Europa hælder til forbud mod købesex

Printervenlig version

Efter 12 år med forbud mod købesex i Sverige og legalisering af sex-industrien i Holland er det den svenske model, der trækker i Europa. Lovinitiativer er på vej i Frankrig og Irland, og selv Holland arbejder på at stramme reglerne for sexarbejde. Fokus i prostitutionsdebatten er ved at skifte fra den enkeltes frihed til en debat om et prostituerende system.

Faktaboks:

Antal prostituerede i forskellige europæiske lande:

Østrig: 8 millioner indbyggere, 6.000 prostituerede

Belgien: 10 millioner indbyggere, 12.000 prostituerede

Danmark: 5 millioner indbyggere, 6.000 prostituerede

Frankrig: 60 millioner indbyggere, 20.000 (kilde: Frankrigs Indenrigsministerium)

Finland: 6 millioner indbyggere, 4.000 prostituerede

Tyskland: 80.000 indbyggere, 300.000 prostituerede

Holland: 16 millioner indbyggere, 25.000 prostituerede

Norge: 4,5 millioner indbyggere, 3.000 prostituerede

Spanien: 40 millioner indbyggere, 300.000 prostituerede (kilde: spanske NGO'er)

Sverige: 8,5 millioner indbyggere, 2.500 prostituerede

Storbritannien: 80millioner indbyggere, 20.000 prostituerede

Kilde University of Exeter

Prostitutionslovgivning i Europa:

Her er prostitution og rufferi legalt:

Holland, Tyskland, Schweiz

Her er prostitution legaliseret med for eksempel krav om licens og sundhedsundersøgelser men bordeldrift forbudt:

Østrig, Tyrkiet, Grækenland

Her er prostitution tolereret men rufferi og bordeldrift forbudt:

Storbritannien, Danmark, Finland, Spanien, Belgien, Slovenien, Slovakiet, Portugal, Italien, Polen, Malta, Irland, Tjekkiet, Letland, Estland, Frankrig

Her er prostitution forbudt:

Rumænien, Litauen

Her er køb af sex forbudt:

Sverige, Norge, Island

Links:

Fransk parlamentsresolution om prostitution

Mouvement Le Nid

European Women's Lobby: For et Europa uden prostitution

Bureau of the Duth Rapporteur on Human Traffikcing

Turn Off the Red Light

Syndicat des Travailleurs du Sexe, STRASS

En bronzestatue viser en kvinde stående i en døråbning, hvor hun venter på kunderne. Hendes holdning er stolt og uafhængig, ryggen er rank, blikket direkte. Hun har siden 2007 stået i Red Light District, Amsterdams forlystelses- og prostitutionskvarter, med en indskrift, der opfordrer til respekt for de prostituerede.

Belle, som statuen hedder, er skabt af den hollandske kunstner Els Rijerse på foranledning af Prostitution Information Center. Et monument ikke blot over de prostitueredes stolthed og menneskeværd men også over Hollands legalisering af sexindustrien i 2000.

Siden er flere andre europæiske lande fulgt i Hollands fodspor. Tyskland indførte en lignende lovgivning i 2002, Schweiz, Østrig, Grækenland og Ungarn har også en fuldt legaliseret sex-sektor.

Men den hollandske model med legalisering af sex-industrien til gengæld for kontraktlige aftaler og kamp mod menneskehandel og tvungen prostitution er mindre idyllisk, end monumentet i Red Light District signalerer. I dag er det det svenske forbud fra 1999 mod køb af seksuelle ydelser, der tiltrækker sig opmærksomheden i Europa. Bølgen vendte med Norges kriminalisering af kunder til købesex i 2009, efterfulgt af en lignende lovgivning i Island.

Finland har taget et første skridt ved at kriminalisere køb af sex hos prostituerede, der er ofre for handel eller tvungen prostitution, og Storbritannien indførte en lignende lov i 2010.

"Der er yderligere initiativer på vej, der tyder på, at hele prostitutionsdebatten er ved at skifte fra at handle om den enkeltes ret til at vælge prostitution til i stedet at fokusere på, hvilken type samfund vi ønsker, og om vi ønsker et samfund, hvor man køber andres kroppe"

Sådan siger Pierrette Pape, der leder arbejdet med vold mod kvinder i den europæiske kvindeorganisation, European Women's Lobby.

 

Frankrig og Irland på vej mod forbud

Frankrig har lagt ud med en resolution, som blev vedtaget af det franske parlament i december.

