Brasiliens katolske feminister udfordrer kirken

Printervenlig version

Katolikker for retten til at vælge kæmper for kvinders lige ret - også i kirken. Ifølge organisationens leder, Maria José Rosado Nunes, er der ingen modsætning mellem at være katolik og feminist. Og hun håber, at den nye paves kompromisløse linje vil vække katolikker over hele verden og få dem til at råbe op og kræve forandring. FORUM har talt med hende om organisationen og kampen for kvinders rettigheder i verdens største katolske land.

- Tabuer er til for at brydes. Tænk bare, hvis den katolske kirke med Ratzinger som ny pave begyndte at åbne sig for en debat om abort, prævention, homoseksuelle, kvindelige præster og meget andet, siger brasilianske Maria José Rosado Nunes.

Maria José Rosado Nunes er, i prioriteret rækkefølge, en af Brasiliens mest kendte feminister, katolikker og akademikere. I dette krydsfelt er hun til daglig professor på São Paulos Katolske Universitet og grundlægger og leder af Católicas pelo Direito de Decidir Brasil (CDD-BR). CDD-DR er den brasilianske afdeling af Catholics for a Free Choice (Katolikker for retten til at vælge), en feministisk NGO, som arbejder for kvinders ligestilling inden for og uden for den katolske kirke. Den har landsdækkende projekter mod fx vold mod kvinder og påvirker beslutningstagere og almindelige mennesker på alle niveauer. Organisationen findes i otte af Sydamerikas ti lande, hvoraf den brasilianske afdeling er den vigtigste i Sydamerika og udenfor USA alene af den grund, at Brasilien med skønnet 151 millioner katolikker ud af en befolkning på 178 millioner er verdens største katolske land.

Hvad kommer først. Akademiker, feminist eller katolik?
- Når jeg er ude at holde foredrag, præsenterer jeg mig som sociolog af profession, feminist af irritation og katolik af indignation. Jeg er et menneske, der tænker og agerer meget følelsespræget, hvorfor jeg godt kan lide mennesker, der tænker sig om, stiller spørgsmål ved tabuer og dogmer og måske endda skifter mening efter at have tænkt sig om. Dét ser jeg ikke antrittet af i den katolske kirke de sidste mange århundreder. 
- Som feminist er jeg stolt af at kæmpe for kvinderne med katolicismen som platform i et land med 80 millioner katolske kvinder i alle aldre. Min og CDD-BRs budskab er, at katolicismen allerede indeholder det, der kan gøre kvinder uafhæninge, lykkelige, nyde deres seksualitet for, som feminister eller ej, at få et komplet liv, siger Maria José Rosado Nunes.

Alle katolske kvinder i CDD-BR har rødder i befrielsesteologien, der tog kampen op mod social uretfærdighed, race diskrimination og kønsmæssige uligheder i den 3. Verden, særligt i Latinamerika og Afrika fra 1960'erne op til 1980'erne. 
Maria José var med til at grundlægge CDD-BR i 1993 i erkendelse af, at den katolske kirke efter demokratiets genindførelse i Brasilien i 1985 ikke var villig til at fortsætte den kamp for universelle rettigheder for alle borgere uanset køn, som den havde gjort indtil da. 

Ifølge Maria José Rosado Nunes stoppede den katolske kirke i Brasilien med at kæmpe for rettigheder, da kampråbene og kravene fik det lille ord "feminist" med.
- I starten var kirken helt rundt på gulvet overfor os i CDD-BR, fordi den var vant til med lethed at affeje de overvejende venstreorienterede og verdslige feministbevægelser som rene novicer udi katolicismen - hvad hovedparten var og stadig er, siger hun.

Ser du det som en naturlig udvikling: Fra progressiv katolik til feminist?
- Det er en naturlig udvikling de sidste 30 år for os, der har kæmpet for social retfærdighed og demokrati. Befrielsesteologien var stærk på alle disse områder, men behandlede ikke den katolske kirkes stilling til den seksuelle moral og alle de områder, som vi feminister kæmpede og kæmper for som fx seksuelle og produktive rettigheder.

