FORUMs læsere byder ind på kanonen

Printervenlig version

Mens museer som Statens Museum for Kunst i øjeblikket laver arrangementer om værker, der optræder på Kulturministeriets kanonliste, gør FORUMs læsere status over kanonen og den manglende repræsentation af kvinder. FORUM siger mange tak for bidragene - og bringer her et udpluk af forslag og kommentarer.

"Trods en principiel modstand mod kanonen..." Sådan indleder mange af FORUMs læsere deres e-mail til redaktionen, da vi efterlyste gode forslag til en ny kanon - nu med kvinder.

"Egentlig mener jeg, at kanonen bør skydes ind i glemslen. Det er og bliver at håbløst projekt, og debatten ved jeg heller ikke om er så frugtbar," skriver fx én læser.

Eller som en læser fra den anden side af sundet skriver: "Borde ni inte ifrågasätta att den danska regeringen överhuvudtaget tager fram en kanon? Vad är det ett uttryck för? Dansk nationalism?"

En anden læser foreslår: "I stedet for at reflektere over selve kanontanken som skoleeksempel på undertrykkende herredømmegestus indbydes kvinder til at bidrage. Kindrødt? Hvor fikst!"

Andre læsere reflekterer over, hvorfor en kanon er så ufordelagtig i forhold til kvinder:
" Måske skulle KVINFO i stedet pege på årsager til den lave repræsentation af kvinder. Et kunstværks vej til en kanonsucces går gennem flere luger. Døre, der er langt vanskeligere for kvinder at passere end for mænd. Et kunstværk tilblivelse kræver andet end en forfatter, en arkitekt, en kunstner. Det kræver ikke mindst store økonomiske ressourcer. En udvælgelse blandt talrige værker. [.....]Kvinfo burde benytte anledningen til at kræve større fokus på kvinders adgang til at eksponere sig kunstnerisk. Pege på diskriminationen i selve udvælgelsesproceduren. Benytte anledningen til at kræve en tilbundsgående undersøgelse. Der har været fokus på den lave repræsentation på diverse kunstmuseer rundt om i landet. Ligeledes bør peges på forlagenes udvælgelseskriterier, - både bog- og musikforlag."


Arkitektur og Design

I kategorien arkitektur blev arkitekterne Dorte Mandrup (Vandflyverhangar H53) og Eva Koppel foreslået som navne. Og inden for design dukkede Lin Utzon op i mange e-mails.

Eller som en læser skriver: "Kvinder har i den grad præget dette område (kunst og design, red.), og skal jeg nævne nogle, foruden Gudme Leth og Nanna Ditzel, så betød Georgia Skovgaard meget for en udvikling, der strakte sig helt op til vor egen tid. Også Nathalie Krebs, der skabte Saxbo keramik kunne have en plads blandt de førende kvinder. Inden for nyere kunst kunne nævnes Grete Jalk, møbelarkitekten, der netop er død.

Generelt er dansk kunsthåndværk i høj grad præget af kvinder - tænk på keramikken, på det tekstile område - men de har ikke formuleret sig."

Og der pointeres samtidigt: "- de har heller ikke været emne for forskning. Derfor prøver jeg til Arkiv for Dansk Design, der hører under Kunstindustrimuseets Bibliotek, at indsamle så meget som muligt om de "anonyme" kvindelige kunsthåndværkere. Og jeg opfordrer også de studerende til at tage det op. Der ligger helt afgjort et ph.d projekt eller flere i dette materiale. Hermed lader jeg ideen gå videre".

Andre kvinder som Gutte Eriksen (keramik), Lis Ahlmann (væver), Jane Muus (grafik) og Helga Exner for sine unikke smykker bliver også fremhævet her.


Litteratur og kunst

Udeladte kvindelige forfattere og malere har provokeret rigtig mange læsere.

"Suzanne Brøgger er et must", skriver én - og en del fremhæver Creme fraiche (1978). Tove Ditlevsen er der mange, der mener er en alvorlig udeladelsessynd - og som en læser skriver: "Amalie Skram skriver skidegodt!"

Sonja Hauberg med romanen Syv for Lea (1945) fremhæves og bliver af en læser kaldt "en af de smukkeste og mest indfølte skildringer af den helt unge kvinde og hendes sensitivitet i dansk litteratur".

En læser fremhæver Inge Eriksen og skriver: "For Søren, én af de eneste danske sci-fi- forfattere, vi har her i landet! Foruden alt det andet, hun har skrevet! Og Pia Tafdrup foreslås med digtsamlingen Sekundernes bro (1988)."