Frankrig er et af de få lande i Europa, som siden 2003 har kriminaliseret både aktiv og passiv rekruttering af kunder til seksuelle ydelser på åben gade.

Prostitution er derimod tilladt ligesom i det store flertal af lande, som Danmark, Storbritannien og Spanien, der tolererer prostitution men strafforfølger ruffere og menneskehandlere.

Med resolutionen ønsker initiativtagerne af bringe Frankrig tilbage blandt de såkaldt abolitionistiske lande, der ikke forbyder prostitution, men som ikke desto mindre har det mål "at skabe et samfund uden prostitution", som resolutionsteksten lyder.

En parlamentsrapport om prostitution fra april sidste år anbefaler at kriminalisere køb af seksuelle ydelser efter svensk mønster.

Og næste skridt er netop et lovforslag, som vil blive sat på parlamentets dagsorden til efteråret, når forårets præsident- og parlamentsvalg er overstået. Ifølge forslaget skal kunderne kunne straffes med bødestraf og op til seks måneders fængsel.

Denne franske offensiv mod købesex er et af tegnene på, at forbud mod købesex via kriminalisering af kunderne vinder frem i Europa, mener Danielle Bousquet, medlem af det franske parlament for Socialistpartiet og en af initiativtagerne til offensiven mod købesex.

"Vores initiativ har åbnet op for en debat i hele Europa. Det argument, at prostitution altid har og altid vil eksistere, og at man derfor lige så godt kan få det bedste ud af det, er på vej tilbage," mener Danielle Bousquet.

Det franske lovforslag kan dog meget vel blive overhalet inden om af Irland, hvor et forbud mod at købe sex var et af emnerne i den netop overståede valgkamp. Og et lovinitiativ er på trapperne inden for de næste måneder.

"Vi kan måske blive det første land uden for Skandinavien, der kriminaliserer kunderne", siger Alan O'Neill fra den irske koalition Turn off the Red Light Alliance, der arbejder for et forbud.

 

Hollands legalisering af sexindustrien er blevet magnet for menneskehandel

De prostitueredes organisationer er selvsagt ikke begejstrede for denne udvikling. I Frankrig håber organisationen STRASS, Syndcat des Travailleurs Sexuels, at lovforslaget ender med at forsvinde i valgkampens tåger.

"Resolutionen er blevet vedtaget af en lille håndfuld parlamentsmedlemmer, som ikke fandt det umagen værd at spørge os, inden de stemte. Det handler udelukkende om at gøre prostitution usynlig. Vi ønsker en regulering, men ikke nødvendigvis som i Holland, hvor man har legaliseret rufferiet snarere end de prostituerede. Man har gjort rufferne til arbejdsgivere og de prostituerede til lønarbejdere og reproduceret den udbytning, der sker på resten af arbejdsmarkedet," siger Morgane Merteuil, generalsekretær i STRASS.

Hollands erfaringer med legaliseringen er netop blandede. Ifølge rapporten Schone Schejn udarbejdet af politiet er mellem 50 og 90 procent af Amsterdams prostituerede tvunget ind i faget. Også Hollands Nationale Rapportør om Menneskehandel konstaterer, at legaliseringen af prostitution ikke har forhindret menneskehandel.

Antallet af de rapporterede ofre for menneskehandel er tredoblet i de ti år, der er gået siden legaliseringen i 2000, konstaterer Rapportørens 8. Rapport fra 2010. 85 procent er kvinder, og halvdelen af de rapporterede tilfælde gælder udnyttelse i sexsektoren.

Selv om bedre rapportering, især om illegal arbejdskraft i gartnerierne, forklarer en del af stigningen, er der bred enighed om, at legalisering af sexindustrien har virket som en magnet på menneskehandlerne.

"Der er kommet nye grupper af prostituerede til Holland, som er meget vanskelige at komme i kontakt med. Et nyt skjult marked er opstået, herunder et marked for ganske unge, ofte udsatte piger, der rekrutteres af unge mænd, de såkaldte 'loverboys'", siger Floris Noordhof, talsmand for Hollands Nationale Rapportør om Menneskehandel.

Hun tilføjer, at "ophævelse af forbuddet mod bordelvirksomhed ikke i sig selv kan bremse menneskehandelen. Det kræver en betydelig politiindsats, og det fik vi ikke fra den ene dag til den anden."

 

Legalisering: blåstempling af købesex

Holland fik især øjnene op for den illegale prostitution, der florerer i skyggen af den legale sektor, med den såkaldte Sneep-sag, hvor to brødre udnyttede mindst 120 kvinder fra Syd- og Østeuropa i et prostitutionsnetværk i Holland og Tyskland.

