Forskellighed som styrke

Printervenlig version

Ny uddannelse på Aalborg Universitet sætter fokus på et af tidens helt aktuelle temaer: ligheder og forskelle. En toårig master vil kvalificere deltagerne til at forstå samspillet mellem køn, etnisk tilhørsforhold, alder og social baggrund.

 

Fakta

 

Masteruddannelsen varer to år på deltid og den er tilrettelagt som en kombination af seminarer (fire weekender inden for hvert modul) og it-baseret fjernundervisning. 
Den henvender sig til alle, der beskæftiger sig med køn, etnicitet og generation, og den kvalificerer til at arbejde med integration, ligestilling, identitet, rummelighed på arbejdspladsen og mangfoldighed i samfundet.

Modul 1: Velfærdsstat, lighed og forskellighed 
Modul 2: Arbejdsliv og hverdagsliv i forandring 
Modul 3: Demokrati og politiske beslutningsprocesser 
Modul 4: Masterafhandling

Informationsmøder i foråret 2005:
København: 1.marts 2005 kl. 16, Kvinfos bibliotek, Christians Brygge 3, 1219 København K
Aalborg: 2. marts, 2005 kl. 16, Aalborg Universitetsbibliotek, Lokale 301, Langagervej 2, 9220 Aalborg Ø
Ringkøbing: 8. marts, kl. 16, Amtsgården, Østergade 41, 6950 Ringkøbing
Viborg: 10.marts kl. 16.00, Viborg-Seminariet, Lokale T4, Reberbanen 13, 8800 Viborg
Århus: 15. marts kl. 16, Center for Kompetenceudvikling, Nørre Boulevard 1, 8000 Århus C

 

Læs mere om Masteruddannelse i Køn og Velfærd - Lighed og Forskellighed på Aalborg Universitet

De er ikke kede af at tage store ord i brug i Aalborg, når det handler om at præsentere den nye toårige Master i Køn og Velfærd - med undertitlen Lighed og Forskellighed. 
"Aktuel og nytænkende uddannelse" lover brochuren - og professor Birte Siim, Aalborg Universitet, mener, at der er fuld dækning for ordene:
- Personligt tror jeg, at timingen, når det gælder om at udbyde en masteruddannelse af netop den her art, ikke kunne være bedre. Den kunne ikke være udbudt for 10 år siden, for da var forskellighed og lighed slet ikke i fokus i Danmark på samme måde som det er nu, understreger hun.

Den nye masteruddannelse har hjemme på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og er tilrettelagt af FREIA, Center for Kønsforskning ved Aalborg Universitet.
- Vi er landets største og ældste samfundsvidenskabelige kønsforskningsmiljø. Det betyder, at vi har en bredde, rent undervisningsmæssigt, der spænder fra samfundsfag og sociologi over statistik og historie til statskundskab og europastudier. Derfor kan vi give den nye masteruddannelse en profil, der er bred og samfundsvidenskabelig. Det er helt centralt for os, påpeger Birte Siim.

Hendes kollega, lektor Ann-Dorte Christensen, supplerer:
- Selv om udgangspunktet er køn, ser vi ikke på køn alene men på samspillet mellem køn, etnicitet, generationer og sociale forhold. Med køn som optik kan man se på en lang række forskellige typer af uligheder i et samfund, hvor det spiller en større og større rolle, at mennesker evner at tænke på tværs af forskelligheder. Netop disse krydsfelter opfatter jeg som utroligt centrale for uddannelsen.

 

En strøm af mastere

Men hvorfor overhovedet udbyde en ny master på et marked, hvor uddannelsesinstitutionerne sender nye master-tilbud på markedet hurtigere end folk kan nå at finde dem på Google? 
- Det samfundsvidenskabelig Fakultet har givet den nye master en høj prioritet og opbakning, fordi vi kan se, at der er brug for den, og fordi vi her og nu har de rigtige undervisere med de kompetencer, der skal til, i kraft vores mangeårige forskningstradition. Vi har også fornyet os gennem de seneste år, fået flere unge undervisere ind, ellers ville jeg heller ikke turde. Vi står i dag med et stærkt team af erfarne undervisere og yngre kræfter. Lysten og energien skal være til stede i samarbejdet, og det har vi blandt underviserne i dag, siger Birte Siim, og henviser til, at man i forvejen kun udbyder to andre masteruddannelser på fakultetet, nemlig MPA'en, Master of Public Administration og MAP'en, Master i arbejdsmarked og personaleforhold.

- Derfor er der heller ingen fare for, at vi drukner det nye tilbud i andre, der ligner og dermed konkurrerer med os selv, sådan som man ser det ske på andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder et væld af mastere. Vi trækker derimod på de gode erfaringer, vi allerede har fra de to øvrige masteruddannelser, forklarer Birte Siim.