Flere læsere har fundet kategorien litteratur for snæver og fx foreslås Pil Dahlerups to-bindsværk Det moderne gennembruds kvinder (1983) som et must. Eller Kvinde kend din krop - en håndbog (1975, 1983 og 1992) . "Den er godt nok ikke skøn litteratur, men alligevel meget væsentlig når vi taler kultur", skriver en læser.

Den for nyligt udnævnte rektor for det fynske kunstakademi, Sanne Koefoed Olsen sendte os en liste over værker af kvindelige kunstnere, som vi absolut burde have med:

Anna Ancher (1859 - 1935)
Pigen i køkkenet, 1883-1886

Bertha Wegmann (1847-1926)
Malerinen Jeanna Bauck, 1881

Agnes Slott-Møller (1862-1937)
Jomfru Blidelil, 1899

Ellen Fischer (1889-1966)
Huset i Arcueil, 1919

Franciska Clausen (1899-1986)
De kolde skuldres land, 1932

Rita Kerrn-Larsen (1904-1998)
Festen, 1935

Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984)
To levende væsner, 1935

Elsa Thoresen (1906-)
Klassisk Landskab, 1937

Astrid Noack (1888-1954)
Portrætstatue af Anna Ancher, 1938-39

Else Alfelt (1910-1974)
Det store månebillede, 1952

Lene Adler Petersen (1944-) (og Bjørn Nørgaard)
Den kvindelige kristus (performance, Børsen), 1969


Musik

Inden for musik vælter det også frem med navne på kvinder, som efter læseres mening burde have været med. Fx Karen Jønsson, der "skrev fine sange fra mange danske film fx 'Hvorfor er lykken så lunefuld' - som er på højde med Kai Normann Andersen." Eller Inga Nielsen "for sin gudsbenåede sangstemme og flotte koncerter". Og en af kvindebevægelsens sangerinder, Trille fremhæves - fx med Et øje i det høje (1970).

En anden læser er "glad for at Else Marie Pades Symphonie magnétophonique (1962) fra er nævnt i jeres liste" - og undrer sig over at denne banebrydende komponist ikke er med i kanon. Og tilføjer: "Og så er der alle de navne, som jeg har haft oppe og vende som fx Grethe Hemmeshøj (jazz), Lørdagspigerne, Lotte Rømer, Irene Becker, Cæcilie Norby, Lone Kellermann, Laura Illeborg og alle de andre. Nyere navne som Jomi Massage og Lise Westzynthius dukkede også op, men det er for tidligt med dem i denne sammenhæng."

Særlige værker af kvindelige musikere er fx:
- Marilyn Mazur: Future Song (1990)
- Nanna: Fannys Hjerte (1988)
- Anne Linnet: Kvindesind (1978)


Scenekunst

Rigtig mange af FORUMs læsere fremhæver især Kirsten Dehlholm (1945-) og hendes arbejde i Billedstofteatret og Hotel Pro Forma som et must på listen inden for scenekunst. En anden som mange synes er overset er Malene Schwartz og hendes "intelligente og fængslende optræden som skuespiller, instruktør og teaterdirektør" - og ikke mindst Jytte Abildstrøm for hendes arbejde på Riddersalen. Af yngre kunstnere fremhæves Nicoline Werdelin og Line Knutzon fx med stykket: Først blir man jo født (1994)


Børnekultur

Sofie Rifbjerg
Grethe Agatz: Kom Og Dans En Tigerdans (sang - årstal ukendt - genindspillet 1999)
Lotte Kærså og Græsrødderne: Jeg har set det selv (1979)


Film

I filmens verden fremhæver mange læsere især den moderne filmskuespilkunsts pioner, skuespilleren Asta Nielsen (1881-1972) og en enkelt citerer Marguerite Engberg, der netop er hædret af WIFT for sit pionerarbejde inden for filmhistorie:

"Da Asta Nielsen kom frem i 1910, så man for første gang en skuespillerinde, der i den grad forstod at leve sig ind i sin rolle, at det føltes, som om hun virkelig var den unge kvinde, hun fremstillede. Hvor forskellig var ikke hendes spil fra det overdrevne, pantomimiske spil, størstedelen af datidens film bød på. Asta Nielsen forstod intuitivt, at film krævede en mere afdæmpet spillemåde end teatret, at følelsernes styrke ikke skulle måles i store armbevægelser og voldsomme grimasser, men derimod i en intensivering af følelsen, udtrykt med hele kroppen, men med små virkemidler." (citeret fra fembio.org)

Jytte Rex' manglende repræsentation på Kulturministeriets officielle kanonliste faldt også mange læsere for brystet - eller som flere skriver, filminstruktøren Jytte Rex bør komme med for sin maleriske og højst overraskende måde at lave film på.