Hvordan er CDD-BRs forhold til den katolske kirke?
- Problemet er, at kvinders situation og rettigheder, selv når progressive kræfter indenfor kirken taler om det, bliver vurderet af mænd på en stærk patrialsk og indskrænket måde. Feministbevægelsen i Brasilien har fået endnu mere pondus med os, netop fordi vi er en del af kirken. Men set med den officielle kirkes øjne har vi har som katolikker allieret os med fjenden - eller djævlen om du vil - ved at træde frem som både katolikker og feminister. 
- Kirken er presset på områder som abort og vold i hjemmet, fordi den stadig ophøjer familien som en ubrydelig og hellig enhed, hvor debatten om hustruvold ikke hører hjemme. Derfor fortsætter kirken med at tale abstrakt om familien og tager slet ikke stilling til et reelt og alvorligt problem som hustruvold. Det samme sker med aids, abort, prævention, civile giftermål af homoseksuelle og kvindelige præster, siger hun og fortæller, at Brasilien har stigende problemer med voldtægter af ægtefæller, der ender i en graviditet, som bagefter ikke kan fjernes med en abort. 
- Kirken kæmper også for rettigheder til indianerne og de jordløse bønder, men verden består af to køn, og som feminister udstiller vi kirkens tabuer.

Hvordan påvirker I magthaverne?
- I medierne forsøger vi blandt andet at vise, at den katolske teologiske tradition indeholder argumenter, der kan beskytte kvinders universelle rettigheder. Vi viser brasilianerne, at vi kan debattere kirkens dogmer. Og at der er stor afstand mellem det, kirken siger, og det troende katolikker gør og tænker i deres dagligdagsliv. Denne afstand viser vi for at få kirken til at ændre dens diskurs og med tiden tilpasse sig de troendes hverdag. 

På hvilken måde er der forskel på det, Vatikanet siger, og det en progressiv brasilianske præst gør?
- Kirken skal forstå folks problemer og komme med positive forslag så folk gør, hvad der er nødvendigt i forhold til fx aids mv. Vores undersøgelser viser, at de brasilianske patere får én melding fra deres overhoveder og gør og råder deres menighed til noget andet. Dette paradoks, eller denne manglende sammenhæng, kan ikke fortsætte. Vor undersøgelser viser, at de brasilianske katolikker for 97 procents vedkommende tænker og agerer meget anderledes end kirken i spørgsmål som abort og prævention.

Er det med andre ord ikke hyklerisk?
- Jeg kan ikke lide dette ord, fordi det dømmer og fordømmer. Jeg foretrækker at analysere, hvorfor denne afstand og mangel på sammenhæng eksisterer. Det er til gengæld hykleri, når kirken ikke vil forfølge og dømme patere, der har misbrugt børn eller kvinder seksuelt. Det er konkrete dødssynder.

CDD-BR har landsdækkende kampagner, der i tv-spots og radioindslag viser, hvordan fx politikere ved at tale imod prævention lokalt skaber en kultur hos unge, der fremmer teenagegraviditeter og risikoen for hiv-smitte. Kampagnen konkluderer, at kvindekampen bliver sat flere generationer tilbage, når en teenagepige, der er blevet gravid på grund af hendes foragt eller frygt for prævention, tvinges til at få barnet. Hun ender i de fleste tilfælde som enten alenemor eller hjemmegående, hvilket stopper al videre uddannelse og ifølge undersøgelser gør hende til et lettere offer for underbetalt arbejde.

