Den glemsomme socialist

Printervenlig version

Asmaa Abdol-Hamids kandidatur til Folketinget for Enhedslisten har vakt debat i medierne. I 2006 fortalte politikeren sin personlige historie i KVINFOs Den Usynlige Succes, et projekt om succesrige kvinder med etnisk minoritetsbaggrund. Dele af hendes beretning giver anledning til kritik, mener journalist og historiker Lars Hedegaard i dette indlæg.

Den usynlige succes

KVINFO satte i 2006 fokus på integration, der lykkes, med webprojektet Den usynlige succes


Læs Asmaa Abdol-Hamids historie

Indlægget har tidligere været bragt d. 23.4.2007 på Sappho.dk, som Lars Hedegaard er medlem af redaktionen for.

Enhedslistens nye politiske komet Asmaa Abdol-Hamid lider trods sin unge alder af bemærkelsesværdige hukommelsessvigt. Sappho kan nu afsløre, at hun husker galt om sin egen skolegang.

Enhedslistens for tiden mest kendte medlem, den 25-årige socialrådgiver Asmaa Abdol-Hamid, der er kørt i stilling til en parlamentarisk karriere, har det største besvær med at huske væsentlige begivenheder i sit eget liv. Det gælder bl.a. hendes holdning til dødsstraf, omstændighederne ved hendes opstilling til Odense byråd og hendes samarbejde med ekstremistiske organisationer.

I dag kan Sappho.dk afsløre, at Abdol-Hamid heller ikke har styr på, hvordan hun kom i gymnasiet.

I en beretning om sit liv, der står at læse på hjemmesiden Kvinfo.dk - og som Sappho har downloadet den 22. april 2007 - fortæller Abdol-Hamid, at hun trods høje karakterer i folkeskolen ikke kunne blive indstillet til en plads i gymnasiet. Til sidst måtte hun true folkeskolen med en advokat for at blive indstillet. Hun blev derefter optaget på handelsgymnasiet i Åbenrå.

Det fremgår af Asmaas levnedsbeskrivelse, at hun de sidste år af folkeskolen gik på Rødekro Skole i Sønderjylland, hvortil hun ifølge Sapphos oplysninger blev overflyttet den 22. februar 1995 fra Genner Skole. Abdol-Hamid forlod Rødekro Skole efter fuldendt 9. klasse i sommeren 1997.

Imidlertid kan hverken Rødekro Skoles tidligere skoleinspektør Anker Mikkelsen - som var inspektør, mens Asmaa Abdol-Hamid gik på skolen, og som udmærket husker hende - eller den nuværende skoleinspektør Flemming Kristoffersen bekræfte påstanden.

Over for Sappho afviser Anker Mikkelsen, at Asmaa skulle have truet skolen med en advokat. "Jeg kan egentlig ikke rigtig se, hvad det skulle nytte at gøre det. Jeg hører ikke til dem, der lader mig true," siger han. Anker Mikkelsen kan i øvrigt ikke mindes et eneste eksempel fra sin karriere i skolevæsenet på, at en elev har truet sig til at blive indstillet til gymnasiet.

Rødekro Skoles nuværende inspektør Flemming Kristoffersen har kikket efter i Asmaa Abdol-Hamids elevmappe og kan ikke finde nogen dokumentation for, at skolen skulle have været truet med sagfører i forbindelse med Asmaas optagelse på gymnasiet. Han stiller sig uforstående over for hendes påstand og tilføjer: "Jeg kan slet ikke forestille mig, at en skole skulle ligge under for en sådan trussel." Ligesom sin forgænger Anker Mikkelsen kender han heller ikke et eneste eksempel på, at den slags pression skulle have været forsøgt over for en dansk skole.


Flere hukommelsessvigt

Men det langt fra første gang, det fremtrædende medlem af Enhedslisten har haft problemer med hukommelsen. Den 20. april 2007 nægtede hun i et interview med Politiken at tage klar afstand fra dødsstraf. Hun mente ikke, at verden var så firkantet, at hun bare kunne sige ja eller nej til spørgsmålet, om hun var for eller imod dødsstraf, og udtrykte sin irritation over overhovedet at få stillet det spørgsmål. "Hvorfor stiller du ikke det samme spørgsmål til danske politikere?" spurgte Abdol-Hamid Politikens interviewer Claus Blok Thomsen - og viste dermed, at hun ikke betragter sig som dansk politiker.

Dagen efter påstod Abdol-Hamid, at hun klart og tydeligt havde taget afstand fra dødsstraf, og Enhedslistens integrationsordfører Jørgen Arbo-Bæhr krævede, at Politiken dementerede - hvilket chefredaktør Stig Ørskov nægtede, idet han fastholdt, at hun var korrekt citeret.

I samme interview afviste Asmaa Abdol-Hamid også, at hun i sensommeren 2004 havde forsøgt at blive opstillet til Odense byråd på den socialdemokratiske liste, men var blevet vraget pga. sine ekstremistiske holdninger. Politiken havde fået begivenhedsforløbet bekræftet af flere kilder i Socialdemokratiet. Men det havde intet på sig, kunne Abdol-Hamid nu fortælle avisen.

Imidlertid kunne de odenseanske socialdemokraters fungerende formand William Thorup Hansen i Fyens Stiftstidende den 23. december 2004 ("S-forening vragede Asmaa") berette, at bestyrelsen havde besluttet ikke at indstille hende. Abdol-Hamid ville foreløbig ikke tage stilling til afvisningen og ville ikke udtale sig om sine politiske overvejelser.

Allerede den 22. marts 2005 kunne Fyens Stiftstidende meddele, at den dengang 23-årige socialrådgiver nu var opstillet som byrådskandidat for Enhedslisten.

Også senere har Asmaa Abdol-Hamids hukommelse spillet hende et puds. Således meddelte hun den 4. april 2006 i Jyllands-Posten, at hun først for nylig havde fundet ud af, hvad den pakistansk-baserede ekstremistorganisation Minhaj ul-Quran var for en forening.

I oktober 2005 må hun dog have vidst, hvad Minhaj stod for, for da optrådte hun som frontfigur for 11 muslimske organisationer, der indgav politianmeldelse mod Jyllands-Posten for at have krænket muslimerne med sine tegninger af Muhammed.

En af de 11 organisationer var Minhaj ul-Quran.

Allerede i foråret 2005 havde Asmaa Abdol-Hamid optrådt som koordinator for et islam-kursus, som organisationen Muslimer i Dialog holdt i Odense. Kursets såkaldte "studiegruppeansvarlige" var Babar Baig, der et par år forinden havde været et fremtræden medlem af Minhaj, men som sammen med andre kendte var hoppet over til Muslimer i Dialog. Det var efter, at der i pressen havde været en del negativ omtale af Minhaj ul-Qurans antidemokratiske program.



KVINFO svarer:

Den Usynlige Succes består af interviews med 30 kvinder med etnisk minoritetsbaggrund. Der er ikke tale om videnskabelige biografier, men deltagernes egne historier. Det gælder også for Asmaa Abdol-Hamids oplevelse og erindring om overgangen fra folkeskole til gymnasium.

Projektet Den Usynlige Succes dokumenterer i det hele taget en mangfoldighed i personlige historier og holdninger - også til det at bære tørklæde. Det fremgår blandt andet tydeligt af billedsiden. En enkel søgning på sitet på ordet 'tørklæde' afdækker en række nuancerede og reflekterede synspunkter, som kan bidrage til den aktuelle debat om denne beklædningsgenstand.