad os heller ikke glemme, at den mest udbredte form for vold er mænd, som slår mænd.

Forfatterne påpeger også, at det patriarkalske samfund har en anden slagside: Mænd har et dårligere helbred og dør tidligere end kvinder - og det er på trods af, vi lever i et samfund, hvor mænd dominerer de mest magtfulde positioner. Mænd dør tidligere af sygdomme, som faktisk kan forebygges - de går bare ikke til lægen, så deres sygdom kan blive behandlet. Mænd lever et mere usundt liv, og dobbelt så mange unge mænd som kvinder dør i ulykker eller selvmord. Det kan vel ikke næppe være i mænds favør.

 

Vold skal ikke være del af en maskulin adfærd

Et andet gennemgående argument i bogen er, at mænd selvfølgelig skal være optaget af, hvordan deres kønsfæller begår sig, især når nogle mænd slår eller voldtager kvinder. Vold mod kvinder er ikke kun kvinders problem, men et anliggende for hele samfundet.

For er det virkelig i mænds interesse at have ry for at være dominerende, voldelige og konstant drevet at deres testeteron og libido? "Nej" er Kaufmans og Kimmels korte svar - "because it makes all men look bad". Derfor skal mænd højlydt protestere imod de mænd, som forgriber sig på kvinder, og ikke mindst skal de deltage i at forebygge mænds overgreb på kvinder.

Bogen nedbryder også myter om vold i hjemmet, som stadig spøger: Selvom også kvinder slår deres mænd, er det ikke nogen legitim forklaring på, at "mænd og kvinder er lige gode om det". Ja, nogle kvinder slår deres mænd, men statistisk set er det i de fleste tilfælde mænd, som slår deres kvindelige partner - omend kvinders vold mod mænd og omvendt begge er lige problematisk og tabuiseret. Og selvom en kvinde vælger at blive i et voldeligt forhold, er det ikke fordi, hun selv er ude om det, men fordi fysisk vold og gerningmandens kontrol over kvinden ofte er to sider af samme sag.

Og så er der jo den med prostitution, "verdens ældste erhverv", som lynhurtigt bliver pillet fra hinanden: Prostitution er hverken en naturlov eller bare kvinders eget valg - mange kvinder tvinges ud i prostitution, fordi de ikke har andre valg.

Til gengæld skøjter Kaufman og Kimmel alt for let henover, at det hovedsageligt er mænd, som køber sex af prostituerede mænd og kvinder, og at det derfor er nødvendigt at diskutere, hvorfor mænd køber sex.

 

Feminisme for dummies?

Håndbogen er skrevet som en introduktion til feminisme og ligestilling for mænd, som er nybegyndere i feltet. Der er ingen tvivl om, at bogen først og fremmest skrevet til mænd, som er i parforhold med kvinder og med familie - og dermed snubler den en gang imellem i generaliseringer og skærer alle mænd over samme kam.

Læserens første møde med håndbogens forside er da også et meget maskulint symbol - en strategiplan for amerikansk fodbold. Men alle mænd tænder ikke på sport eller forstår sportsreferencer. Bogen snubler også som ren kliché, når den instruerer mænd i, at de skal lære at "lytte til deres kvinder" - hvilket mange mænd allerede både kan og gør.

Det stereotype billede af manden dukker også jævnligt frem under læsningen, blandt andet når forfatterne flere gange understreger, at frigjorte kvinder bliver bedre mødre og bedre elskere - som forfatterne skriver under temaet "Vaginas/vulvas":

"Among other things, feminism is a celebration of women's bodies, of which, we do agree, vulvas and vaginas are an awfully nice part."

Argumentet for, at feminisme skal give mænd bedre sex, virker umiddelbart ikke som det helt rigtige at slå på. Sex er ikke nødvendigvis den bedste gulerod til mænd (især ikke for de mænd, som ikke har sex med kvinder) - men det er derimod med til at underbygge myten om, at mænd tænker bedst med området syd for bæltet.

For én af udfordringerne for feminismen er, at se mænd som en mangfoldig gruppe: Nogle har sex med kvinder, andre med mænd, nogle har familie, andre er singler. Grove generaliseringer går ud over begge køn.

Feminisme og ligestilling handler ikke om, at mænd nødvendigvis skal miste deres privilegier, men at kvinder skal nyde godt af de samme: Retten til samme løn som mænd, samme adgang til lederposter i samfundet, ligestilling i hjemmet og retten til at færdes alene på gaden om natten uden frygt for overfald, som bogen bl.a. nævner.

Det er vigtigt at påpege, at mænd ikke blot skal være allierede, som accepterende ser på ude fra sidelinjen. Mænd kan sagtens deltage aktivt i det feministiske projekt for ligestilling mellem kønnene: For også mænd bør frigøre sig for deres eget køns snævre rammer og stille sig kritisk over for patriarkatet. Mænd kan sagtens være feminister.