 

 

Samarbejde uden for universitetet

Via dem har Det samfundsvidenskabelig Fakultet opbygget et samarbejde med miljøer uden for universitetets mure, blandt andet med fagbevægelsen og amterne, og Birte Siim ser det som meget vigtigt, at en ny master har både en national profil og en lokal forankring i for eksempel amter, kommuner eller faglige organisationer, så de voksne, der har brug for uddannelsen, lettere får øje på den.
Men hvorfor ikke integrere temaer som køn og velfærd i de uddannelser, der allerede eksisterer?
- Hvis vi havde haft en Master i Velfærdsstat, så ville det være en mulighed, som var værd at overveje, men det har vi ikke, svarer Birte Siim og beklager, at kønsperspektivet generelt ikke har tradition for at stå særligt stærkt på de danske universiteter.
- Det er en sørgelig kendsgerning. På det felt står svenskerne langt bedre, de har stærke, energiske kønsforskningsmiljøer som er integreret på institutter og fakulteter. Det er på vej i Danmark, fx på RUC, men det er ikke noget, vi har været vant til.

 

 

Ny politiske og værdimæssige konfliktlinje

Samfundsmæssigt er der et væld af helt aktuelle konflikter og problemstillinger, som masteruddannelsen kan tage fat på, mener både Birte Siim og Ann-Dorte Christensen.
- I dag er det et ligestillingspolitisk krav, at al lovgivning skal ses med kønsbriller, men det kræver uddannelse af dem, der arbejder med mainstreaming, hvis man skal fange en lovgivning, der er kønsblind, siger Ann-Dorte Christensen og peger på blandt andet strukturreformen, som vil få en lang række konsekvenser i forhold til køn, blandt andet fordi kvinder, både som brugere og ansatte, har en meget stærk tilknytning til den offentlige sektor på lokalt niveau. Samtidig er det meget vigtigt at være opmærksom på, at få de ligestillingsmæssige perspektiver sat på dagsordenen i forhold til sammensætningen af kommunalbestyrelserne i de nye kommuner. Men også når det gælder omstruktureringen på arbejdsmarkedet og kommunernes nye kompetencer, skal der tænkes i køn, alder, etnicitet, mv., mener hun.

Birte Siim tilføjer:
- I dag handler den politiske konfliktlinje i høj grad om det nationale over for det transnationale. Køn og etniske minoriteter udgør en væsentlig del af de værdimæssige konflikter i samfundet. Men folk mangler teorier og analytisk distance på det her felt, de taler mest om det ud fra følelserne. 

Den situation minder lidt om 1970'erne, hvor køn var temaet og folk i høj grad slog hjernen fra og argumenterede ud fra følelserne, mener Birte Siim og hun oplever nu det samme ske i forhold til etnicitet. 
- Der mangler begreber og analytisk viden, for eksempel, når man skal tænke køn og etnicitet sammen i en dansk/nordisk kontekst, hvor vi har en stærk tradition for lighed/kønslighed men mangler begreber om anerkendelse og respekt for forskellighed. Det kan man se i den offentlige debat, og der sidder rigtig mange mennesker i både den offentlige sektor, på medierne og i uddannelsessektoren, som skal håndtere konflikterne på det her område og klædes på til det, i form af begreber, teoretisk forståelse og metoder, understreger hun.

 

 

Nyskabelse

Netop metoder, vel at mærke sammenkoblingen af mange forskellige slags metodiske tilgange til emnet, er noget af det, som masteruddannelsen vil introducere de studerende til.
- Vi dækker bredt både på emner og teoretiske tilgang, men også når det gælder forskellige former for forskningsmetoder, påpeger Ann-Dorte Christensen og tilføjer, at den nye master bygger på universitetets meget anerkendte model for problemorienteret projektarbejde. I hver af de tre første moduler skal der laves et projekt som en vigtig del af den måde, man arbejder på.
- Det at være målrettet og problemorienteret kan i høj grad bruges af de studerende i det arbejde, de vender tilbage til efter studiet. De lærer at omsætte teorier på højt niveau til konkrete analyser, og jeg tror, at rigtig mange kan bruge træning i at kombinere teoretisk indsigt med konkret projektarbejde i deres hverdag, mener Ann-Dorte Christensen.

 

 

Et usikkert marked

Netop i disse uger tilbydes der informationsmøder om den nye uddannelse på en række steder rundt om i landet. På Freia er alle optimistiske, og de mange henvendelser, man allerede har modtaget, betyder, at der planlægges efter studiestart for den nye master til september 2005. 
- Selvfølgelig er markedet usikkert, netop fordi vi oversvømmes af masteruddannelser. Men vi har gennemført en marketingfase og har mærket en stor interesse. Vi adskiller os også fra det tilbud der findes på Syddansk Universitet, hvor uddannelsen hedder Køn og Kultur og hører ind under humaniora, fordi vi har en anderledes, samfundspolitisk profil. Derfor er vi lige nu optimistiske, og jeg tror på, at uddannelsen bliver gennemført fra efteråret 2005, siger Birte Siim. 

Inger Anneberg er freelancejournalist med bureau i Odder, www.a4media.dk