Er det ikke et Sisyfos-arbejde at kæmpe for kvinderettigheder i et så gammelkatolsk land som Brasilien?
- Både og. Der er sket store forandringer i Brasilien de sidste 20 år. Magthaverne lader sig ikke påvirke nær så meget af den katolske kirke som eksempelvis andre lande i Sydamerika. Kirken er blevet overrasket over, et flertal af samfundet i dag ind for disse forandringer, hvor det for 20 år siden kun var rene interesseorganisationer og græsrodsbevægelser, der talte rettigheder for minoritetsgrupper og kvinder. Hele professioner som læger, advokater, og fagforeninger og visse meget mandedominerede bevægelser og loger taler indirekte vor sag ved at kræve den katolske kirkes indflydelse dæmpet. 
- Den nye regering [præsident Lula fra arbejderpartiet tiltrådte 1.1.2003, red.] hjælper os med flere ting. I dag er det tilladt at afbryde en graviditet, hvis det er et foster, der har meget små chancer for at overleve. Kirken protesterede krafigt. For første gang i Brasiiens historie har en regering taget debatten op om at ændre forbudet mod abort og lave en ny og mere tidstro lovgivning. Det genåbner en endnu større debat om kvinders rettigheder, som kirken ønsker at holde nede.

Hvordan står det til med debatten om homoseksualitet og kvindelige præster? 
- Vi ikke nået så langt endnu. Civile ægteskaber mellem to personer af samme køn er stadig ikke en del af den nationale debat. I Brasilien er der fire gange flere kvindelige ansatte i kirken, som nonner og assistenter, end mænd. Hvis den katolske kirke åbner sig for kvindelige præster vil det ske ud fra en mangel på egnede mænd end overbevisning. Sidste år udsendte den nyvalgte pave Jospeh Ratzinger et dokument, der igen afviser kvindelige præster. Men i Brasilien og blandt visse dele af kirken fornemmer jeg et mentalitetsskred, så om få år kan vi se, hvor langt vi er nået.

Hvad forventer du af pave Benedikt XVI, som du for nylig har kaldt den store inkvisator?
- Man kan kende et træ på dets frugter. Og Joseph Ratzingers frugter har vi set under pave Johannes Paul II. Ratzinger er imod abort, imod prævention, imod kvindelige præster, imod homoseksuelle og imod rationalitet. Ratzinger var manden, der stoppede befrielsesteologiens indtog i den katolske kirke i Brasilien. Jeg forventer, at den samme linje fortsætter. Andet vil være et mirakel. Ingen magthaver eller religiøst overhoved er kommet op som en strammer for så at blive blødere, eller kommet op fra højre for at regere til venstre. Det modsatte har vi til gengæld set utallige gange. Til gengæld kan jeg håbe, at Ratzinger med sin kompromisløse linje provokerer og vækker alverdens katolikker til at råbe op om ændringer svarende til det 21. århundrede. Og det inkluderer også kvindekampen.

Evangeliske protestantiske bevægelser, som Pinsebevægelsen, er vokset fra 13 til 26 millioner på de sidste 15 år i Brasilien. Hvorfor?
- I forhold til den klassiske katolicisme lover de evangeliske bevægelser et rigere liv, en positiv fremgang med hurtig materiel succes. Der er sket et kulturskift, hvor man offentligt i Brasilien bedre kan tillade sig at sige, at man er andet end katolik. Brasilianerne bliver fattigere og fattigere, hvilket vi også er verdensmestre i. Muligheden for et materielt bedre liv tiltrækker de fattige, hvilket katolicismen ikke lover på samme måde. De evangeliske bevægelser får, viser undersøgelser, de fattige til at ændre deres liv til det bedre alene ved at mændene ikke bruger pengene på andre kvinder eller drikker pengene op. En sidegevinst er, at de samtidig bliver mindre voldelige derhjemme. - Men den katolske kirke er stadig en folkekirke - 73 procent af brasiliens befolkning er katolkker. Så skal det huskes, at flere og flere erklærer sig ateister eller ikke-troende [Den tidligere brasiianske præsident Fernando Henrique Cardoso sagde offentligt under sin sidste valgkamp, at han var ateist. Det skabte en længerevarende offentlig polemik, red.]. Det er positivt i den forstand, at det bliver mere og mere tilladt at sige sin ærlige mening, afslutter Maria José Rosado Nunes.

Rune Vitus Harritshøj er freelance journalist bosat i Argentina. Han skriver regelmæssigt for webmagasinet FORUM.