Et forbillede

Printervenlig version

Ellen Kuzwayo var politisk aktivist, feminist og en af hovedfigurerne i oprettelsen af ANC i 1940'erne. Forlægger Merete Ries tegner et portræt af det sydafrikanske fyrtårn.

Jeg tænker ofte - til tider hver dag - på Ellen Kuzwayo, det sydafrikanske fyrtårn, som døde i april 2006. Hun står i erindringen og lyser som i levende live, feminist, politisk aktivist, en af grundlæggerne af ANC i 1940'erne, lærer, socialrådgiver, iværksætter og inspirator, - fængslet flere gange under apartheid, en støtte og en klippe for sorte, fattige mennesker i "the community". En kvinde, der hele sit liv arbejdede utrætteligt for frihed og retfærdighed, og som meget tidligt så, at kvinderne måtte løfte en rolle i modstanden mod det fascistiske styre og i forsvaret for børnene og det civile samfund under de mange kampår. Et forbillede. Jeg (og Elisabeth Møller Jensen) mødte hende på en kvindelitteraturfestival i Oslo først i 80'erne. Det var en opvågning! 


Et par år senere - i 1985 - udsendte jeg på mit da relativt nystartede forlag Rosinante hendes vidunderligt oplysende og inspirerende erindringsbog Call Me Woman (på dansk: Kald mig kvinde). Ellen Kuzwayo - Mma Kuzwayo, eller blot: Mma K for alle sydafrikanere - besøgte Danmark mange gange som gæst i mit hus, stiftede her bekendtskab med det dengang blomstrende tekstilværksteds- og skoleprojekt for indvandrerkvinder, Harem i Valby, blev begejstret og inspireret. Vi fik en opgave. Lederen afHarem, Gitte Olsen (Mma Olsen) og jeg drog til Sydafrika på opdrag fra Danida (det var i de dage, da Danida kunne rykke) for sammen med Ellen K og hendes organisation, the Maggie Mageba Foundation, at finde frem til syv kvinder fra kvindeselvhjælpsprojekter i townships over hele Sydafrika, som kort tid senere med hjælp fra Danida kom til at tilbringe et halvt år i Danmark som elever på Harem. 


Elisabeth Møller Jensens søster Karin Møller Jensen (Mma Karin) blev støtteperson og "mor" for de afrikanske damer under deres ophold her. 

De syv kvinder vendte siden hjem til deres townships med inspiration og ny kunnen, erhvervet i samarbejdet med pakistanske og tyrkiske kvinder i Mma Olsens Harem i Danmark, og satte ting i værk blandt kvinderne derhjemme: værksteder, kooperativlandbrug, grise- og fjerkræavl ... noget at leve af og leve for. 

Da Nelson Mandela blev løsladt fra sit livslange fangenskab og senere, i 1994, dannede den første demokratisk valgte regering i Sydafrika, blev den da 80-årige Ellen Kuzwayo medlem af parlamentet. Hun udfyldte posten der i fem år som en central figur, nu i lovlig og officiel politik, mens hun opretholdt sine utallige aktiviteter på græsrodsniveau over hele landet. Mma K var kvinde, sort, fraskilt, enlig mor, senere enke - erhvervsaktiv hele sit liv, med en kolossal karisma og energi. 

Ellen Kuzwayos bedstefar havde oversat det ny testamente til xhosa-sproget, hendes eget første sprog, og hun var og blev levende og energisk kristen. Hun forklarede mig engang hvordan: 
- Det er sådan, sagde hun, at Gud peger på mig - og så rettede hun sin egen sorte, stærke, varme hånds pegefinger mod én - og siger: Ellen Kuzwayo! Jeg har skabt dig i mit billede, jeg forbyder dig at tillade, at nogen vover at fornærme dig eller tale respektløst til dig!

Dette påbud videregav hun til alle guds børn - alle guds kvinder, mænd og børn. 

En feminisme - og en kristendom, jeg kan forstå og være med til, bærer Mma Kuzwayos ansigtstræk. Når hendes finger peger, så adlyder man, og så begynder bjerge at flytte sig. 

Mna Ries

Merete Ries er direktør for Forlaget Ries