"Det, der kendetegner denne sag, er de sigtedes skrupuløse, voldelige adfærd og totale mangel på respekt for kvindernes fysiske og psykiske tilstand", hedder det i dommen.

Mændene opererede i legale bordeller, og et lovforslag sigter derfor mod at stramme kravene, så alle prostituerede, og ikke blot arbejdsgiverne i sexindustrien skal have licens. Og kunderne skal kunne straffes, hvis de køber sex af en prostitueret, der tydeligvis er handlet.

I Europa vender interessen sig derfor mod Sverige, der har et meget lavt antal prostituerede i forhold til indbyggertallet, omkring 2.500 mod mindst 300.000 i Tyskland, ifølge tal fra University of Exeter, eller én prostitueret for 32.000 indbyggere i Sverige mod én for 266 indbyggere i Tyskland.

En rapport, som blev afleveret til justitsminister Beatrice Ask i juli sidste år, viser, at gadeprostitutionen er faldet markant siden 1999. Til gengæld er handelen med seksuelle ydelser i nogen grad flyttet til internettet og private lejligheder, og især gadeprostitutionen er eksploderet i Danmark, konstaterer rapporten.

Men det afgørende, mener tilhængerne af den svenske model, er det signal samfundet sender til de potentielle købere.

"I Sverige signalerer samfundet klart, at det ikke er acceptabelt at købe en andens krop. Det påvirker holdningerne, ikke mindst blandt de unge drenge. Det er et helt andet budskab, man får, når man vokser op med Eros-centre eller reklamer for sex-klubber. Vi skal derhen, hvor prostitution ikke ses som et frivilligt valg, men som en form for vold," siger Claire Quidet fra bevægelsen "Le Nid", den franske udgave af Reden.

Pierette Pape fra European Women's Lobby, der har iværksat en kampagne mod prostitution, peger samtidig på, at "det er et mindretal af mændene i Europa, der benytter sig af prostituerede. Der er ikke et nødvendigt behov for at kunne købe sex, sådan som tilhængerne af prostitution ofte hævder."

 

Opgør med kønsstereotyper om mænd

Mænds seksualitet er en de angrebsvinkler, abolitionisterne ønsker at anlægge på prostitutionsdebatten. Den franske parlamentsresolution fastslår for eksempel, at « tanken om seksuelle behov, der ikke kan undertrykkes, er udtryk for et forældet syn på seksualitet, som ikke kan legitimere prostitution, ligeså lidt som det legitimerer voldtægt ».

"Prostitution er et system, der hviler på den opfattelse, at mænd har brug for kroppe, der står til deres rådighed for at dække et seksuelt behov, der ikke kan undertrykkes. Vi mener, det er en form for vold, som de pågældende mænd må stilles til ansvar for som kunder," siger Claire Quidet fra Le Nid.

Samme synspunkt udtrykker Alan O'Neill fra Turn off the Red Light i Irland.

"Det hører med til kønsstereotyperne, at mænd har et behov for sex, som ikke kan holdes nede. Når man hævder, at det er OK at købe sig til sex, er det en del af et bredere spørgsmål om køn og forholdet mellem kønnene," mener Alan O'Neill.

Men hvad med den enkelte kvindes ret til at sælge sin krop, hvis hun ønsker det?

Det er udgangspunktet hos STRASS og andre fagforeninger for sex-arbejdere:

"Samfundet skal ikke blande sig i de aftaler, to frie mennesker indgår med hinanden, herunder en aftale om sex mod betaling," mener Morgane Merteuil.

Det er netop dette udgangspunkt for prostitutionsdebatten, abolitionisterne vil ændre.

"Hidtil er prostitution blevet "framet" eller fremstillet som et spørgsmål om individuelle frihedsrettigheder og den enkeltes frie valg. Prostitution er ok, bare det er et frit valg, lyder argumentet. Men der er en stigende tendens til at frame debatten som et spørgsmål om, hvilket samfund vi ønsker," siger Pierrette Pape fra EWL.

"Mange lande har jo også regler for mindsteløn, hvor den enkelte arbejdstager kunne ønske at blive enig med sin arbejdsgiver om at arbejde for mindre. Men der siger samfundet, at der er kollektive hensyn og interesser på spil, som den enkelte må rette sig efter. Vi ser prostitution som et undertrykkende system. Ikke som noget, man vælger frit," understreger Pierrette Pape.